. reder min seng, når jeg står ud af den.
. ikke bor til leje. Og slet ikke hos nogen.
. ikke kalder mine børn ‘ungerne’ og aldrig skriger til dem “hold BØTT!” og “så HOLDT vi!”, når der bliver tegnet i sofaen. Og ikke giver dem så meget spelt og quinoa, at de hverken kan opretholde skolegang eller fritid, fordi de tilbringer det hele på tønden.
. løber en tur frem for at tage en lur, når tankerne skal klares. Og henter energi i min rene, varme, opryddede bolig. HvorDAN gør I det!? Har overskud til at komme hjem fra en travl dag og smide jer i lænestolen med en eller anden klidkage og en kop hvid te og læse en god bog, mens I liiiige har sat en vask over? Jeg har overskud til at lade vasken stå, smide mig i min seng og junke De Unge Mødre, som jeg kan falde i søvn til. Og forsvare det med, at jeg nok er mere dedikeret mit arbejde, end I er, og derfor mere udmattet. Ha!
. stadig afskyr Nephew, men ikke behøver reklamere med i hvor høj grad, hver gang nogen besøger mig.
. er ikke-ryger. Især i sengen.
. ikke er til fals for latterlige modepåfund. Satte i går – som flytteoverspringshandling – mine bøger i farveorden. Blev ikke en skid mere zen. Det ser bare virkelig grimt ud. Og overhovedet ikke sådan her ud:
. aldrig indkøber en Eames-knagerække. Synes den er blevet så meget Frederiksberg og Østerbro, at den er nærmest er Ikea nu.
. kan holde liv i spændende planter, og ikke er hensat til at leve sammen med skindøde pengetræer og kaktus og andet sejlivet grønt, der er umuligt at slå ihjel. Det ved jeg, fordi jeg virkelig har prøvet.
Fantastisk bittert indslag
Kan følge dig på mange punkter, har dog selv opdelt mine bøger i farvekategorier, men jeg ved ikke om det ligefrem er ‘zen’, men det er i hvert fald pænt (det vigtigste).
Jeg har altid gerne ville være en af dem, der klarer tankerne med en løbetur. Og for hvem tingene altid ordner sig, og er i orden.
Men jeg bliver det aldrig. Virkelig, virkelig aldrig.
Nu jeg har dig. Hvad gør jeg forkert? Nu taler jeg farveinddeling af bøgerne. Det ligner noget en treårig har stillet op. Er der en hemmelighed? Og hvad er der egentlig i vejen med at sende et ‘kæft, trit og retning-signal’ med en militant, alfabetisk inddeling!? Til nøds opdelt i skøn- og faglitteratur. I’m so going back.
Jeg mener så absolut ikke, at jeg har en løsning.
Jeg har simpelthen bare ikke evnen til at stille mine bøger i størrelses-/ alfabetisk orden, hvor det samtidig ikke roder for mit symmetri-fokuserede øje.
Jeg synes bare der er noget behageligt over en helt sort hylde, en der går fra rød til orange til gul, og en helt hvid. Mmmh symmetri…
Efter ombygningen af vores køkken og stue sidste år, har jeg haft rigtig svært ved at føle mig hjemme (sådan på den hyggelige måde) i de to rum. De fungerede fuldstændig efter hensigten, der var smukt lys, smukke linier, lækkert design og alt det der, men jeg havde det som om jeg boede i et boligmagasin… Det er heldigvis overstået nu
nu har nullermænd, katteklør og bunker af papirer, – jeg lige skal læse ved lejlighed og avisartikler, der kan bruges som baggrund for læserbreve osv. krævet deres ret og holdt deres indtog…
Vasketøjskurven flyder stadig over og jeg falder også i søvn, – om ikke til de unge mødre, så dog foran fjernsynet
Jeg har 4 gange inden for de seneste 8 skoledage sagt nej til at min datter kan få nogen med hjem at lege, fordi jeg ikke orker at rydde nok op til, at deres forældre kan hente dem uden at de melder mig til de sociale myndigheder.
Bøger skal stå alfabetisk. Farveorden er for tumper der ikke kan læse. Alfabetisk er intelligente menneskers zen.
Gift dig med mig, Lars Balle.
Ja! En god del af grunden til at jeg besøger dit site 12 gange om dagen er netop at kigge ind i dine øjne. Jeg siger ikke nej til at kunne gøre det i farver.
Bemeldte datter har forresten et vedhæng i form af en kombineret mor/kone. Det kan sikkert fikses. Vil du vente på mig?
De er brune, ikke? Altså øjnene.
Du må godt beholde dit efternavn. Dines Balle kan godt have en forkert klang.
Åh Lars. Jeg vil vente. Øjnene er grå. Det kan fikses, hvis du fikser det med konen. Men hvad er der i vejen med… Dines Balle-Rix?
Når du nu bliver stor, vil du så ikke lære mig alle de der ting?
Amen!
Jeg har en reol med faglitteratur (ok, men min mands) og en med skønlitteratur. Faglitteraturen er efter emner, og så alfabetiseret, skønlitteraturen er i streng alfabetisk orden, og det har aldrig været så let at finde en bog. Bortset fra de dér bunker jeg får skabt rundt omkring, fordi jeg ikke gider sætte dem på plads, men det er vel næppe bøgernes skyld.
Bunkerne synes også at være mine største fjender, i det jeg netop *har* systematiseret alt.
Denne side er fyldt med det skønneste stads jeg længe har læst. Tusind tak for det, og endnu mere tak for at fylde min eftermiddag ud med noget rart, så jeg helt glemte dårlig samvittighed, gruppearbejde, fremtid og hvor meget jeg egentlig fælder.
Tak.
Ih, tak da, Helle! Men glem nu ikke hårplejen helt på grund af mig, hårtab vil jeg helst have skyld for
pengetræer kan godt dø.. det har jeg praktiseret.. kræver dog lidt tålmodighed og koncentration i måneder ignorere det mere og mere stille råb om vand.
LilleQ
Slip bøgerne fri.
Amen mht. Eames-knagerækken!
Jeg har fundet løsningen på ordensproblematikken i at smide alle mine bøger ud. Og cd’ere og dvd-film også. Jeg troede at et materielt fattigt liv ville gøre mig spirituelt rigere. Pfffffttt!
Pingback: Om ikke at have børn, men tid « Infotainment « DINES die INFOTAINER