Hvad er det usingle kvinder ikke forstår?
Tuesday, 17 July 2012
Jeg blev så arrig på veninde V, som jeg ellers aldrig bliver irriteret på.
Der sad hun, V, og undrede sig. Selv lykkeligt afsat, men undrende. Over hvorfor vores tredje veninde, C, ikke er glad.
- Hun er jo så dygtig? Siden specialet har hun skøjtet fra drømmejob til drømmejob. Headhunting, power-sejre, et netværk vi andre kun kan drømme om. Og alligevel er hendes fokus i livet, at livet ikke er rigtigt godt, før hun får en kæreste. Det er altså skræmmende, at mænd skal betyde så meget.
Åh, hvor et banalt take på C. “At mænd betyder så meget”.
Forstår V ikke, at det ikke er just any man, C vil have sig, at det er Kærligheden? Den store af dem? Nogen at dele det hele med? Nogen, der har hendes ryg før de andres, nogen, der helst i hele verden vil ringe til hende med godt som dårligt nyt, som har hende som første prioritet? Som forstår sejrene, fordi han også har hørt på nedturene og de små udslag derimellem? Og som skal, dammit, gå op i det, fordi man går op i hans.
At det er svært at rumme egen sejhed, når man altid efter fyraftensbajerne og champagnen med veninderne skal hjem og soppe i egen power i en – uanset hvor mange veninder og tillykkeopkald fra forældre og søskende, der så er – tom lejlighed?
Jeg kan godt forstå C. Jeg savner det samme. Vi er i samme båd. Vi har kærlighed, omsorg og selskab nok – men vi har ikke nogen kerne i det hele.
Jeg er bare ikke som langt som hun i erkendelsen, så jeg snakker om det. For så skal man høre på alle mulige lamme og aldeles gratis ligestillingsudlægninger fra folk, der har kærligheden på det tørre.
No. 1 — July 17th, 2012 at 09:24
Åh, med fare for at blive heglet ned, tænker bare umiddelbart på de nærmeste forklaringer, måske sidder V og kan ikke helt forstå det, for SÅ lykkelig er man måske heller ikke selvom man har kæreste, hun drømmer bare om det cool job, og regner med at så er hun lykkelig. Og C har det cool job, og regner med at det må være kæresten der mangler for SÅ er hun lykkelig. Der mangler måske bare altid noget? På et tidspunkt i samtale m en single veninde gik det op for mig at hun forudsatte at jeg – i forhold – måtte have et meget aktivt sexliv. Det havde jeg sjovt nok ikke, men har taget det til mig, det ligger lige foran næsen på mig. Just saying, synes egentlig det kan være godt at få et synspunkt på ens eget liv fra venner som er i helt anden situation. Og se det som et input og ikke en kritik. Lyder tossefrelst nu, kan supergodt li’ din blog.
Kh a
[Reply]
Onkel Eva Reply:
July 17th, 2012 at 14:50
Dines og Anette… jeg synes også sjovt nok at jeg kan følge jer begge to.
Jeg mener … ensomhedsfølelse eller ind-/ud-længsler er man jo ikke automatisk fritaget for at opleve fordi man er i et parforhold.
Vi vil allesammen gerne elskes af den helt rigtige….
Men er det ikke lidt som at tæve sig selv uden grund at tænke at man er enten a) usingle og lykkelig… eller b) single og ulykkelig?
[Reply]
No. 2 — July 17th, 2012 at 09:43
Spot on godt skriv!
Det er jo kerne, jeg mangler….
[Reply]
No. 3 — July 17th, 2012 at 10:23
det er ikke kun noget kvinder kan nikke til det gælder skam også for os single mænd. Meget velskrevet og lige på sømhovedet.
[Reply]
No. 4 — July 17th, 2012 at 18:52
Jeg tænker, at jeg alligevel som usingle kvinde godt forstår det. Måske ikke helheden. Men alligevel.
Der er bare det, at hvis man på tåbelig vis en dag formaster sig ud i at stille et spørgsmål, der ligner noget a la “savner du ikke en at dele livet med”. Så får man et svar. Et svar der på mange måder negligerer netop det, jeg har ved at være i et forhold. Og så er det jeg tænker (dumt måske). Måske vil de single kvinder ikke have det. Tosomheden. Trygheden. Kærligheden. Måske er friheden det største. Og så står man (jeg) tilbage med følelsen af, at de single nok har fundet Sandheden. Og jeg er naiv, tryghedssøgende og gammeldags. Og så tier vi stille og er stadig lidt forvirrede.
[Reply]
Dines Reply:
July 17th, 2012 at 20:08
Det er på grund af kommentarer som denne, at jeg elsker at blogge.
[Reply]
No. 5 — July 18th, 2012 at 22:51
Lige om lidt har jeg fødselsdag. Jeg er single. Og jeg får nærmest ondt i maven af at tænke på dagen – synes det er årets værste dag at være alene (som i single) på. Den dag bliver det meget tydeligt, at jeg mangler en kerne, som du skriver. At jeg skal vågne alene. At hvis der skal ske noget godt den dag, så skal jeg selv invitere og arrangere. Mine veninder kommer selvfølgelig, når jeg inviterer dem.
Men åh hvor savner jeg bare at der er én, som sørger for mig den dag. Vækker mig med et smil, har kaffen og en grimt indpakket gave klar.
Det er som om alene-heden bliver understreget helt særligt den dag. Resten af året sætter jeg egentlig stor pris på at al tiden er min og at jeg ikke skal tage hensyn til andre end mig selv.
Får faktisk helt lyst til at rejse væk på dagen, men følelsen følger desværre nok med….
[Reply]
No. 6 — July 19th, 2012 at 21:33
Jeg havde det på samme måde, da jeg var single. Jeg længtes. Langt ind i sjælen. Efter tosomhed og kærlighed og tillid osv. Nu har jeg det. Jordens dejligste, lækreste, mest omsorgsfulde mand. Der er sex og samhørighed og fællesskab. Og en hidtil uset misundelse fra enkelte af singleveninderne. Men det er altså ikke noget, som gør mig hel. It does not complete me. Og rigtig mange dage ville jeg ønske, at jeg havde sat mere pris på mit singleliv, mens jeg havde det. Jeg vil ikke være et andet sted, for jeg vil ikke undvære den dejlige mand, men … men jeg det er kun fordi han er så pisse dejlig. Ellers må jeg indrømme, at jeg synes det var federe, sjovere og mere afslappende – ja simpelthen bedre – at være single. Og hvis det nogensinde falder fra hinanden med ham her, så vil jeg ikke have en ny. Så vil jeg ELSKE at være single. En lidt ældre kollega trak mig endda til side og sagde tørt: “Helt ærligt, mænd ikk’? De kan sgu ikke betale sig”. Og det er nok lige at stramme den, men så fedt er tosomheden altså ikke. Heller ikke selvom man elsker så meget, at man løber ham i møde, når han har været et smut i 7/11.
[Reply]
No. 7 — July 19th, 2012 at 22:26
Hvor er det godt og rigtigt set. Pære-enkelt i virkeligheden også.
[Reply]
No. 8 — July 21st, 2012 at 23:56
Dines. Jeg læste… Så læste jeg igen. Og så forlod jeg ham. Tak…
[Reply]
Dines Reply:
July 22nd, 2012 at 13:04
Hov. Jeg mangler nogle mellemregninger her. Fortæl, hvis du har lyst.
[Reply]
No. 9 — July 27th, 2012 at 10:23
Karne – jeg forstår dig SÅ godt. Jeg bliver ikke kun ked af det på min fødselsdag, men til jul, påske, sommer, hver weekend – især søndag. Shit hvor er jeg bare træt af at kun være mig.
Og jo, jeg har et godt liv, jeg går ikke runt og er ked af det hele tiden, men jeg er TRÆT. Træt af at være den eneste til at hive pengene hjem, træt af at altid gå alene til brylluper, fester, arrangementer – og endnu mere træt af altid at gå alene hjem. Træt af at ikke have nogen at vende tingene med, at altid skulle sørge for at ‘der sker noget’, o.s.v., o.s.v……
Og hvis man siger det, får man altid den med at ‘der er ikke alle der har det så godt i deres parforhold’ – og hvad så?!. Der er ikke alle der får mad, men jeg bliver stadivæk sulten fra tid til anden. Jeg misunder ikke dem der er i et dårligt forhold, det er ikke det jeg stræber efter, jeg kunne bare så godt tænke mig, at jeg engang imellem var første prioritet hos en eller anden.
Men rundt om mig, begynder mændene at finde piger der er 10-15 år yngre. Og jeg forstår dem godt, hvis man kan, så hvorfor ikke. Men det gør mig uendelig ked af det, fordi det betyder at jeg aldrig får opleve at være nogens nummer et.
[Reply]