Er blevet ret dårlig med Garf. Se selv hvorfor.
… Nåm. Jeg har tømmermænd og spiser for gammel kartoffelsalat (ville allerhelst være sådan én, som yndefuldt mistede appetiten i modgang) og har mistet troen på det gode i andre mennesker og lugter under armene og ud af munden og har udskudt et ‘møde om min fremtid’ til mandag – fremtiden er der nok stadig på mandag, skal vi ikke satse på det – og sidder nu og klukker over grafer. Fedt. Virkelig fedt. Fredag er virkelig fed her på infotainmentet.
Pip lige, hvis jeres fredag er mere nederen end min. Jeg får det bedre, når jeg hører om andres nedture. So sue me.






Jeg har ikke været i bad i 2 dage (og har ikke haft frisk mascara på i 4)
Har spist frysepizza til middagsmad og planlægger en lang morfar i stedet for fitness.dk.
Nå ja, har også forelsket kæreste der lykkeligt snakker om flytteplaner, mens jeg støt og roligt går i klaustrofobisk panik, indvendigt.
Der er meget mere. Men ærligt talt, bliver jeg lidt depri af at se det på skrift. Praktiserer pt tunnelsyn og selvbedrag. Derfor skal jeg også have en fastalavnsbolle, inden jeg går i brædderne. Vejer nemlig ikke 10 kg for meget.
God weekend
Sorry, jeg er lærer og har kun 3 lektioner om fredagen – så er det sgu ligegyldigt hvilken lort der bliver smidt efter én – det kan aldrig gå hlt galt!
Ja, min fredag stinker mere end din! Ser en mand som jeg er forelsket i. Fuldstændig irrationelt, head over heels forelsket! Han siger at han også har dybe følelser for mig (hans egne ord), men elsker stadig sin kæreste! Ja, I know….gift mand, hvad sker der for mig. Vi skulle have set hinanden i aften og han ringer i morges og siger, sådan helt lalleglad at det kan han alligevel ikke, for kæresten bliver hjemme. Jeg troede at jeg skulle dø! Sidder nu og er sur og ked af det…Er nok mest af alt RASENDE på mig selv og aner ikke hvordan jeg kommer ud af alt det her lort med bare lidt værdighed i behold. Tror at jeg skal have mega spark i røven og se at komme videre og finde en anden at forelske mig i…en der er fri. Så giv mig lige et spark, anyone? Nå…håber du har fået det bedre i det mindste
Det er så meget ikke mig, der skal skrige ‘get out while you can’. Men get out while you can!
Virker det? Nej, vel? Gad vide, om alle mennesker egentlig er masochister, eller om vi begrænser os til et ganske særligt segment i befolkningen.
Den kan jeg godt stikke – en rigtig nær ven har lige fået at vide at den kræftknude som blevet opdaget dagen inden Jul ikke kan kureres – kemoen vil kun forlænge det uundgåelige… i en alder af 32!
Suk. Virkeligheden er grum. Din grummere end min. Shit, det er noget lort. Du forstår vel, at du ikke ligefrem skal oversætte mit jeg-får-det-bedre-af-andres-ulykke 1:1 her, ikke?
Vi laver intervention på Daddy-o i morgen. Det bliver en fornøjelig weekend.
Ej… Åh. Gode tanker herfra. Glem, hvad jeg skrev om at få det godt af andres ulykke. Ville virkelig ønske, at I ikke stod i den situation.
Det er jo svært at overgå Jespers kommentar, men nu havde jeg lige glædet mig til at få lov til at udbasunere min lortedag, så her kommer det:
Har lige ad omveje opdaget at en af mine bedste veninder var sammen med en fyr for halvandet år siden – mens jeg troede at jeg var ved at blive kærester med ham. Selvom vi ikke blev kærester, havde jeg en opfattelse af at vi virkelig havde haft noget særligt sammen. Han sagde at han slet ikke kendte andre han havde lyst til at være sammen med. Det var så løgn. Min veninde kunne i det mindste have sagt det efterfølgende, i stedet for at skrive det på sin blog og lade mig læse det der.
Min anden aktør har i dag indkaldt mig til samtale. Næste skridt er aktivering. Fuck dagpengeland.
En af mine andre “veninder” har invaderet mit sociale liv og har gjort sig venner med min kæreste og en af mine venner, og jeg vil ikke have hende der, for jeg har faktisk aldrig kunnet lide hende. Og min kæreste vil ikke “tage parti”.
What a day. Tak for muligheden for at lukke alt lortet ud. Nu har jeg det faktisk lidt bedre. I øvrigt også tak for en fantastisk blog, som jeg altid læser, men alt for sjældent for kommenteret.
Seriøst, bor vi i det samme liv!? Mange ligheder…
Der er dejligt, når du læser med – og endnu dejligere, når du giver lyd!
*FÅR* kommenteret. Prikken over i’et i dag at jeg heller ikke kan stave mere!
Årh altså. Min lortefredag er jo INGENTING i forhold til noget af det I andre disker op med. Jeg er helt rask, det er mine venner og familie også, jeg har stadig min kæreste, som (så vidt jeg ved) ikke er kærester med andre end mig. Men jeg vil stadig gerne have lov til at brokke mig lidt, hvis det er ok?
Skal til eksamen på tirsdag. Op og forsvare en opgave, jeg godt selv ved er lort. Jeg orker ikke mere skole. Der er stadig halvandet år til jeg bliver kandidat og jeg kan slet ikke se mig ud af de mange mange dage med lektier, panik over ikke at få læst, panik over hvad jeg egentlig skal bruge min uddannelse til og panik over, om det overhovedet er det her felt jeg vil arbejde inden for. Og hvis ikke – hvad så? Skal jeg rejse jorden rundt eller ha børn? Kan man godt kaste det hele på gulvet eller skal jeg jeg bare sparke mig selv i røven? Hele mit indlæg kan vel forkortes til et eneste ord, hvis jeg sku: Identitetskrise.
Sidder og spekulerer helt tovlig på, hvad jeg kunne fortælle dig om min fredag for at overbevise dig om, at den er nederen, men jeg er ikke selv overbevist – er dog bekymret for mig selv, for jeg har sagt nej til fredagsbaren, fordi jeg skal hjem og koge kartofler.
Sådan noget spansk tapas noget, jeg har kastet mig ud i – så hvis du skal have flere tømmermændskartofler at gnave i, så er my place the place…
Men altså, jeg tror i virkeligheden godt, at jeg kunne tænke mig at have tømmermænd på en hverdag for en gang skyld og ville gerne have brugt dagen foran computeren – så hvis jeg misunder dig din dag, gælder det så? Altså uden fucked up brændte broer selvfølgelig, den håber jeg snart ligger bag dig!
Har fået andre til at koge kartofler til mig. Skal bare slæbe mig om hjørnet, så venter et måltid…
Du misunder mig min dag? Bwahahahaaa!
…
Jamen altså sådan helt basalt, så kunne jeg godt have brugt en dag uden indhold – så misundelse er måske et dårligt ord, men lige i dag ville jeg gerne bytte. Måske det endegyldige bevis på at det har været en nederen dag…