De bliver ved med at spørge mig, hvad jeg føler. Om jeg er vred, ked af det, føler mig til grin? Om jeg havde ventet det, om jeg er chokeret? De vil have en beskrivelse, der kan passe til det ansigt, jeg stiller op. Jeg ved ikke selv, hvordan det ansigt ser ud, jeg mener, jeg kan jo ikke selv se det. Men det stirrer blankt ud over parketgulvene og prøver at folde sig i de folder, som et ansigt skal foldes i, når det får at vide, at du har været sammen med en anden. At du er sammen med en anden, har fundet sammen med en anden. Og at du ikke har tænkt dig at fortælle det disse detaljer, fordi du ikke vil brænde nogen broer.
Broer, tænker jeg, broer, tænker jeg igen og nikker. Selvfølgelig. Broer mellem noget og noget andet. Det var det, vi blev kogt ned til. Mellem nogen og nogen anden. Mellem mig og dig? Mig og hende? Dig og hende?
Mest har jeg lyst til at forklare dem, at jeg, der midt i deres cirkel af velmenende, stirrende, bekymret kærlighed – udover at have det sådan her – er så uendeligt glad for, at de har drukket mig fuld først.
Jeg ville ønske, jeg også havde drukket lidt, inden jeg læste det. Det var svært ikke at dryppe lidt ned i tastaturet. Tænk at du kan skrive, så det støder så hårdt. Og tænk, at han tillader sig at skalte og valte og snakke om brændte broer. Undskyld. Men jeg synes, han skulle have en porre i røven og sidde på en pæl i 89 stive timer som straf. Tanker og tak fordi du skriver så fint, at man bliver rørt helt ind på et skide kontor. // Maria
Tak, fordi du gider sidde på et kontor og blive rørt og snakke om porrer. Man skulle tro, at læserne by now var nået til en form for “fool you once; shame on him. Fool you twice; shame on you”.
… Av…
Er du sådan en der tager imod kram? For så vil jeg gerne give et.
Kram, det er lige mig. Tak.
Spassernar.
Jeg håber, karma får fat i ham før mig, ellers bliver det IKKE kønt.
Du har min fulde tilladelse til at give ham et langt spark i skridtet.
Og det bliver med fodboldstøvler og knopperne forrest.
Armen altså, jeg er RASENDE på dine vegne – og holder den varm til, du er holdt op med at være ked og klar til at overtage.
Idiot.
Ved ikke om “rasende” kun ligger bag ved mig eller jeg har mere af det til gode. Lige nu er bare sådan… stille. Du må nok hellere holde den varm, just in case.
Det kommer igen. Og det vil være holdt brandvarmt hos mig.
Armen altså, jeg har aldrig hørt noget så… usselt.
AJmenaltsåKRAM til dig, Dines!
Jeg sidder og fantaserer om, at du møder ham om nogle år, hvor han er nede over at være blevet brændt af som den letantændelige, vakkelvorne møgbro, han nu engang er, og du går rundt med den flotteste, bundsolide storebæltsbro ved armen og en baby på den anden arm, der er så skideyndig, at folk ligefrem vender sig på gaden og sukker efter jer – og så håber jeg sgu ikke, du er for velopdragen til at række tunge!
Åh, for at fuldende det billede af mig og Storebæltsbroen og den latterlige, afbrændte… Rømødæmning der, kan vi så godt gøre sådan, at det er dæmningen, der synger Adéles Someone Like You om mig, og ikke længere omvendt!?!? Please. Okay. For det er nemlig min leg.
Sikke da en udmelding!
Mon ikke det at du er “stille” skyldes chokket over at han bare sådan skalter og valter med dine følelser og håb. Det GØR man da bare ikke.
Du får et kram herfra. Vi er vel alle (jeg er i hvert fald) blevet narret mere end både en og to gange. Følelser er mere komplicerede end hvad der kan opsummeres i et kækt lille ordsprog.
Gode, varme tanker fra mig.
..alt dét de andre skriver OG:
hvor er du bare MENNESKE for at ha haft drømmene, selvom du længe har pakket det i formuleringer. Og hvor er det bare LIVET at kaste skruebolde som man retrospektivt ka se man lærte noget af, men som i øjeblikket mest gør én STILLE.
Håber at processen ud på den anden side går hurtigt…
Av! Det kan han ikke være bekendt! Jeg melder mig i koret af kram og medfølelse, for nogengange så skal folk bare opføre sig ordentligt fra begyndelsen. Man er nemlig aldrig et voksent menneske, der kan tage vare på sig selv, når det gælder de allermest sårbare følelser – der er man altid prisgivet den andens/de andres luner. Så ingen løftede pegefingre herfra, bare tanker og trøst.
Hold kæft, I er søde til at sige de rigtige ting. Tænker dog, at der må sidde nogle læsere derude, som tænker “Ej, hun bad fandme selv om det ved at stick around så længe”. Kan godt klare at høre fra dem også!
Håber du orker at sætte ild til den skide bro selv, og lade den brænde så han bliver svedt af varmen ovre i happyland…
Synes han er ikke så lidt fræk, når han regner med at kunne komme tilbage, hvornår det nu en gang passer ham.
Efter en snak med ham er jeg ret sikker på, at han ikke forventer at kunne komme tilbage. Bro brændt. Fra begge ender.
Pingback: Kære Gud, lad mig dø og komme i Irma « Infotainment « DINES die INFOTAINER
Helt ærligt. Han lyder simpelthen som sådan en ynkelig mand. Hvad er det lige du skal med sådan et kryb?
Intet. Ville bare gerne have taget beslutningen selv og på et tidligere tidspunkt. Men det er jo nemt at sige.
Kære Dines
Jeg har længe tænkt på at sende dig linket til denne her blog: http://www.baggagereclaim.com/
Jeg tror du har brug for den. Guderne skal vide, at det havde jeg…og jeg ville i den grad ønske jeg havde læst den, før det altså var for sent. Uanset hvad du tænker, så var han ikke så speciel og ikke så intelligent/sjov/empatisk (right!)/sæt-selv-ind at han er dit selværd værd. Det er der i øvrigt ingen der er!
Kh Line
Tak for linket. Det er lige lidt for selvhjælpsagtigt til mig lige nu, men i morgen, i næste uge, hvem ved hvornår, så vil jeg kigge igen og lære at styre udenom det her.
Min venindes trøst i teenageårene, når jeg blev dumpet: : “Aarrhjj, sådan en RØVbanan” (og dumpet er jeg såmænd også blevet mere end én gang – så don’t worry, du skal nok fange drømmen…) Kram herfra også
Han fandt en anden? Han må sgu da være sindssyg, at han ville dumpe sådan én som dig. Du er MEGA sej (eller Dines er – men du er jo Dines plus noget mere). Og.. hvad med at skride lidt væk fra Kbh? Det har jeg gjort engang bare med Aarhus, der hvor jeg simpelthen ikke kunne overskue andedammen længere. Man kan tage dagpenge med til udlandet i 3 måneder
Sjovt, jeg går faktisk med rejseplaner. Er ikke fanget i dagpengefængslet for tiden, så jeg kan vel egentlig ryge og rejse i morgen. Bare mig og alle mine seje personligheder
Pingback: I kan godt hidse jer op, men i dag må jeg alt « Aktuelt « DINES die INFOTAINER
Please en advarsel inden jeg læser det her, og kommer til at stirre tomt ud over parketgulvene og ikke vide hvilke folder ansigtet nu skal lægges i og mærker blodet fordele sig ud til de yderste blodkar, i frustration over at jeg endnu ikke ved om broerne skal brændes helt, eller jeg tør “let him fool me twice”.
jeg vil gerne være hende der siger: jeg ville ønske du ikke var blevet hængende så længe. Men det er kun fordi, jeg selv er mesteren i at blive hængende. Eller jeg var – og kan ikke sige om det er sket for sidste gang, men noget er forandret…
Fårk, det er svært at give slip, når man (jeg) synes, der er et menneske der får hele systemet til at reagere. Men alt den perfekthed, er ikke perfekt, når den knap så fede følelse, af ikke at få lov til at komme helt inden for alligevel, ikke bliver mødt.
Så er det jo ikke godt nok. Derfor ville jeg ønske at du havde takket for “kampen” og givet plads for en anden til at lukke dig helt derind hvor du er lige som du skal være.
Men for fanden, jeg elsker at læse med hos dig. TAK!
Jeg skriver ellers aldrig kommentarer på blogs, men jeg føler i den grad, at du skriver om mig. Du (og jeg!) er bedre værd. Selv om det føles som om, han er det eneste, der betyder noget som helst, er det jo for fanden ikke tilfældet. Siger jeg, der lige har forsøgt at sende halvfuld fb-besked alt for sent. Eller alt for tidligt, afhængig af øjnene der ser. Videre i teksten.
Alt det bedste! Du er sej!
Pingback: Heldigvis kommer Knud ud over det hele « Infotainment « DINES die INFOTAINER
Pingback: Har fået ny hobby. Stalking. « Hjertesmerte « DINES die INFOTAINER
Pingback: På menuen i dag? Perspektiv. « Hjertesmerte « DINES die INFOTAINER