Altså. Er det kun mig, der er helt uforholdsmæssigt optaget af… børnenavne? Jeg er hverken ved at reproducere mig selv eller særligt optaget af børn. Men deres navne kan jeg gå i spagat over. På nu… 15. år.
Jeg behøver heller ikke kende forældrene, blot jeg læser om noget graviditet går alt indeni i instant kløe over, hvad de små mon skal hedde. Således også i anledning af La Clone og Joachim, der nu skal have endnu én (seriøst, den royale indavl har søreme ikke givet udslag på vore prinsers reproduktionsevne, hva’?), for hvad kalder man lige halvsøskende til det tidløse Nikolai og det sygt halvfemseragtige Felix og helsøskende til det helt umulige Henrik? Ja, beats me. Men jeg har nærmest ligget søvnløs over det. Nej, virkelig. Kan ikke finde et navn, der lægger sig i naturlig forlængelse der.
Og det er skam ikke kun analogt, at den er gal i mine mentale æggestokke. Også digitalt fylder jeg nu bloggen her med det – og generer folk på Facebook med det. Som fx Sneglcille, der pænt spurgte:
… hvilket jeg tog som oplæg til fristil og svarede:
.
Så hold jer endelig ikke tilbage. Personlige top-femmere over børnenavne, tanker om navnetendenser, fun facts om børnenavne i udlandet – og svar på, om Noa (Noah?) virkelig er det nye Brian, og hvad der i så fald er det næste Noa… Anything goes. Dog: banaliteter om, at alle opkalder efter deres bedsteforældres generation frabedes.
.
Ha! Når nogen fortæller mig, at de skal have en unge råber jeg HVAD SKAL DEN HEDDE, før de kan nå at smække mig en flad. Min navne-besættelse sugede sig fast i mig, da jeg var 20 og har ikke sluppet endnu. Så nej, du er ikke alene. Vent til du engang selv skal have en, så æder navnepsykosen dig op indefra, og det værste er, at man skal blive enig med en anden.
Min navnepsykose er så grel, at der på min indre Gode Grunde Til Engang (Men Gerne Snart) At Få Barn Alene-liste står “enevældig hersker over navngivningen”.
Storm og Clara. Punktum. Eventuelt Storm og Andreas. Det kommer max en pige. Ever.
Må indrømme at mormor og morfar navne kunne være fede mellemnavne, men det gider du jo ikke høre om, så schh…
Jojo. Vil sgu da gerne høre de specifikke navne! Hvad går til Storm og Clara!? Clara – virkelig? Lidt for louiset til min smag. Og mellemnavne? Jeg er mere en one-woman-kinda-girl.
(Mente bare: vi har lissom alle opdaget, at det gamle efter en generations penge blive moderne. Ingen grund til at pinde det ud som ny forskning.)
Storm er min. Efter P. Det er bare så pære sommerhusdansk at jeg ikke kan undvære det. Clara er den Sunde og Raske Fyrs. Aner ikke hvorfor. Jeg kan ikke lide piger.
Morfar hedder Villy Anker, mormor hedder Anny Marie. Tænker, jeg nupper Marie og Villy. Bare fordi.
Storm Villy og Clara Marie. Hahaaa.. Griner lidt allerede nu. De kommer til at hade os.
Med mindre self barnet er utroligt dumt. Så bliver det Ib. Det kan alle stave til.
Btw – jeg må godt være ond. Er selv opkaldt efter trunten, der vandt det danske melodi granprix i mit fødeår. Så må man godt.
Pas på med Ib. Folk vil vantro spørge ham “Ib? Som i… altså bare…” og den stakkels, dumme dreng alligevel skal ud i hadesætningen “ja, ligeud af landevejen. Uden h og med b.” Bo er et mere safe bet.
Ved du hvad? Jeg tror, du har ret. Bo. Sådan blir’ det. Godt jeg ikke har fået en kærlighedstatovering med mine børns navne endnu. Det ville være pinligt. At skulle forklare det Ib dér, hver gang.
Jeg har det på samme måde. Altid haft det. Allerede da jeg som 8 årig fik en lillebror gik jeg vildt meget op i det. Og da jeg selv blev gravid var det det der fyldte allermest (hvis vi lige ser bort fra det med kæresten der skred). Jeg tænker på det mindst en gang om dagen, uden pis. Mine to bedste veninder er gravide og har allerede sat sig fast på navne, hvilket er røvirriterende, for så kan man ikke rigtig tale så meget om det længere, altså uden at det virker skørt. Blahblah, det jeg vil frem til er at det er et skidegodt emne. Og ikke (så) psykotisk… Bestemt Vlog material
Faktisk gider jeg ikke diskutere børnenavne med gravide. For så er det lige pludselig som om det er mere deres ret til at mene noget end min. Og mig, der implicit rynker på næsen af det, de foretrækker, fordi jeg selv har andre præferencer. Kom fx til at grine af min venindes navnevalg foran min dengang gravide søster. Pumpet fuld af graviditetshormoner fløj hun op og bad mig tie stille – for hvad hvis nu netop dét navn var et, hun havde overvejet til sit ufødte barn? Djeazus.
Næ, du. I min drømmeverden ligger jeg på en divan og æder chips uden at blive fed af det – og diskuterer børnenavne med en bøsse, der går lige så højt op i det som jeg.
Uhh jeg er også forfærdelig, så sent som i går sad jeg og funderede over drengenavne og jeg er så langt fra at være gravid, som man kan blive. Jeg har et problem, for jeg kan ikke finde på drengenavne der passer til mine kriterier, pigenavnet har jeg, hvis jeg en dag bliver velsignet med sådan en størrelse skal hun hedde Alma Marie. Alma betyder sjæl på spansk og jeg synes det er så fint, mellemnavnet Marie er min farmors navn. Jeg tænker at hvis man så får endnu en pige, kan man kalde hende Luna, da det også betyder noget smukt på spansk. Men hvad nu hvis man får en dreng? Noget der betyder noget på spansk… Nacho er kort for Ignacio og en majschips, det er sgu ikke så smukt … og så var det i går at jeg tænkte Amor – men er det ikke oplagt mobning og nederen? Drengenavne driller virkelig…. (se så gik jeg helt i selvsving).
Hvad sker der med det spanske? Jeg synes, at Luna er lidt Noa-agtigt… og så har jeg svært ved at tro, at Luna en dag kan blive statsminister eller bestyrelsesformand. Men Alma Marie holder virkelig!
Det med det spanske er vist noget der hang ved efter at have elsket en mexicaner og så er det et smukt sprog og navnekritetiet kommer mest af at det skal passe til Alma. Det nytter jo ikke kun at kunne sige til sin ene unge at navnet betyder noget….
Det er bare sjovt at sidde og smage på navne (det er vel det man gør?) – jeg går ud fra det er fordi man går og forbereder sig på når man en dag får sit eget barn, så skal de jo hedde det helt perfekte! Jeg havde i en periode Rosemarie og Josef som de helt store favoritter, indtil jeg opdagede at det var dét Fritzl-ægteparret hed (havde altså valgt navnene før sagen kom frem) så tror faderen får en del at skulle have sagt når den tid kommer – jeg har tydeligvis dårlig dømmekraft på lige det punkt.
Tænker at Villads eller Albert er det nye Noa? Som egentlig var det nye Louis? Som var det nye Brian? Og gad vide om Ulla og Børge nogensinde bliver populært igen.?
Ja, Ulla! Forestil dig lige Ulla lege med Bodil, Solveig og Karen. De skal med i elevrådet, de skal stå for Operation Dagsværk, og de skal læse statskundskab. Jæ-hæææs. Børge tror jeg også på. Og dog. Der er ikke langt til Bøvet, vel?
Inden du skrev ‘Fritzl’ tænkte jeg ‘nææææ, hvor sødt!’ om Rosemarie og Josef. Måske er det bedst, at jeg får en mand indover.
Hey.. Jeg har en Solveig på 8 måneder, og får rigtig mange komplimenter for navnevalget. Og kender i øvrigt nu tre andre i periferien som har tyvstjålet/ også valgt dette søde navn! Så Solvei/veig/vej er afgjort på vej op. Storesøsteren har et blomsternavn (ikke Kastanje), så jeg er godt klar over at vi er ude på et navnemæssigt sidespor ift konsensus her på tråden. Jeg synes det holder meget godt.
Men har I bemærket “den grønne bølge”, som Solveig nok også er del af? Mynthe, Rose, Rosa, Viola, Gry, Kamille, Lily, og ja, Kastanje, samt Storm, Ask, Birk, Bjørn, August?
Synes sådan noget som Gabriel, Nathalie, Sabine, Sean, Selina og Isabella er helt forfærdeligt.
Senere kom jeg i tanke om fx Josef Stalin, Josef Mengele og Joseph Goebbels. Virkelig ikke et navn med god karma.
Men i øvrigt. Er Louis ude? Øv.
Louis er færdigt. Helt ude. Kastanje…?! Eeeej..
Jeg troede Lucas var det nye Brian? Men det er måske bare mig der ikke er særlig opdateret på navnefronten? Jeg går også vildt meget op i navne og har i flere år kunnet gå lidt i panik over at jeg endnu ikke har fundet et drengenavn jeg sådan rigtigt synes er pænt. Hvad nu hvis jeg får en dreng engang? Så er jeg nødt til at kalde ham Peter fordi jeg ikke kunne finde på andet (Peter og Henrik er i øvrigt de meste usexede navne jeg kender).
Men man kan jo hente sådan en navneapp til sin smartphone. Jeg har brugt ALT for lang tid på at glo på navne!
Navneapp? På dansk? Hvor? Hvad søger jeg på? Og er det nu klogt?
Jeg har en android(lorte)mobil lige for tiden og der hedder app’en bare “Danske navne”. Den findes også til iphone
Altså. Ved godt det er dumt spurgt, men er Brian ikke stadig lidt Brian? hvor mange nye kan der være?
Men der er vel ikke længere nogen, der kalder knægtene Brian, Ronni, Kenni og Dion? Men dem, som engang gjorde det, er i dag typer med smag for Noa, Oliver og Lucas. Groft sagt. (Eller bare for groft).
Men vent. Mon ikke Brian snart er så yt, at den dagsordensættende, first move, kreative klasse får smag for det?
Jeg er virkelig ikke typen, der får børn eller noget som helst, men jeg elsker også børnenavne. For tiden er jeg ret vild med Carl og Asta.
Du har god smag. Lad os få børn.
(likes)
Haha jeg læste det først som om han havde skrevet “yikes” og tænkte det var da ondt!
Men Carl er faktisk et ret fint navn… det skal da klart lige gemmes!
Jeg har kendt en Carl som lille. På top tre over mest ligevægtige og behagelige børn, jeg har mødt. Carl er godkendt!
Jeg har noget med nordiske navne, selvom jeg godt ved det er frygteligt 90′er-agtigt og nørdet. Er derfor blevet vild med “Gisle” (som i “Gisles saga”)… men der er ikke så mange andre, der synes om det. Men så får jeg det vel for mig selv
Jeg kender mange der slet ikke vil ud med deres navne, fordi de er bange for at andre tager dem, hvis de får børn før dem.
Well, mine læsere må gerne stjæle, hvis de føler for det. Jeg skal klart have en Nora, en Ea og en Jo. Og deres bror skal åbenbart hedde Carl, synes min kommende baby daddy, Thomas her fra tråden. Det er helt ok.
Gisle er fedt! Norsk i det hele taget! Men mandemellemnavnet Inge må de gerne beholde deroppe.
I Sverige hedder mænd jo også Conny, og Inge er altså ikke kun et mandemellemnavn. Det er da et fornavn.
Vidste du til gengæld at Benny (dog oftere stavet Bennie) også er et pigenavn herhjemme? Så sært!
Bennie? Som i kælenavn for Benedikte? Accepterer ikke andre former.
Har stadig ikke godkendt, at norske og svenske mænd må hedde Janne, så det varer nok også lidt med Bennie.
… Bennie. Bonnie. Det er et hestenavne.
Haha ja, jeg har det også svært med Janne. Og i Sverige er h’et i Johan stumt. Så de siger Joan. Armen det er da for mærkeligt!
Jeg arbejdede på en tandklinik engang hvor vi havde en mandlig patient der hed Conny og en kvindelig patient der hed Benny. Og de sad i venteværelset samtidig første gang jeg mødte dem. Så kigger man på kvinden og siger “Conny?” og så rejser manden sig!
Har lige været til meget.vigtigt.jobsamtale. Skulle mødes med en Conny og gearede mig op i mit ‘en-kvinde-vil-kunne-se-at-det-her-er-pisse-smart-og -super-minimalistisk-på-den-fede-måde’. Istdet kom Conny, som var mand, svensk og tydeligvis skuffet over udtalt mangel på kavalergang
Kan varmt anbefale at få barn selv, når det kommer til at vælge navn. Jeg vidste, at han skulle hedde Anton, lige fra han blev lavet, og da det var mig, der havde bestemmepinden, blev det jo bare sådan.
Hvis den næste jeg får bliver en pige, skal hun hedde Andrea. Ikke fordi de partout skal starte med A begge to. Synes bare, at det er pænt. Hvis jeg får en dreng mere, tror jeg, at det bliver Mingus. Fordi.
Mingus. Jeg er fan – selv om Helena C. kom først. Mingus. Sødt til en lille dreng. Og prætentiøst nok til at give rygrad som voksen. Hvornår skal du have en til? Please please snart?! Det er så hyggeligt for os andre!
Skal lige have en lur – bare en lille en – men så er jeg klar igen:)
Ha! Vis mig en person af hunkøn, der ikke har overvejet navnene på sit ufødte afkom og jeg skal vise dig en løgner.
Selv gik jeg fra at ville kalde min søn Lillefod (ja, Landet For Længe Siden var en virkelig god film) og til at holde på noget så old school som Tor eller umoderne som Andreas, da min mor pænt i spurgte mig om, hvad jeg så ville gøre, hvis ‘Lillefod’ endte med str. 46 i sko?
En pige? Linnea, Annika eller Cecilie.
Jeg arbejder til dagligt i børnetandplejen og der kan man jo fodre grise med alle de navne børnene har. For hold da op, hvor har de nyere generationers forældre været gavmilde ved døbefonden!
Så jeg planlægger at gå kontra på alt det dér med dobbeltnavne- og bindestreger. Det hedder ét fornavn og ét efternavn. For så har man da først for alvor et barn med et unikt navn! Og efternavnet bliver selvfølgelig mit…
Lige præcis. Må nogle gange tage mig selv i ikke at få spurgt til navnet for hurtigt for så at afsløre, at det faktisk er min primære (og ofte eneste) interesse i andres folks graviditet.
Hvad med Predbjørn? Man kan også hedde Stejepan. Min kæreste foreslog helt seriøst Verner og Lone, da vi skulle have vores første. Da jeg sagde, at Verner var lidt for pedelagtigt til min smag sagde han, at det var det, han godt kunne lide. Jeg var SÅ tæt på at pakke mit habbengut og skride!
Verner holder da for hårdt?
Seriøst? Jeg tænker bukser, der sidder for højt oppe på maven og slutter for tidligt nede på benet. Jeg tænker plaster for det ene brilleglas. Nøgleknippe i bæltet….Så er jeg sgu næsten mere frisk på Børge! Nej. Ikke Børge. Så tænker man bare på ham sønnen fra Olsenbanden.
Det er jo en karikatur. I min navnepsykose plejer jeg at fjerne alle associationer, et navn giver mig, fordi de alligevel er væk om 20 år, når mit barn vokser op. Så væk med forestillinger om brilleglas og for korte bukseben og Olsen Bandens børn og ind med det lyd, som navnet er. Dér synes jeg, at Verner har noget æstetisk og roligt over sig. Lige som Arne og Kaj. Børge… det er bare ikke en æstetisk sammensætning af bogstaver!
Og jeg er så en af dem med uhipt bedsteforældregenerationsnavn… Og jeg er 27. Jeg synes egentlig at det er ok nice, så har jeg ligesom fået mit navn for mig selv.
Men jeg nørder også navne (dog i mildere grad end adskillige andre tilsyneladende?) og er p.t. fan af Thea og måske Toke. Og syntes selv jeg var meget fremsynet som 11-12-årig da jeg synes Emma var et fantastisk navn og Spice Girls dukkede op umiddelbart efter. Men nu er Verden lidt for fyldt med lyshårede Emma’er med rottehaler, lyserøde glimmergymnastikdragter og alt for forstående mødre…
Bodil er et navn LIGE efter mit hoved. Når jeg kaldte det uhipt, så var det bare fordi det og Kaj og Einar ikke ligefrem er så hypet som fx Otto, Viggo og Ingrid.
Du er ikke den eneste, jeg har lavet lister i mange år. Jeg vil have en pige, der hedder Billie. Edith. Esther. Lykke. Min næste søn (jeg får jo aldrig en datter) skal hedde Fridolin. For at holde den svenske linje. Selv om min mand ikke synes det endnu. Ja ja, jeg ved det er lidt sært, men altså. Er også vild med navne som Villy og Otto, men synes mere det lyder som navnet på en lille dreng end en voksen. Det er lidt vigtigt at navngive til den lange bane. Og så ville jeg seriøst ønske, at folk ville stoppe med Lucas / Elias / Noah. Altså, det er da også anstrengende, når folk skal give deres børn åh-så-specielle navne som Krusmyntuella Persille eller Faust. Faust Jensen. Men et eller andet sted er det måske federe end at hedde det samme som alle andre. Problemet er bare, at folk vil være specielle på præcis den samme måde. Derfor hedder alle drengene i børnehaven Tristan.
Fatter heller ikke folk, der opkalder deres børn efter ukrudt. To af mine halvsøskende hedder også alt muligt blomster-hippie til mellemnavn. Fjollet. Der er jo ikke nogen grund til at give dem så nuttede navne, at de er afseksualiserede 4-life. Især hvis man vil have børnebørn. “Knep mig, Kastanje!” – nej, vel? Er desuden stødt på en Lotus. Lotusblomst. Hvorfor ikke bare kalde det stakkels pigebarn for Kødrose, nu du er i gang?
Åh, Katinka. Er så glad for alle de googlere, du sender over på infotainer.dk med det der… KNEP MIG KASTANJE. Tassaduha!
Lotus. Dét er fandme pendant til Tristan.
OK, nu har jeg lige googlet KNEP MIG KASTANJE, hvilket jeg stadig sidder og fniser over. Resultaterne var spændende, men ingen links til infotaineren, måske om et par dage.
Ellers er der jo Pandora. Eller Cleopatra. Du ved, de dér navne, der enten tilhører en dronning eller en stripper. Og som lyder max latterlige bag et godt dansk sen-navn.
Altså – tror de færreste forældre vælger navn efter hvilket der lyder godt, når man råber:”knep
Mig!” foran!(-;
Og “knep mig katinka” lyder da også mærkeligt – gør det ikke?
Men det ER en meget god test. Man burde gøre det. Ikke fordi man gerne vil forestille sig afkommet i doggy-style, men fordi man ikke vil for evigt udelukke det. Af hensyn til børnebørn, som sagt. Mit rigtige navn er ikke Katinka, men Krusmyntuella Sensualla Persillah. Og DET er frækt, når “knep mig” kommer på, skulle jeg hilse at sige.
Kan godt høre at “knep mig sensuella” swinger bedre – men det er jo kun strippernavne der lyder helt rigtige med “knep mig” foran – og verden ville være underlg hvis alle
Små vuggestuepiger hed sensuella, Malou-stella, clamydia, stramfiletta, lolita, Natasja, lulu osv?
Melder mig ind i stakken af oldenavne. Er først lige ved at fylde 30 og har allerede modtaget indmeldelsesblanket til Ældresagen… Nå, men udover det har det kun været fint med et gammelt navn, kun en skam at når jeg endelig møder en med samme navn, SÅ skal I se mig forvirret. Da jeg havde en kæreste, var vi enige om at afkommet skulle hedde Ludwig og Hannah, efter hhv Wittgenstein og Arendt…
Haha, at opkalde sine børn efter Wittgenstein og Arendt, dét er fanme cool!
Øh, nej! Du er ikke den eneste der går uforholdsmæssigt meget op i navne. Og der ER virkelig ingen naturlig fortsættelse af Joachims stil i børnenavne (hvis man da kan kalde det dét???) Dog forstiller jeg mig et ret almindeligt navn som Anna, eller sådan noget. Ved ikke om det duer på fransk?
Og så bare lige for sjov – HVIS du nu en dag alligevel skulle komme til at reproducere dig selv i en mini-Dines, hvad skulle afkommet så hedde? Pige?/Dreng?
Her hos mig render der en ikke-kopi på 4 år af modsat køn rundt – og har sit fornavn helt for sig selv (15 mennesker i DK har det samme navn) og det synes jeg faktisk er ret sejt
Og svært at leve op til, hvis der nogensinde skulle komme et barn mere…
Må man requeste flere navne-indlæg? Jeg ville ELSKE det!!!
PS: Du kender vel godt: http://www.dst.dk/HomeDK/Statistik/Navne.aspx ?
Jeg kan bedst se mig selv som mor til sønner, men har alligevel leget mest med tanken om pigenavne. Nora, Ea og Jo er mine favoritter. Som du kan læse højere i kommentartråden, så er jeg blevet enig med en læser om at vi skal have en søn, der skal hedde Carl, sammen. Carl og Nora. Jada.
Anna en francais? Naturellement. Men de kunne gå alle veje, ikke? Francine. Pascal. Rigmor. Elisabeth. Man ved sgu aldrig, hvor man har Jokke, og det er dét, jeg kan godt kan lide ved ham. Er han bøsse eller er han skørtejæger? Er han en duks eller en fartdjævel? Er han til de yngre europæere eller de ældre asiater? Man ved det ikke, vel.
Flere navneindlæg? Gerne! Men har vi ikke pretty much dækket emnet med dette indlæg?
Kheir. Lykke på arabisk sådan cirka. Det er umuligt at sige på dansk, næsten ukendt på arabisk, men jeg tror ikke, vi finder et alternativ. Og Betty.
Kheir! Fedt! Udtales det.. Kirr? Kær? Kajer?
Ke-ir – tryk på sidste. Det er sådan.. fransk-arabisk. Vil aldrig komme til at virke på dansk
Men jeg synes, det er så flot!
(Nej, faktisk er det mere “Hre-ir”)
Min datter hedder Ava. Vist mest bare fordi vi synes det er så fint, og lidt anderledes uden at være alt for mærkeligt. Jeg synes Otto er et skønt drengenavn, men hubby nedlægger helt sikkert veto mod at have to palindromnavne i familien. Han er i det hele taget stor modstander af at der er system i søskendes navne. Så ved at kalde min førstefødte Ava har jeg vinket farvel til Otto. Med lidt held kan jeg måske få en Cornelius…
Og med fare for at lyde temmelig post-gravid-hellig, så er det altså anstrengende, at alle mener de har ret (og måske også lidt pligt) til uopfordret at ytre deres mening, om det navn man har valgt. Jeg fortæller da heller ikke hvad jeg synes om folks valg af tøj for eksempel. Med mindre det er fordi, jeg synes det er pænt.
Sidst men ikke mindst, så synes jeg det er ret vigtigt, at man vælger et navn, der passer nogenlunde ind i den aktuelle generation. Og ja, jeg hedder Jonna og er født i ’82 – trust me, I know! Håber Jokke og Marie har det med i betragtning til nr. 2!
P.S. Dines er da for resten et supercool navn – gad vide om du bliver trendsætter og en dag ender på top50?!
Det er da ikke helligt, Jonna. Kunne aldrig finde på at sige andet end nårrh og aaaw, når et barns navn offentliggøres eller smides derud som et seriøst bud til et konkret barn. Så er det jo fastlagt og slet ikke mit bord. Det er mere den der generelle snak om børnenavne – sammenlign det med en generel snak om mode uden forbindelse til det tøj, som parterne har iført sig – som jeg holder mest af uden gravide til stede
Dines *er* et sejt navn. Hvis bare det dog var mit rigtige navn
Men måske har jeg efterhånden så mange læsere, at flere danskere tror på, at det er et pigenavn – ikke et drengenavn fra tyskerkrigstiden. Unisexnavne ftw.
Jonna? Jeg gad faktisk godt hedde Jonna. Må man kalde et barn for Jonna i dag? Du må vide om det er en straf mere end et flot navn. Jeg synes klart det sidste. Jonna og Sonja. Fuck, det holder.
Hmmm… Ja jeg synes jo faktisk også Sonja er ret sejt. Har aldrig tænkt over, at det faktisk minder lidt om mit eget navn. Waow – tænk om man skulle opleve sit eget navn komme på en stigende kurve en dag!!! (men ellers ville jeg sige at Jonna er no go i dag – måske dine børnebørn)
Åhr, Ava er flot. Cornelius har jeg også overvejet til næsten. Stjælestjæle!
Hehe – thanks! Har en bekendt, der lige har fået en Cornelia. Det er altså også fint:)
Dengang jeg var teenager var Kenneth klart det nye Brian. Det er da vel heller ikke nogen der bliver kaldt længere??
Hver gang der er nogen der fortæller at deres bette skal hedde karl, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at mine onde barbie-mænd altid hed Karl. Det var det ultimativt ondeste navn overhovedet, synes jeg dengang. Den gode Ken hed i øvrigt Derek pga noget med en skater-film. Jo, jo…
Jeg har forresten lige navngivet min yngste Alfred. Han er faktisk lidt opkaldt efter en fugl, der fløj imod mit vindue, da jeg var lille, og som jeg fodrede med orm i en lille kasse. Den overlevede desværre ikke. Det er jo lidt sygt egentligt.
Aaah, navneleg! My favourite game! Det her bliver vist langt…
Jeg ville MEGET gerne kalde sønneke for Calvin, efter ‘Calvin & Hobbes’, men kæresten nedlagde veto. Han mente at folk ville associere det med Calvin Klein – og det var åbenbart ikke kulturradikalt nok til herren!
Var sønneke blevet en pige, skulle han have heddet Nora efter Ibsens ‘Et dukkehjem’. Og Carl var faktisk på top 2 – great minds think alike, Dines!
Det endte med at blive Anton – bare fordi det er pænt. Ville egentlig gerne have opkaldt ham efter en af mine yndlingsforfattere eller noget tilsvarende prætentiøst, men følte bare ikke rigtig for Ernst eller Charles… Har dog efterfølgende glædet mig over, at han tilfældigvis deler fornavn med Tjekhov (så tåbelig er jeg).
I øvrigt havde min kæreste som teenager svoret den hellige ed, at hans førstefødte søn skulle hedde Faustino efter hans yndlingsfodboldspiller. Da han havde fortalt mig det, brugte jeg urimeligt lang tid på at forsøge at overtale ham til at det SKULLE være Antons mellemnavn… Åhåhå, det kunne have været så sjovt! Tanken om min mors ansigt i kirken når der blev sagt ‘Anton Faustino’ opvejede i mine øjne fuldstændig den eventuelle tort min søn måtte lide senere hen. Men kæresten nedlagde veto igen. Ingen humor har han.
(Havde nok også et skjult hævnmotiv, eftersom jeg selv er forbandet med et meget oldschool dobbeltnavn, der nu ville være the shit, men som faldt meget igennem blandt alle Louise’rne, Anne’rne og Jesper’ne tilbage i 80′erne… Et navn, som min far oven i købet i et svagt øjeblik har indrømmet var en delvis hævn for hans eget noget særprægede navn. Akja, fædrenes synder osv…)
Har i øvrigt en teori om, at trenden med engelske navne som florerede i efterkrigstiden og efterfølgende drattede hele vejen ned gennem socialklasserne (som stakkels Brian), snart får en revival. Har lagt mærke til at navne som ‘Charlie’, ‘Scarlett’ og ‘Vincent’ (også før de royale bistandsklienter nuppede det) er begyndt at poppe op. Bwian will have his second coming!
(Det BLEV langt, whaddayaknow… Sagde jo, at jeg elskede navneleg)
Fun facts om udenlandske børnenavne: i Finland er Kari og Janne drengenavne. Det gav anledning til en del forvirring, da jeg boede deroppe. Jeg har en tante Janne og min far er gift med en norsk dame, der hedder Kari. Oveni har man ikke køn på finsk, så han og hun hedder hän, den og det hedder se.Eks: Hän on Janne. Se on minun tähti. H*n hedder Janne. De* er min tante.
Det samme gælder så Norge og Sverige, så det er vist ikke noget specifikt finsk.
ahr, min fars norske kone er altså norsk og en dame, så der er Kari vist et pigenavn… Og det er Janne også. Men den er god nok med Sverige. Til gengæld er Inge et drengenavn den del af Skandinavien, der ikke er Danmark.
Vi blev lidt nørdede med initialer, da vores søn blev født. Derfor (også derfor) kom han til at hedde Milo Alexander Rostgaard Schomacker aka. MARS. Milo et et land i Italien -der Venus stammer fra. Vi syntes det er et fantastisk navn, selvom mange finder det underligt.
Milo er SÅ fint!
Jeg har lige fundet ud af at jeg er gravid og kan derfor helt legitimt gå herremeget op i navne. Det har jeg altid gjort og elsker Familiestyrelsens hjemmeside over godkendte navne. Det fik mig til at lave listen over underligste navne (in my opinion)Here goes:
PIGENAVNE:
Tusse
Bi
Kobra
Luth
Yo
Boon
Boglærka
Gul
Y-an
Gurpreet
En
Koriette
Øyvinda
Yr
Polka
Gunnarsine
Lottæ
Yosefine
Holga
Povline
Honeyblossom
Kolbrun
Belindzy
Persille
Karrinna
Atossa
Lucif
Xzoretta
DRENGENAVNE
Tørk
Solbjørn
Bimmer
Diesel
Agthor
Pip
Sok
Xerxes
Polle
Gandalf
Dionisios
Vassilly
Godik
Bile
Van
Bixente
Zapp
Triton
Zappa
Chriistofer
Wagner
Kaven
Gay
Kræn
Leib
Helgi
Babatunde
Dicky
Jorry
Jeg har iøvrigt en veninde der for nylig har fået en datter og da hun foreslog navnet Hansa kom jeg til at grine på en virkelig ond måde. Det tog hun ilde op. Pigen kom heldigvis til at hedde Esther.
Samme veninde har en bekendt der har pigerne Liva_ingrid og Vega-Tina.
… Vega-Tina? Lyder som et “mejeri”produkt til de laktoseintolerante?
Boglærka? Honeyblossom? Babatunde? Jeg må se at få nogle kanariefugle eller guldfisk, for at har voldsomt lyst til at give nogen de navne!
Præcis. Jeg var mere ovre i noget “vegetar light” som en vegetar der spiser fisk.
Min søn hedder Pilou. Synes det var ret cool, indtil en kvabbet idiot med samme navn begyndte at optræde på DR1 hver søndag. Det var heller ikke helt heldigt, da nogen gjorde mig opmærksom på, at det er et navn man traditionelt giver til slædehunde på Grønland.
Haha. Men er det ikke også noget med, at Minik betyder ørevoks? Du er bare lidt metaroyal, det er slet ikke så tosset. I øvrigt er Pilou Asbæk da sød.
Du er ikke alene…. Jeg skal ikke have flere børn(seriøst ikke!), men kan alligevel tage mig selv I at sige
Sætninger til min mand som:”hey, hvis vi får et barn mere, kunne hun så ikke hedde…..”
Suk…
Mine børn har navne du ville hade, tror jeg;-)
Men det passer altså til dem – og deres far ser eksotisk ud – og så bilder jeg mig ind, at man godt
må skeje lidt ud?
Iøvrigt: er det ikke Noah du mener, når du skriver Noa? Uden h er ikke så brugt, og mest til piger?
Du er en superheltemor, og jeg stoler fuldt og fast på, at dine piger hedder noget helt vildt smukt, som passer til dem. Var vist lige lovlig kæk tidligere.
Er Noa et pigenavn? Og Noah et drengenavn? Hm. Synes det er rimelig gay uanset. Altså, det er der sådan set intet i vejen med. Bare rimelig tungt pres at lægge på sin pode.
Haha det skal du ikke være så sikker på – har valgt at give dem sære navne, for at ruste dem til verden – der også kan være sær.
Og en af dem hedde faktisk Noa – i pigeversion.
Jeg æder min tunge nu. Ligner frøen Kaj i den forlegne version.
Haha – det behøver du ikke -omend jeg godt gad se det. Du er velkommen til ikke at kunne lide navnet(-;
Men det passer altså godt til hende!
Haha – i min verden kan dine piger ikke hedde andet end Krea-girl, Frk. Fantastisk, Hulk og Superbaby:) Men jeg synes Noa er ret cute til en pige, og slet ikke lige så gennemtæsket som Noah (hvilket altså også er et fint navn. Det har bare mistet sin glans i inflationen). Og nu er jeg helt vildt nysgerrig efter at vide hvilke mystiske navne der gemmer sig bag de tre andre superpiger
At hedde Ellen Margrethe og være 20 år gammel inkasserer også en del hævede øjenbryn, og kræver en del råbe-gentagelser henover diskoteks-musikken. Det er åbenbart svært for jævnaldrende at forstå at alle forældre ikke hoppede på Line/Camilla/Louise-bølgen i start-90′erne. Kan dog google mig frem til at der i 2010 blev døbt 133 småpiger Ellen – i forhold til de 16 der kom til i mit fødselsår. Måske var jeg bare trendy før tid?
Kan dog i det mindste glæde mig over at det ikke kun var ved min navngivelse at mine forældre havde seriøst ammehjerne. Dit døbte min storebror Thøger Erik. Høhø.
Ellen og Thøger! Shit, det holder!
Jeg har en Ellen på snart fire, og min svigerinde sagde (da ungen var 8 mdr.) “ja det var da ikke et navn, jeg ville have valgt”. Nej, kære svigerinde, jeg ville heller ikke vælge de tre forskellige hårfarver, du har, men det holder jeg for mig selv. Ps elsker de her kommentarer, jeg har grinet (og ikke skrevet speciale) i en halv time nu.
Ellen er virkelig fint! Og har faktisk også læst om baby-piger, der nu bliver døbt Margrethe. Såeh ja, meget trendy før tid
Thøger er egentlig ret fantastisk!
Da jeg var ung og læste Tine Bryld, pålagde jeg alle mine venner at kalde mig Liv!!! Jeg gruer for den dag, hvor der står “Hej Liv” på Facebook -synes min smag inden for navne er blevet en smule bedre.
En ting er at navnet skal passe til efternavnet, en anden ting er også hvordan navnet lyder internationalt. Min skønne niece hedder Thit Marie, hvilket jo passer perfekt til hende. Hendes onkel der bor i England oplever dog komiske episoder, når han fortæller om hendes navn til englændere.
Personligt foretrækker jeg Martha. Et smukt klassisk navn uden for mange dikkedarer. Jeg kan sådan set godt hoppe med på vognen med Carl – synes bare at et navn med kun en stavelse, kan have tendens til at blive udtalt grimt: CARL(!) eller Caaarl. Forstår I hvad jeg mener?
Noget af det sidste, jeg fik sagt til min farmor, før hun døde, var, at jeg ville opkalde en datter efter hende. Året efter kom Tomb Raider ud, og nu findes der en masse små Angelina’er i Brøndby-segmentet..
Så nu går jeg ind for mellemnavne.
Elsker elsker navnet Ene. Meget til min kærestes fortrydelse..
det er da noget alle overvejer – skruk eller ej.
pige: Ida, Agnes, Paulina, Sigrid, Tilda, Aliina*, Lumi*, Pinja*
drenge: Gustaf, Alvar*, Ville*
*finske navne, bor i helsinki og kæresten er finsk. (Lumi betyder Sne og Pinja er et lille fyretræ.)
Uhhh…navneleg, navneleg. Det er så sjovt. Har 2 børn og især første gang var det den sjoveste leg, men anden gang var gassen gået lidt af ballonen…Børnene hedder iøvrigt Christian og Frederikke. Og jo – Noah er blevet det nye Brian. Med rette, vil jeg sige. Kender en Noah på 3, og han er sq tabt! So be it!
Desuden vil jeg tilføje at engang imellem så prikker skæbnen altså en på skulderen. Det skete for os med Christian. Han skulle ha’ heddet Jacob, troede vi. Men så kom der en royal jordemor indover og tog imod ham. Så var “Jacob” også min oldefars første drenge-oldebarn, og oldefar var glad for at der var født en til at føre Christian-navnet videre (det er et mellemnavn i min fars familie til drengene…Tove til pigerne…men det fik min mor stoppet da det kom til mig! Lotte Tove. Nej! Bare Lotte). Så det blev Christian…(og for at det ikke skal være løgn, så havde Norman Svendsen tjansen den dag han blev døbt, og dronningen kom også…så Christian kunne aldrig ha’ heddet andet end Christian!).
Vi var ude i noget med Hector, Harald (en oldefar way back) og Baltazar (!!!). Det var så ikke mine påfund, og det blev iøvrigt piger..
Hvor er det fint, at indlægget har givet så mange kommentarer. For der er da vidt meget inspiration at hente her!
Min datter hedder nok noget, som jeg vist kan fornemme, at du ikke lige synes er det fedeste – Olivia. I lang lang tid havde jeg/vi Nina som første valg til en pige, men det blev det så ikke lige – måske næste gang. Er Villa/Willa for åndssvagt? Jeg går og smager på det for tiden. Det kunne måske være det nye Ulla?
Jeg er også vild med Carl til en dreng! Og så Nor (måske det er for meget Noah? Synes, det faktisk ikke – men på skrift ligner de navne jo unægteligt meget hinanden. Er heller ikke fan af Noah).
Nåmen, hey, ville egentlig bare sige; navneleg er det bedste! Også selvom der ikke skal døbes nogen børn lige forløbig
BTW. Er desuden absolut ikke til lange navne – can’t really see the point… Så her er det ét fornavn og ét (kort) efternavn
Nor er meget fint, lyder som Tor. Men… har svært ved at se en ledertype eller brandmand for mig med et navn, der er lig med “nååårh, det lille pus”. Det lille nor?
Jeg trækker min holdning til Noah tilbage. Og Noa. Helt. Inden jeg træder flere over tæerne. Det er jo “bare” et populært navn i en bestemt generation, og derfor hedder mange det. Både de kreative og Brians slægtninge. Olivia er virkelig et rart navn – både til en lille pige, en teenager og en voksen kvinde. Måske mest det sidste, men det gør jo ikke noget.
Altså, det ser ud som om det virker på den måde, at det er de navne, der er længst væk overhovedet, som så småt er på vej op – hvilket betyder, at hvis du vil rykke hårdt og pissetrendy på det her, Dines, så skal du begå en lille Birgit, Flemming, Leif, Birte, Bente elle Mogens.
Hmmm…..
Haha. Leif og Birthe. Dét er da i orden
Vi leger den her leg ca hveranden gang vi er sammen i en af mine venindegrupper… Og min kæreste og jeg leger den også jævnligt (han er dog efterhånden temmelig træt af den). Vi har en Alberte på halvande årt. Vi overvejede Bjørk/g , Anna og Alma udover det. Og Hjalte, Carl og Conrad af drengenavne. Jeg synes det var sååå svært at blive enige og når vi engang skal have nummer to, så bliver det formentlig endnu sværere!!! Men så vil jeg finde den her tråd frem og finde inspiration!! Tak
Fantastisk tråd. Og fantastisk ikke at være den eneste, der går sygt op i navne!
Kom til at tænke på, da en veninde i telefonen fortalte, at de nu havde fået en Kamma. Rose, rose, rose for fint navn, skrive pænt kort og besøge på barselsgang og så opdage, at hun faktisk hed Karen Margrethe. Også fint, men fik hun allerede et forkortet øgenavn efter 2 timer??
Går ind for at kunne lide mine børns navne så meget, at jeg faktisk kalder dem det til hverdag.
Jeg er også totalt navnefreak. Det værste, der er sket i den forbindelse, er, at min mor er død før vi fik børn. Hun hed Lissi. No shit, ingen z’er, og jeg synes det er det sejste navn. Min kæreste, som i øvrigt elskede min mor højt, synes det er noget nært det grimmeste navn, han har hørt om. Hvad gør jeg, hvis vi får en lille pige?
Er du gravid nu? For så er du på spanden. Men jeg tror, at tiden vil arbejde i din favør, hvis I venter lidt. For få år siden kunne jeg ikke komme i tanke om grimmere børnenavne end Svend, Bodil og Karen – og de er alle på min topti lige nu. Bare vent! Lissi er med i den bølge – men stadig i den ikke-fortærskede ende.
Jeg arbejder i en børnehave, så har i årenes løb hørt rigtigt mange børnenavne.. min yndlings”aversion” i disse dage er en pige Shakira, som har fået en søster.. bom, bom, bom… som skal hedder Rhianna!!!! Hvad skete der lige dér!
Min ældste datter (nu 12 år) fortalte mig for et par år siden, at når hun blev voksen, ville hun have en pige og en dreng, og de skulle hedde Sabrina og René (WTF!!). Så vi må konstatere, at smag og behag følger generationer.
Jeg er 44, og bliver sgu lidt skeløjet over nogle af de navne, som børn får i dag. Når man nu selv mest var til Ida og Signe..
Men fantastisk tråd!!
Arhahahahahahahaha! Shakira og Rhianna – det er simpelthen den sjoveste kombination nogensinde.
Fantastisk tråd! Har grinet, så tårerne trillede. Katinka, fik næsten mavekramper af grin over dine indlæg – LOL!!
Min nevø hedder Sylvester til mellemnavn efter Stallone him self og min niece hedder så Coco til mellem navn. Synes det er meget sjovt. Deres fornavne og egentlige kaldenavne er lidt mere nede på jorden. Frida Coco er da ret fint!
God kommentar tråd
Kender nogle søskende der hedder Ricky og Martin – jo, mor er Ricky Martin fan…
En veninde er med på den nye bølge, med umoderne navne, hendes unger hedder: knud, olga og Einar… Jeg troede det var en joke med den ældste, og grinede da hun sagde Knud…
Men mine egne unger har urte-mærkelige navne, så jeg er vant til vantro blikke, og bør ikke pege fingre!
Fik jeg en femte baby, skulle hun hedde mynte eller rosa…
(drenge får jeg ikke – men Nemo, Bjørn eller storm er mulige navne…)
Læste om nogle børn der hed Morgengry og Dugdråbe ….det er jo psykisk terror(og de ville klart ikke klare Katinkas test
)
Mine børn har semi-specielle navne, men når man bor i Brøndby Strand, så er alle navne der; 1) er til at udtale(min datters bedste venindes navn er stadig et mysterium), 2) ikke er i Lucas/Oliver/Patricia-segmentet, pr. definition virkeligt gode navne
Pingback: Der er så yndigt at snottes ad | DINES die INFOTAINER
Sad og søgte på navne, og kom tilfældigt forbi din blog – sikke sjov og spændende læsning
Jeg er også navnebesat og skrev allerede i 6. klasse projekt om emnet og delte små kopier ud til hele klassen fra den navnebog, jeg havde fået i julegave, med netop deres navns betydning osv. 
Så det her bliver også langt, håber du er klar 
), hvis folk staver mit navn forkert, oftest med i i stedet for j…i dag er navnet jo ikke så specielt mere, men jeg var faktisk glad for som barn ikke at hedde det samme som “alle” andre, så det er også noget, jeg er gået efter til mine egne børn.
På betingelse af, at hvis det blev en pige, så skulle hun hedde Cilla efter en person i en bog, jeg læste som ung teenager, og som var helt fantastisk. Nu har vi så lige fået dreng nummer to for lidt over en måned siden, og heller ikke her kendte vi kønnet på forhånd. Cilla var stadig aktuelt, hvis det blev en pige, og jeg lavede så en liste med 30-35 drengenavne på, jeg godt kunne lide, hvor jeg endte med at have Louie som favorit. Ikke med s til sidst, for så er folk i tvivl, om man siger s’et eller ej, og det skal man ikke her 
Jeg tror altså ikke, navnet er på vej ud, for da jeg sagde det til vores sundhedsplejerske, sagde hun, at det var også meget brugt for tiden, hvilket næsten fik mig til at ombestemme mig, fordi jeg netop gerne vil give mine børn navne, man ikke hører hele tiden – har f.eks. hele 8 i min omgangskreds, hvis sønner hedder William. Ikke at det ikke er et flot navn, men det er bare SÅ brugt! Nå, men ved faktisk ikke helt, om det bliver Louie til lillebror, selvom han inde i mit hoved snart ikke kan hedde andet, for kæresten har den mærkelige ide, at navnet ikke skal afsløres før dåben, der ikke engang er planlagt endnu, og det synes jeg er megaplat. Drengen kan da ikke bare blive kaldt lillebror i månedsvis?!? Men han siger, at hvis jeg går med til det, så går han med til Louie. Hmm. Kunne også godt lide Bertram (men det er på top 50, og det undgår jeg helst, plus at kæresten synes det lyder som en ost eller en gammel båd), Matti (men det kan han heller ikke lide…), Albert (det minder ham om en diller-piercing, ikke at han selv har en…), Pilou (fandt på det efter at have set tv-interview med Pilou Asbæk, som jo ikke engang hedder Pilou rigtigt, og synes han er SÅ sympatisk og karismatisk – ser ikke Borgen, men elskede ham i To verdener, MEN det bliver altså FOR specielt et navn alligevel, synes jeg…der er jo kun 3, der er døbt det i hele Danmark, sidst jeg tjekkede!) , Conrad, Otto og Ludvig (som han heller ikke er så begejstret for) osv. osv. Han kan godt lide Buster, og det kan jeg egentlig også, men det hed mine bedsteforældres gamle hund, så nej…Hugo er også sødt, men alligevel så tænker jeg for meget på skærmtrolden Hugo…ELSKER Kalle, men kæresten kender en, der hedder det, og nu når Arthur er opkaldt efter hans morfar, synes han det ville virke for “fladt” bare at hedde Kalle, når det bare er en, han kender langt ude…lidt svært, når ens førstefødte har fået et betyndingsfuldt kongenavn! Så nu er jeg altså på Louie. Kan se på Danmarks Statistik, at der i 2009, hvor Arthur er født og døbt, faktisk er hele 96 drenge, der kom til at hedde det, hvilket jeg ikke er helt tilfreds med, for bliver han så Arthur B. i skolen? Men det kan man nok ikke gardere sig imod. Det bliver i hvert fald ikke noget, der starter med A, for så synes jeg, det minder for meget om Arthur, og helst heller ikke B, da vores efternavn starter med B, og vi har kun det ene efternavn og er ikke til mellemnavne, og så synes jeg det kommer til at lyde lidt tosset sådan med to B’er efter hinanden. Og det kommer også til at være på to stavelser, da jeg synes, det lyder bedst sammen med et andet navn med to stavelser – altså Bo og Cornelius-Emil sammen, det holder bare ikke, vel? 
Hedder selv Nadja MED J og det var der ikke mange, der hed, da jeg fik navnet i starten af 1980′erne, så min kreative far sad og lavede klistermærker, krus osv. med mit navn på, da jeg kom i skole og de andre piger også havde de ting. Og jeg blev TOSSET (hmm, det gør jeg stadig
Har en 2-årig søn, der hedder Arthur, og han er opkaldt efter sin oldefar på sin fars side. Vi vidste ikke, hvilket køn, det blev, men da min kærestes morfar var den person i hans familie, der betød mest for ham, betød det meget for ham, at hvis vi fik en søn, så skulle han opkaldes efter ham. Og da det var tilpas specielt, betydningfuldt (for os i hvert fald) og samtidig efter min mening er et navn med power i, så gik jeg med på ideen
Forresten så havde jeg engang en pige i skolen, der hed Noa uden h, men hun var så iraner (eller var det pakistaner?), så det er et pigenavn. Kendte også en dame, der hed Benny, men hun er død nu – hun blev over 70, så det var en gammel dame. Er ikke så meget til navne, begge køn kan hedde; mest pga. dne forvirring, det kan skabe.
HOLD OP det blev langt, men kunne blive ved og ved, når det drejer sig om dette spændende emne
Nu kommer der lige en kommentar meget, meget senere, men det her er et af mine absolutte yndlingsemner, og jeg kan bruge timer på at kigge i navnebøger og behindthename.com.
Hvis jeg fik et barn lige nu, og det håber jeg ikke jeg gør når jeg kun er 19, men hvis jeg gjorde, så skulle han hedde Gregers. Min mor synes det er dybt forfærdeligt, og mine veninder kan ikke forstå det, men jeg elsker det. Jeg forestiller mig en lille, rødhåret dreng med brune øjne og fregner og som ville være noget af det fineste i en mørkeblå sweater. At jeg ikke har nogle anlæg til rødt hår og kun kan give et par fregner og en sweater videre er lidt ligemeget.
Jeg ville gerne kalde en pige for Viola, og i mit hoved har hun mørkebrune krøller og brune øjne. Det må hendes far altså sørge for, for det kan jeg ikke hjælpe med. Det er også ham der må give det røde hår videre til Gregers, så han kommer vist på arbejde.
Jeg kan også rigtig godt lide Arthur, Bea, Edward og Sigfred og ligenu er jeg også helt vild med Lionel, men det kommer jeg nok over.
I øvrigt er jeg ret irriteret over, at nogle af de fineste navne på engelsk som Jonathan, George og Joseph på dansk er fonetiske rædsler (måske ikke, men slet ikke i nærheden af den sarte, poetiske lyd, de har på engelsk).
Synes da virkelig, at Jonathan og Josef er flotte på dansk! Men Georg. Det hed min oldefar. Men man udtalte det ikke Ge-orw, men Djordj. Som på engelsk, men med noget af et stød. Dét var sejt. Men svært at få til at slå an i vore dage.
Pingback: Hit med noget følelsesporno « Meta « DINES die INFOTAINER
Jeg hedder Simone.
Da jeg var barn var det et flot fransk, lidt eksotisk navn, som folk rigtig smagte på, og syntes var åh, så sødt og feminint.
Nu er det et stripper-Paradise Hotel-social klasse 5-navn, og jeg er virkelig bitter!
Det er jo lige før det er bedre at hedde Randi.