Hvorfor er det, at de rigtige ord lader proportionelt mere vente på sig alt efter, hvor på drømmejobskalaen, man sigter efter? Har stirret på det samme dokument i dagevis nu. Jo mere egnet, jeg selv synes, jeg er, jo sværere er det at lirke de adgangsgivende ord ud. Fordi de jo lige pludselig betyder noget. Og jeg gerne vil leve op til dem. Men burde den slags ikke skrive sig selv, når nu man virkelig gerne vil?
Gid, jeg kunne nøjes med at skrive “Hør her. Jeg er den rigtige til dette job” og så troede de på det.
Det er det mest unfair i hele verden, det der. Og det rammer os alle. Killer ansøgninger til de der meh-job og så tomhed, når det kommer til dem, hvor det gælder. Satans!
PS Du skal nok få det gjort. Og få jobbet!
Det er vist desværre bare “sådan det er” …
Jeg kan skrive en ansøgning til en stilling som kassedame på 5 min- mere eller mindre .. men de mere seriøse stillinger NIX … det er som om hvert et ord skal måles og vejes og slettes .. *suk*
Det er godt der stadig er et par mdr til jeg er helt færdiguddannet …
Held og lykke
Det er virkelig også mit ønske det der. “Jeg er den allerbedste. Det vil I se hvis i ansætter mig.”
Pyha, jobansøgning stinks! Er kommunikationsuddannet og søger dermed jobs, der kræver at man er god til at kommunikere (doh!) – også på skrift. Så er det ligesom ekstra irriterende at være superringe til at skrive ansøgninger. Har altid lyst til at skrive et PS ala: Se bort fra det jeg har skrevet her. Jeg ER altså god til at skrive. Bare ikke lige ansøgninger, der handler om mig selv og mine fortræffeligheder. Please, tag mig. Jeg er sød og dygtig..
Tror dog ikke det giver pote..
Hahahahhah….se lige netop denne variant kender jeg alt for godt
Jeg tror faktisk man kommer langt med “hyr mig jeg er pisse god” sætningen, man = jeg har i hvert fald tit en tendens til at skrive alllllt for meget når jeg virkelig gerne vil have jobbet, og lidt for fancy sætninger for at vise man er skide dygtig. Held og lykke med at score jobbet :- )
Rina
http://tanke-univers.blogspot.com/
Det sutter så meget at skrive jobansøgninger. Jeg har lige skrevet en til DRØMMEjobbet for mig og det var så svært. Jeg havde også bare lyst til at skrive “Lad os droppe alle mellemregningerne, forstå at jeg er den ENESTE rette til dette job og lad os så tale om hvornår jeg skal begynde”.
PS: Mette F. kan stikke Netto langt op i røven. Jeg har søgt i Netto, Føtex, Kvickly, Bilka, Brugsen, Fakta – you name it, sælger de mælk og porrer har jeg søgt job der, og de vil ikke have sådan en studeret røver. De ved da godt jeg rider ud af butikken lige så snart noget mere spændende dukker op.
Det er altid langt mere skræmmende hvis det der med ansøgning ikke bare er noget vi leger.
Løsningen er ikke at fatte hvad du har gang i, mens du skriver.
Klad filen noget afvæbnende (“Tis altså” er mit foretrukne).
Skriv et brev til en veninde om hvorfor det job bare er dit.
Læs det igennem og ret det til så det passer til arbejdsgiveren.
Lav filnavnet om som det absolut sidste.
Tryk send.
Jeg havde hyret dig… Lige på stedet…!
Men det er noget fandens noget, hele det jobansøgnings univers.. Jeg håber der snart kommer noget godt til dig..
God weekend…
- Mette
Åh Dines, dont i know it. Jeg overvejer altså også at gøre noget underligt næste gang jeg skriver en ny ansøgning. Måske skrive den i et sprog fra det 18. århundrede. Eller et eller andet.
Pingback: Dette er ikke en blogpost « Infotainment « DINES die INFOTAINER
Kender det og kæmper med samme problem. Jeg er så på 2. uge og markøren blinker stadig samme sted…
Det evige dilemma. Og hvor jeg også bare hader det..
Jeg har lige skrevet en motiveret ansøgning til uddannelse – det tog kun 4 dage plus nogle ugers forberedelse for at skrive den.. Er jo sindssygt..
Faldt lige over denne her – og jeg har undret mig over det samme: hvorfor er det så nemt til de knap så oplagte job og så svært til de indlysende…