Jeg har en regel. Jeg Facebook-adder eller Facebook-requester ikke mennesker, som jeg ikke ville hilse på på gaden – og især ikke dem, som har bevist, at de ikke hilser på mig. Det er vel logik for perlehøns, at man kun indgår i blå Arto-for-voksne-netværk med folk, man faktisk kan finde ud af at spilde et ‘dav’ og risikere en pinlig smalltalk med – i det tilfælde, at de engang skulle være linket mellem én og en jobmulighed, én og et kærestepotentiale eller bare én og en fed fest. Det er fair nok. Men det kræver, at hverken du eller jeg begraver hovedet i kantstenen, når vi passerer hinanden på Strøget.
Jeg giiider ikke være ‘venner’ med Susanne, som jeg gik i 10. klasse med i de seksten dages overlap fra hun kom ind i klassen til jeg skiftede skole. Eller Bo, som var skyld i samme skoleskift, og som jeg ikke ville kunne passere på Strøget uden at plante min støvle mellem hans øjne (ja – jeg bærer stadig nag og havde lyst til at ringe til hans mor, da jeg så hans request). Og jeg gider ikke være ‘venner’ med Stinna, som jeg legede med i børnehaven, men aldrig siden, eller med Pia fra parallellen, som jeg sad ved siden af i fransk i gym.
Men nu er det sådan en regel, som er kommet snigende. En gang addede jeg dem jo lystigt, så min venneliste virkelig kunne se ud af noget, volumemæssigt, ikke, horrh hoorh, hun-har-mange-venner. Og måtte som konsekvens ud i en omfattende sletterunde, da den første Facebook-hysteri havde lagt sig, og jeg opdagede det akavede i at gå forbi nogen, som helt tydeligt havde set én, men som heller ikke hilste, selv om man en uge tidligere havde klikket jatak til hinanden. Sygt.
Det har nu bragt mig i en penibel situation. For i min sletterunde røg i svinget altså Elin, en pige, som jeg kendte gennem en klassekammerat og havde festet lidt med her og der for fem år siden. Pre-Facebook, pre-voksenliv. Ikke en del af den hårde kerne, der fik lov at blive på listen.
Og hvem kunne jeg hilse pænt goddag til på mit nye job i mandags? Hvem har jeg spist frokost med i kantinen hver dag lige siden? Hvem viser sig at være et skidesødt veninde-potentiale? Elin. Right back at ya.
… når nu man kan untagge og unfriende, så burde man faktisk kunne gen-tagge og gen-friende uden at nogen skulle approve eller bare opdage det.
.
