Ashley + Zach + Ole Fejlfinder

Måske fik jeg også lige smurt lidt tykt på i går. I don’t know. Måske ikke. For det er nede i bølgedale som den, at der er plads til at tænke over, hvad det nu er, man gerne ville have.

For eksempel sådan noget som Seattle-parret Ashley og Zach har. Jeg blev i hvert fald forbandet varm indeni af den Andria Lindquists serie af (komplet ligegyldige, opstillede) scener fra et forhold, der alligevel ser så rart ud.

Måske er det bare fordi de er pæne. Men tænk, hvis man kunne rende omkring i Twilightlandskabet der en endnu vinterkold februareftermiddag og lade en fotograf knipse løs, fordi man havde lidt af det, vi alle drømmer om.

Men når varmen har lagt sig, så får sådan nogle billeder mig alligevel altid til at tænke over, hvad de rigtige mennesker bag de opstillede snapshots mon døjer med. Om hun er på en eks-maneater og savner sit gamle, promiskuøse liv, om han har knaldet hendes fætter, om hun har vulvodyni, om hans mor har scarred him for life med en omklamrende opdragelse, om de mon er modløse på dagpenge og derfor har tid til at rende omkring i skovene uden for byen, om de mon har virkelig dårlig madstil, om den ene har en eller anden form for vulgær søvnsygdom, som gør, at den anden ikke har sovet trygt overhovedet i hele forholdet.

Men det er nok mest fordi jeg er så skide dansk.

Vil du ikke også læse ...

Har intet problem med at være julefrelst
Gik direkte hjem og skyllede mine ører
Inden primatstemningen splattedes ud over os
En eller anden dag, ikke, så holder jeg op med at klynkeblogge




6 Responses to “Ashley + Zach + Ole Fejlfinder”

  1. Mausling writes:

    Jeg falder tit for sådan nogle billeder og romantiserer mig langt væk i drømme om, at sådan vil jeg også være. Jeg tror faktisk det er sundere at tænke som dig. De er jo i virkeligheden også bare mennesker – og måske har hun endda helt vildt dårlig ånde.

    [Reply]

  2. Anne Mette writes:

    Enig. Jeg finder deres glæde vildt provokerende :D

    [Reply]

  3. mrs writes:

    Tak for vulvodyni. Altså. Ordet.

    [Reply]

  4. Mette writes:

    Men hvor er hun dog gudesmuk og lækker. Så nærmest ikke ham på nogle af billederne….

    [Reply]

  5. Helle writes:

    SUK! Det var sådan jeg troede mit liv skulle være da jeg var barn, og drømte om at blive stor og flygte fra forstaden.
    Forhelvede! Mit liv er en John Hughs film – without the happy ending!

    [Reply]

  6. Jurastudinen writes:

    Jeg tror ikke, man (og nu skriver jeg man, og ikke du) skal være så hurtig til at dømme folk, der ser lykkelige ud. Og tænke, at der garanteret ligger noget bag, der smadrer det, der ligner perfektion, så man selv kan få det bedre med sin ikke-perfekte situation, hvordan den så end ser ud.
    For selvfølgelig gør der det. Fejlene i et parforhold er forskellige, men der er altid et eller andet, det være sig stort eller småt, som ikke vedkommer beskueren af den perfekte facade. Og det er ikke altid, at den facade er en tilkæmpet mur, der skal skærme af fra alt det beskidte, så man kan bilde andre ind, at intet er galt – det kan lige så vel være et forsøg på at fremhæve alt, hvad der er godt i forholdet. Ikke for at skjule det negative, men for at dvæle ved det lykkelige.

    [Reply]

Leave a Reply