Det er lidt som ovre på Twitter. Man skal helst followe de privatpersoner, som spontant giver sig til at followe én. Det er en slags regel. Man kvitterer for ulejligheden. Den kan gå begge veje, jeg er også selv skyldig i at følge den. Hvis jeg klikker ’follow’ på en med nye, spændende, friske tweets, og hun (… eller han) ikke i løbet af nogle dage også begynder at followe mig, går der ”Nå! Hvad fanden jeg gjort hende?! So.” i den. Og der kan godt straffes med et ’unfollow’, med mindre hendes tweets er virkelig underholdende (og fri for nyheder om iPhone-applikationer. I hate that.).
Nåm. Lidt sådan har jeg det med min blogroll her i højre side. Mine anbefalinger til læseren om, hvilke andre blogs, man måske vil kunne lide, hvis man kan lide min. Jeg kan se på andre blogrolls rundt omkring, at jeg figurerer på en del – og jeg kan mærke et irriterende stik af dårlig samvittighed over ikke at returnere tjenesten. Men modsat Twitter holder jeg her streng justits. Jeg vil ikke have en alenlang, forvirrende liste, derfor har jeg en enkelt, ufravigelig regel om, at jeg kun sætter de blogs på, som det klør i mine egne fingre for at besøge dagligt. Derfor har jeg associeret lidt over, hvad det er, der får mig til at vende tilbage til netop jeres blogs. From Infotainer with love:
. Jeres posts er vinklede. Det vil sige, at de ikke handler om løst og fast i dagbogsform, de handler om noget bestemt. Og ikke nok med det: der sorteres i, hvad der hører hjemme på bloggen, hvorfor jeg får serveret et fortygget uddrag af jeres liv, som får mig til at tænke over mit eget.
. Der er ret langt mellem de meget kryptiske og poetiske posts. I ved, dem, hvor I er de eneste i hele verden, som kan tyde meningen og pointen. Men den pointe er så sadens vigtig for jeres eget liv, at den må have plads på bloggen. Men alligevel er den for farlig at have stående i udpenslende form, hvis nogen fra jeres virkelige liv nu læste med og kunne sig selv og jer – så derfor er det overklistret i kryptisk poesi. Men læseren fatter ikke et klap.
. I skriver godt, korrekt og flot. Men det er ikke det hele. I tænker over jeres formidling, nogle gange har der måske endda været kladder involveret? I kommer til sagen, I økonomiserer med sproget og får luget det meste uden relevans bort, og I serverer de der sproglige godbidder. Nice. Det er historiefortællingens kerne.
. Jeres frekvens er hyppig. Der bliver opdateret hver eller hver anden dag. Sjældent mere eller mindre. Et dogme, jeg tror, jeg vil tage til mig i nærmeste fremtid. Har læst et sted, at stabilitet er den vigtigste nøgle til en fast læserskare. Det læste jeg faktisk her.
. Og så den vigtigste. I er så morsomme, at jeg enkelte gange har kastet lidt op i munden af grin over jeres observationer.
Jeg har sgu ingen problemer med ikke at følge folk, der følger mig. Jeg mener….hvis de nu bare ik ér spændende!?
Jeg er en af dem, der følger dig, og du følger ikke mig
Det er jeg altså ret ok med. Jeg forventer ikke at folk automatisk adderer mig, fordi jeg har adderet dem. Jeg vil langt hellere adderes, fordi nogen faktisk synes min blog er interessant. Jeg har det lidt på samme måde med de give aways, hvor man får flere lodder ved at follow eller addere bloggen offentligt. Det ødelægger ligesom idéen, ikke?
Min egen blogliste er ikke en IOU-liste. Den er lang, fordi jeg samtidig bruger den til at holde mig ajour med de blogs, jeg falder over, der virker interessante. Nogen gange sletter jeg en blog igen, hvis jeg opdager, at jeg ikke rigtig gider klikke ind på den og andre gange, ja, så bliver bloggen hængende. Du var en af dem. Jeg tror faktisk, jeg fandt dig fordi du er i min followliste, og derfor lige skulle tjekkes ud. Jeg kunne lide hvad jeg fandt og du blev hængende. Og det gør du altså også, selv om jeg aldrig havner på din liste
Happy reading and following
AB
@AB: Jeg har det på præcis samme måde som dig med de giveaways… Det ødelægger al ærlig linkning!
totalt usmageligt!
Åh, er der ikke en, der gider uddybe det der med giveaways? Forstår ikke ordet. Fordi jeg er blank. Sårn generelt.
TAK fordi, du tog det op!!! Jeg har i lang tid haft et lignende indlæg rullende rundt i mit hoved, men det er så skiiisens svært at tegne.
Jeg får ind i mellem småsure kommentarer om, at jeg ikke linker til den og den. Men altså… det eneste, der IKKE får mig ind på andres blogs, er de der psyko lange blogrolls. Det og så folk, der skriver et link til deres blog i kommentarfeltet – forstår de virkelig ikke, at hvis de lægger en kommentar, der er bare en smule værd, skal folk nok få øje på deres blog helt automatisk. Det andet er bare… hold-nu-for-fanden-op-agtigt.
Anyways. I mine øjne er en blogroll ikke en pligt over for dem, man læser med på. Det er en anbefaling af, hvad man synes, andre bør læse. Twitter har jeg ikke helt fundet ud af endnu…
@Stine Jeg redigerer gerne i kommentarer. Ikke meget, for man må skrive, hvad man vil – men jeg gider ikke være reklamesøjle for andre. Retter altid i de der “Harza, totalt sjovt indlæg, måske kan du finde noget over på min blog, som du synes om, jeg skriver om lidt det samme… http://www.oeretaeveindbydende.blogspot.com. Knusser.” Der ryger linket sig sjovt nok altid en tur.
Man kan vel godt tillade sig at være lidt stolt over at være havnet på din rulle så – også selvom man ikke helt poster nye indlæg hver anden dag.
Vinkling, godt sprog og humor er klart de tre vigtigste faktorer der får mig til at vende tilbage til en blog. Og ja, kryptiske indlæg er da belastende.
Helt ærligt!
Vores blogs er sgu da vores egne…?! Oder was?
Jeg mener 100 % at man linker til dem man selv synes er værd at linke til – de blogs, som pirrer nysgerrighedsmusklen!
Jeg linker udelukkende ud fra et kæmpe ego-behov. På samme måde som jeg blogger.
‘Blogger af suveræn lyst til enevælde’ – som Liselotte/Hellig Ko formulerer det!
Og dén der med at lave giveaways med lodder – jeg synes det er noget af det mest usmagelige, og dét blogindlæg trænger sig på!
At give noget væk, men forvente noget til gengæld. Adr!
Tak for det. Var overhoved ikke klar over twitter regler, har nu addét en masse af mine follows, så der ikke er så stort misforhold.
Haha. Mener ikke, at man ukritisk skal følge de uskrevne Twitterregler! Du skal selvfølgelig kun followe dem, du har lyst til at se tweets fra
Jeg forstår så til gengæld ikke det der Twitter. Kan du ikke skrive indlægget der åbner den for mig?
Hehe. “Twitter for Dummies”? Ikke en dårlig idé. Skal overveje det. Indtil da, tadaaa: http://jenuinejen.com/2008/04/29/twitter-for-dummies/
Ja. Altså..jamen..ærligt, jeg fik den frygteligste dårlige samvittighed og kunne nærmest ikke sove om natten (hvad? min blog er mit liv!!) hvis jeg så at nogle linkede til mig og jeg ikke havde så meget lyst igen til at linke til dem…for hvad bildte jeg mig ind-agtigt? Og derfor slettede jeg hele svineriet. Så begyndte folk at kalde mig en egoist-blogger…og det må man så leve med.
Giveaways… at forære stuff bort, noget man selv har lavet fx… eller bare noget man har tilovers.. eller vil fejre. Fx hvs man har nået 100 faste læsere (som jeg i øvrigt heller ikke forstår?), eller der er sket noget særligt man vil fejre.
De første giveaways jeg stødte på forudsatte bare at man smed en kommentar, så var man med i lodtrækningen.
Men der har sneget sig en tendens ombord, hvor man kan deltage med flere ‘lodder’ – én kommentar betyder ét lod, et link betyder ét mere, og at melde sig som fast læser gir endnu et.
Og så bliver det usmageligt – for så rammer man netop dén der noget-for-noget tænkning, og det har INTET, jeg gentager INTET, med en giveaway at gøre!
Til gengæld virker det i langt højere grad som udspekuleret viral markedsføring!
Ikke at jeg har noget imod markedsføring, men lige dén der virker altså for lusket til mig!
Er aldrig stødt på det der giveaway. Og lyder ikke som noget, jeg kunne tænke mig at deltage i… men er der nogen, der har et link til, hvor man kan se sådan noget?
http://smilerynker.blogspot.com/search/label/Give%20away
Ikke fordi jeg vil hænge Smilerynker ud eller noget – men det var lige det eksempel jeg kunne komme på…
Mjavel. Jeg forstår konceptet. Og er vist stødt på det på de der modeblogs. I Smilerynkens (?) tilfælde vil jeg sige, at jeg godt kan se pointen, eftersom det er en art virksomhed, hun kører sig. Så opfatter det ikke som hængen ud!
Kære InfoTainer
Jeg er uendeligt stolt over at du gider læse med.
Sorry hvis jeg er lidt for grov i mine kommentarer.
Der!
@morfar – dine kommentarer er ikke tæt på grove – . . . men ofte slatne, og altid uden kant.
Sådan helt ikke-bitter-fisse og meget tilbage-til-virkeligheden reaktion fra min side: Hovsan, det gik sgu hurtigere end forventet.
Og det var i øvrigt en fejl. Så hurtig på aftrækkeren er jeg alligevel ikke
Håber ikke, jeg guilt trippede dig
Slet ikke. Jeg kunne godt stå ved det, hvis det var. Men synes det ville være urimeligt at tilkendegive, at jeg læser din blog, og så to-tre dage senere vise det modsatte.
Jeg fandt frem til din blog efter en anbefaling, og er blevet hængende, fordi dine indlæg belønner min ulejlighed.
reboot!
nemlig!
sigh, al den snark om både bloglister og twitter politik . . der ER jo ingen regler, og de uskrevne, tja – dem ska man strunte højt og flot på…
lav dog en automatisk genereret blogliste, så man helt uden om dét problem – (og man undgår den dér TOTALT grimme selvfede lange liste)…
ingen grund til at følge folk på twitter, af bar ‘gengældshølighed’ . . . det da bare for plat. man skal skære igennem, og sortere fra.
lad bare folk smide om sig med ‘giveAways’ – folk elsker jo gratis shit – wauu, en shampoo, til MIG? /c.c @Ireallydontcare… #blogfatigue
AH, “Twitter for Dummies” – den nupper jeg! :0)
Der vil altid være Muller her i verden, som er klar til at spise skovsnegle, blot for at være i klub med Peter Reichardt. Personligt vil jeg egentlig hellere spille fodbold med Jens Okking.
(og for at dekryptere; det er gået op for mig – en af de nye piger i bloggernes skolegård – at der er tæt på lige så meget klikedannelse her, som i nærmeste skolegård. Og jeg har besluttet, at jeg ikke gider være del af det.
)
Kærlig hilsen Fru Z
Hvad så hvis man bare godt kan lide en hel masse blogs og derfor har en lang liste? Har faktisk ikke tænkt tanken at et link hos mig skulle bone ud i et link hos eh…den linkede. Synes bare, det er svært at begrænse mig i al min lallende glæde over det her blogunivers som redder my lonely maternity leave ass gang på gang.
@Reineke Man skal ikke kaste med sten når man selv bor i glashus.
Pingback: Trine Louise // oplevelser og meninger
Pingback: Kreativ blogger – award « Fru Z