Løse mentalnoter fra en Slutningernes Søndag

15.50. Står og skriger “Anne-Grete, du er en luder, Anne-Grete, en hesteluder” på en pløjemark uden for Roskilde. Min ryg har låst sig fast, mine strømpebukser er så sure, at de kunne stå selv, hvis jeg afførte mig dem, mit ansigt har været så meget på de sidste dage, at jeg ikke evner at krænge det op i et smil længere. Det bare hænger, mens jeg skråler, selv om jeg bobler af pint lykke indvendigt. Det føles forbandet lækkert. Det gør det meste på et lydtæppe af Johan Olsen og hestevise.

16.20. Mere svin. Denne gang i stegt form med persillesovs. Kan ikke spise mere svin nu. Det er mit sjette stykke gris på fire dage. Har bumser ude af denne verden, dybe landsbyer under min hud, de lader sig ikke prikke, og hvis de gjorde, tror jeg, at der ville komme meat sweat ud.

16.50. Har glemt at gå til Friendly Fires, fordi jeg hele tiden møder folk, jeg kan fortælle om mig og den fremmede fra i nat. Kommer hver gang til at fnise. Havde glemt den del af de moralske tømmermænd. Fylleangsten, som andre skandinaver kalder den. Den risler ud mellem mine ord, jeg tager det hele ind, også alt det, jeg ikke kan stå inde for, grovpetting og befamling og skiden på musikken, jeg elsker det. At jeg stadig kan finde på det der.

17.30. Boblende lykke bliver til kold hverdagsrealisme, da jeg spotter Nogen i mængden foran Amadou & Mariam, første glimt af manden i andet end drømme og mareridt siden januar, og jeg kan mærke noget falde sammen indvendigt. En form for stillads, jeg nøje har stablet op, og jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg skal se ud i fjæset for at skjule, at det vælter nu. Er heldigvis ikke alene. Har arsenal af veninder, der aer på ryggen og spørger om jeg er okay, og om vi skal gå hen og henkastet sige dav til ham. Får afværget forslaget. Thank God. Kan smage gris bagerst i hovedet. Går væk.

20.30. Skybrud? Feeeedt. Fed timing.

20.59. Hej flæskestegssandwichrest. Du bliver levnet til mig på et helt korrekt tidspunkt.

22.10. Hvad fanden er det Björk har på? En kjole af støvsugerslanger? Sine egne indvolde udenpå? Björk, i øvrigt. Hvorfor har man aldrig dyrket hende noget mere?

22.50. Det er lissom ikke rigtigt singalong, det her. Og vi har hørt hendes islænderaccent nu. Vil vædde med, at hun taler fuldstændig indfødt Midwest-amerikansk til daglig.

23.10. Ser mig rundt i mængden, da Björk spiller endnu mere melodisk volapyk, som ingen fatter, men ingen anfægter. Ved ikke, hvordan jeg har det med, at jeg godt nok ikke ville hilse på Nogen tidligere på aftenen… men at det alligevel var bedst, da han var der, end nu, hvor han ikke er her. Bedre, når alt hev og sled og faldt på nye pladser i mig, end nu, hvor der bare er ingenting.

00.00. Inden jeg går og siger farvel Roskilde igen  og farvel Nogen igen og fuck jer begge to for at være så pinagtigt dobbelttydige indslag i mit liv, så skal I begge lige vide dette: Jeg er pissetræt af at sige farvel til jer. Vi udvander konceptet, når et farvel ikke er lig afsked. Smut så. Ud af mine tanker. I gør mit liv så svært, når jeg skal holde sådan af jer. For I er nogle grumme bekendtskaber. Skam jer. Jeg håber aldrig vi ses igen. Før vi gør det.

Vil du ikke også læse ...