Der var engang, hvor jeg var forelsket i en fyr, der fik mig til at gøre de underligste ting.
Som for eksempel dengang, hvor han ringede til mig og fortalte, at han havde været sammen med ‘Marie’. Ikke bare tilgav jeg ham på stedet, lige der i telefonen. Jeg kvitterede med en sms efter opkaldet, hvor der stod, at jeg bare var så glad for, at vi var ‘et sted i vores forhold, hvor vi kunne betro hinanden den slags’.
Jeg tror endda, at jeg takkede ham.
Geeesss Maynnn …
Det er okay at nogen menneske lever i såkaldt åbne forhold … hvis de virkelig mener at de kan lave sådan (så respekt herfra)
Men lige frem at sige tak? …… Outcccch
Den ville jeg ikke kunne undgå at have liggende som en nagende tanke … i rigtig lang (som i livslag eller mere), tid!
det kan godt være det bare er mig …
Jeg sagde til en veninde sidste år. “forskellen på at være 14 og forelsket og 24 og forelsket, er at man som 24 årig begår alle de samme fejl som man begik dengang man var 14. Som 24årig er man bare bevidst om dem og begår dem til trods for bevidstheden
jeg var SÅ meget mere vild med at være 14 så.