For tiden sover han i min seng. Han sover bare. Som om han hviler ud, går det op for mig. Restituerer. Prøver at komme sig over noget, akkurat som jeg prøver at komme mig over noget.

En dag gifter jeg mig med dig, siger han, mens hans ben fletter sig ind i mine, og jeg dør lidt. I et forsøg på ikke at hage mig fast i hvad der kunne være en ytring uden mening bag, går jeg i forsvar med en joke. Gift!, fnyser jeg. Som om vi kunne holde hinanden ud! Han smiler gennem skægget og de lukkede øjne og trækker min forkrampede ryg endnu tættere til sig og siger, at det er fint, at jeg spiller hård, men at han har gennemskuet mig. Du er jo egentlig bare helt harmløs, mumler han. Bredt. Overbevist. Tilfreds.
Vores stykker af mental bagage ligner hinanden; men de skal ikke betrækkes med flere ord. Endnu. De ligger krøllet sammen deromme, lige bag tungen, i hullede, grimme kufferter. De kan tids nok blive åbnet.
Og mens hele verden omkring os har travlt med at definere, hvad vi er – og hvad vi bestemt derfor ikke er – prøver jeg at klodse bremsen. Lige der. Et snapshot af os fra oven, af den bevægelse, hvor jeg vender mig om fra inderskeen og falder i søvn med panden mod hans brystkasse. Han holder mig fast i et søvngreb i tre timer, helt tæt, front mod front. Et polaroid af ben filtrede ind i hinanden, af aen i søvne.
For lige om lidt kommer alt det andet væltende. Alt det, der forpester de nære venskaber med mærkater og stempler og Store Snakke og alt det, der følger i slipstrømmen deraf. Men jeg er beredt, for i hånden har jeg et snapshot, jeg har rystet frem fra definitionsløse dage i april.






Det er fandme godt skrevet! Nyd ham og dagene i april..
- og eftersom det ikke er d. 1., kan det ikke være en aprilsnar. Glædelig sammenfiltret søvn til dig. Der ER bare noget dejligt ved den slags (http://tidtilventen.blogspot.com/2011/04/hvorfor-falder-mnd-altid-frst-i-svn.html)
Det lyder skønt! Nyd det
Lad være med at bekymre dig om hvor længe det varer, og hvad det skal føre til. Bare nyd det som det er lige nu
Du skriver godt nok fint.
“De ligger krøllet sammen deromme, lige bag tungen, i hullede, grimme kufferter. De kan tids nok blive åbnet.”
Mon du også skriver fiktion? Det håber jeg næsten med de billeder, du kan lave.
Tak for de pæne ord. Gør mig ikke så meget i fiktion – har ikke nogen veludviklet fantasi. Men har hede drømme om at føre creative non-fiction genren til Danmark
åhh så fint skrevet.. Håber at du I nyder det – med eller uden mærkater
Hmmmm… er det ham der bare ville sove?
Damn, det er super flot skrevet, Dines….respekt!
Mmm du skriver bare så smukt her og du er noget så sjov på twitter. Bliv ved.
Tak, Tea!
øj det er godt! Og gør ondt at læse også
Ondt?
ja, ondt. Som i noget så fint og skrøbeligt og godt, man krampagtigt håber fortsætter i evighed.
Sådan læser jeg det i hvert fald.
Det var fantastisk skrevet. Jeg har ingen anelse men en fornemmelse af at jeg kunne mærke hvordan du har det og jeg synes du er modig, at du giver dig selv plads til at nyde – trods alt
Tak for den fine blog
Linda
Dette er nydelig skrevet, Dines!
Og til din kommentar lenger nedi her: Det er min påstand at fiksjon til en stor grad nettopp er ” kreativ non-fiction”, så du skulle være godt på vei allerede
Mvh Elisabeth..
en norsk leser som har lurt rundt den spennende bloggen din i noen måneder uten å gi lyd fra seg.
En norsk læser! Så koseligt!
Å lese dansk gjør godt. God dansk ennå bedre
Her er en link til min beskjedne blogg, om du skulle føle for det:
http://runejoran.wordpress.com/
Godt skrevet!
Pingback: Om engle og dæmoner og de andre klicheer | DINES die INFOTAINER
Pingback: Augustkummefryser | DINES die INFOTAINER
WAOU! Hvis det er Creative non fiction så synes jeg at vi snarest skal få vedtaget den genre ved lov.
Pingback: Hvis nogen mangler mig, så er jeg heromme – i færd med at få fingrene sprængt væk af fuseren. | DINES die INFOTAINER
Pingback: Romantikken er død, leve hverdagen « Hjertesmerte « DINES die INFOTAINER
Pingback: The piano has been drinking « Hjertesmerte « DINES die INFOTAINER