Helle for at dele telt med mig
Thursday, 5 July 2012
Det er rigtigt, hvad de siger om Roskilde. At alle følelser, selv de små, bliver bøjet i neon her.
Og jeg ligger i et telt og holder mig for ørerne, og jeg kan høre dunkene, drønene fra lejrmusikken tæt på, men inde i mig er der helt stille og trist.
Jeg har været i kontakt med dem derhjemme, og der er dårlige nyheder, ikke gravalvorligt dårligt nyt, men moderat dårligt nyt, den slags man ville rejse på besøg i barndomsbyen efter, men så skulle det også nok gå. Men jeg kan ikke rejse nogen steder, for jeg er på græs ved Roskilde og indgår i de fleste af døgnets timer i en vagtplan, jeg ikke kan bare kan skride fra, og pludselig kan øjnene ikke holde op med at græde. For jeg vil være alle andre steder end i disse dunk og drøn og stinkende teenageråb. Hvor man er det svage får, der nemmest kan strittes ud, hvis ikke man har aftalt med nogen at have hinandens ryg. Hvor man er snerpet, hvis man takker nej til hash og gammel, hvis man ikke gider flashmobbe og sur, hvis man bare gerne vil have et fucking sekund med ro og en samtale, der giver mening. Men der er ikke plads til det. Ingen gider høre. Folk holder fri fra den slags.
I morges spyttede jeg tandpasta ud på min fod, og jeg gad ikke engang tørre det af. Jeg har så ondt af mig selv, at det er svært ikke at se det bare lidt sjove i det.
Ikke fordi her er så slemt endda, herregud, det er jo min sommerferie og jeg har i et år bildt mig ind, at det er værd at se frem til. Men jeg vil væk fra den person, dette sted for første gang nogensinde har modelleret mig om til. Jeg har smagt lidt af Roskildedepressionen andre år, men i år flyttede den ind i teltet med mig. Og jeg tror ikke, den letter, før jeg flytter ud. Jeg er en flosset, apatisk, tavst tudende (and I never cry) udgave af Dines, der ikke kan nyde et stykke musik eller sætte pris på påtvungent fællesskab, når det ånder hende i ansigtet.
Har aldrig glædet mig så meget til mandag og hverdag. Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg savner min mor og jeg savner mig selv, og jeg finder ikke nogen af delene her på Dyrskuepladsen.
No. 1 — July 5th, 2012 at 17:27
Årh, det lyder træls. Med det hele. Hvis jeg var der, ku du komme til mig for et kram (uanset om du sys du trænger!) og en times fornuftig samtale. Ånde-overskud til dig.
[Reply]
No. 2 — July 5th, 2012 at 17:37
Ja, der er desværre også skyggesider ved, at bo i telt på en mark med en helvedes masse andre mennesker. Jeg har selv været der, eller det ved jeg ikke om jeg har! Men jeg har været på Roskilde i mange år, og jeg har fået dårlige nyheder via telefonen hjemmefra, hvor jeg efterfølgende ikke følte, at jeg kunne være nogen steder. Jeg sender dig en stor tanke, og håber du klarer den og at det hele nok skal gå.
[Reply]
No. 3 — July 5th, 2012 at 17:54
Spil sygdomskortet og tag HJEM!
[Reply]
No. 4 — July 5th, 2012 at 18:49
Hvis du skal hjem, så skal du da hjem… Er der ikke altid en løsning på selv stramme vagtplaner?
Håber du finder en løsning – og indtil da: ae ae.
[Reply]
No. 5 — July 5th, 2012 at 20:40
Puha, hvis jeg var dig, og jeg har været der. Altså ansat på Roskilde. Men så ville jeg melde pas. Undskylde mange gange, og forklare, at der er et andet sted, du bør være. At du er syg. Whatever. Det kan man godt og de skal nok finde back up for dig. Hvis du virkelig er så langt nede, så er der fandme langt til mandag. Smut og få ro i sindet.
[Reply]
No. 6 — July 5th, 2012 at 21:46
Hey…det er OK. Det er det bare. Og det skal nok gå. Mandag er ikke så langt væk, som den måske kan virke, og det påtvungede fællesskab kan altså godt fravælges i perioder – selv på en Roskildefestival.
Hvorfor ikke drikke en af de der flasker vin sammen med en, der er god at betro sig til på to-mands-hånd og så bare glemme, at Roskilde er 90.000 mennesker, fest og farver (og snart regn
) og et påtvungent vagtskema, og så bare glæde sig over, at det nogen gange er rart bare at hælde ud til et ledigt øre, uanset om det sidder på den helt rette?
Pøj, pøj!
[Reply]
No. 7 — July 5th, 2012 at 22:47
Åh pølle – tag hjem! Den kommer igen næste år, og der er ingenting værre end at føle sig ensom blandt så mange mennesker. Og fuck de vagter – det finder de ud af. Hjem til mor og dig!!
[Reply]
No. 8 — July 6th, 2012 at 00:04
Åh, hvor ville jeg ønske, jeg var på Roskilde i år. Jeg ville nemlig gerne sætte mig ned et stille sted og have en almindelig samtale. Give dig en støttende skulder, hvis du havde brug for det. Håber du finder den nødvendige ro og får nydt festivallen alligevel. Sender dig kram og gode tanker!
[Reply]
No. 9 — July 6th, 2012 at 08:23
Årh Dines dog.. Helt alene blandt de mange – en af hovedårsagerne til at jeg ikke tager på festival (i hvert fald ikke alle dagene) mere. Roskilde-blues er en bitch og det bliver kun forstærket af at du har fået dårligt nyt hjemmefra. Håber du får hørt noget godt musik og lige kan få lov at være dig selv fra tid til anden, enten alene eller med en der fatter dig. Cyber-knus, ik?
[Reply]
No. 10 — July 6th, 2012 at 08:36
Arhh, det sgu ikke for sjov det der. Husker kun alt for tydeligt og ganske svagt de lange og varme sommerdage jeg tilbragte inde mit telt på Roskilde. Det er fandmer ikke sjovt. Som et fængsel! Man kan virkelig føle sig alene, sådan der omgivet af en milliard mennesker, der alle er ude af sig selv af festivitas og halleluja og ALT ER FEDT.
Kære Dines, hvem du end er. Alt får en ende og jeg er ikke ligeglad med dig.
[Reply]
No. 11 — July 6th, 2012 at 08:40
Jeg behøver ikke tage hele vejen til Roskilde for at have den følelse. På en måde er der jo noget rent instinktivt i det, Man er jo truet på sin overlevelse, hvis man føler sig ensom i flok.
Håber, weekenden får en hurtig ende, og du er tilbage i hverdagen om lidt.
[Reply]
No. 12 — July 6th, 2012 at 09:11
Dines! Tage hjem! Lad vagtplan være vagtplan, og stik dem en historie fra de varme lande, for du skal sgu ikke bruge din ferie på at tude i et telt, med fulde teenagere hængende udenfor! Fandeme!
[Reply]
No. 13 — July 6th, 2012 at 11:39
Vildt nok.
Jeg har i mange år haft lidt svært ved at sætte ord på hvorfor det egentlig var at mit teenager-jeg aldrig rigtig faldt for Roskilde. Det skulle jo være så sjovt, og jeg er jo en værre festabe. Men lige dér der har du jo beskrevet den følelse jeg havde med på Roskilde.
Jeg var ensom, utryg og bare slet ikke tilpas – og jeg savnede min mor og hverdagen. Now I remember…
Jeg håber du snart slipper fri. For der er næppe noget mere træls end at være trist og ked i selskab med 80.000 stangbacardi tosser der holder fest 24 timer i døgnet og har glemt alt om virkeligheden…
[Reply]
No. 14 — July 7th, 2012 at 14:34
Men – hvorfor tager du på Roskilde, egentlig? Du har jo skrevet om den der triste følelse en del gange efterhånden. Nu ved jeg godt, at den opringning spiller en rolle, men måske har du nået et mætningspunkt. Altså der hvor du kender dig selv godt nok til at forudsige at ulemperne overstiger glæderne ved festival? Hvis sindsstemningen ikke er gearet til øl, fællesskab og udspasning, hvilke forhold er der så at opleve på den festival, som man ikke kan få meget mere ud af at opleve i andre settings?
[Reply]
Dines Reply:
July 8th, 2012 at 12:35
Fordi Roskilderutsjebanen er så pissedragende. Der er så kort fra kulkælder til latterbrøl. Nu fik kulkælderen lige ekstra opmærksomhed i år på grund af opkaldet, men hvert år plejer det vanvittigt sure at blive opvejet af noget sødt. Det skete også lidt i år. Det endte et godt sted. Og nu er jeg klar på en sidste dag af det.
(Drunk alert. Drak den sidste sjat vin mudret ind i noget fremmed læbe klokken 6 i morges. Mistede manden, læberne de sad på, kort derefter. Har glemt hans navn og han fik aldrig mit. Fuck, det var skønt)
[Reply]
No. 15 — July 7th, 2012 at 15:11
Årh, lort! Kender det. Aldrig føler jeg mig mere alene end når jeg er omgivet af mange mennesker der allesammen er på en fremmed frekvens, det er døden. Jeg siger ligesom de andre at du skal få røven med dig væk! Sygdom i familien er jo ikke løgn. Eller at du har noget der smitter galopperende, så det er med at få dig væk før det breder sig. Indsæt eget drama her.
Kram.
[Reply]
No. 16 — July 7th, 2012 at 19:06
…Kære Dines.
Det er først nu, jeg rigtig stifter bekendtskab med din blog – og trods det triste indlæg der møder mig (her tilslutter jeg mig de andre, og siger: Ta’ hjem med dig! Livet er for kort til dét der), så er jeg vild med din blog og dine ord og din måde at formulere dig på.
Selvom jeg har alene-hjemme-aften i aften og har tusind småting, der skal gøres inden weekenden slutter, tager jeg mig selv i at blive hængende på din blog og læse mere og mere. For jeg ikke kan lade være.
Tak for fede indlæg.
Jeg håber, du får en dejlig aften trods alt – forhåbentlig derhjemme.
De bedste hilsner, Lotte
[Reply]
Dines Reply:
July 8th, 2012 at 12:31
Kære Lotte! Et svar her fra tiltusket computertid i smatten i Roskilde, der endte med at blive the best of times: TAK FOR DINE ORD!
[Reply]
No. 17 — July 8th, 2012 at 14:30
[...] noget mere. De så på mig som jeg var retarderet og kom med et kort ‘nej’). – Mit dårlige humør. Thank the lord. Det væltede over i så grelt et sortsind, at jeg tror, at det tippede. Der var [...]