Op med håret

Kan I huske dengang jeg vintersurt lagde krig an mod solarierne og indkøbte urteeliksir og vitaminpiller?

HAHAHAHAHA. Ha.

I, der gjaldede sund fornuft i kommentarfeltet, fik naturligvis ret. Turns out, man kan så ikke lege Bella Swan og drikke metalsmagende blod-wannabe og forvente at blive glad af det. For det smager så frygteligt, at det holder op med at være sjovt allerede på fjerdedagen, når man igen står i morgenmørket og ignorerer den kvalme, der står i halsen, og skal svælge det ned.

Så det holdt op. Vitaminpillerne begyndte jeg aldrig på, fordi jeg kunne forstå fra flere sider, at det åbenbart er regulært dumt, med mindre man gør det for placeboeffekten. Så jeg gik december, jul og nytår igennem fuldstændig clean.

Og nu sidder jeg her først i januar og kan lige akkurat svinge mig op til at gå på arbejde hver dag, men så holder velviljen også op der. Gider hverken se folk, rydde op, købe ind eller planlægge noget. Blogge? Ha, det gider jeg da slet ikke.

Det er egentlig ikke så meget fordi jeg er træt eller energiløs, det er mere mørket, jeg er så skide vred på. Jeg er velsignet med arbejdstimer, der gør, at jeg møder, når solen står op, og får fri, når den går i seng. Jeg er således altid inden døre i en lysdæmpet atmosfære i de lyse timer, og jeg skal aktivt opsøge dagslys i de mørke måneder, hvis jeg vil date det. Jeg burde fandme begynde at ryge fast igen, så jeg fik de der ti minutter udenfor af og til. Men jeg så vred, at jeg ikke engang gider ryge rigtigt mere.

Nå. Så gik jeg tilbage til blogindlægget om urteeliksiren og læste, at I kvækkede noget om, at lysterapi ikke alligevel kun er sådan noget stigmatiseret psykosjov med en mega lysskærm henne i vinduet, som man skal sidde og glo deprimeret og venneløst ind i i mange timer ad gangen. Nu var det blevet noget smartere noget; I var endda enige om, at et såkaldt wake-up light fra Philips var the way to go. Det var noget med, at den får én til at vågne rigtigt og i lys og desuden var den anvendelig som læselampe. Jaja, tænkte jeg. Hit me.

Jeg gik til Magasin. – Nej, desværre, lød det.

Jeg gik til Punkt1. – Nej, desværre fører vi dem ikke her i denne butik, prøv en af vores andre, lød det.

Jeg gik til Imerco. – Mjah, dem kender jeg godt, mneeej, vi har dem ikke hjemme, måske kan de bestilles.

Jeg gik online. På elgiganten.dk fandtes de skam, men “produktet kan ikke købes i vores webshop, men det er på lager i 14 varehuse”. Det nærmeste af de 14 varehuse viste sig at ligge i Herlev. Og jeg gider ikke til Herlev for at købe mig sådan en satan, hvis det skal være til den overpris, som fysiske forhandlere tager i disse dage.

Hvem fanden skal man kneppe i denne hovedstad for at få lov at købe sig det lysfix? Indre by, Amager, Østerbro, Vesterbro, Nørrebro eller Frederiksberg? Valby? Van-løse!?

Sig lige til, hvis I ser den et sted, ikke. Til en billigere penge end de 999,- som den koster via philips.dk. Måske kender I nogen, der har den liggende i en kælder og vil sælge, måske har I set den på et januarudsalg i jeres lokale Kop & Kande.

.

Men hør lige her. Jeg kan da ikke være den eneste,
der har de der arbejdstider, der umuliggør boltren sig i
iskoldt solskin. Hvad fanden gør I andre?
.

Vil du ikke også læse ...

Er hende, som Just-Eat-budene genkender. New low.
Kære singlemænd. Der er noget, jeg har tænkt over.
Kan man stadig 'blive gået'?
Kronisk angst for at være stjerne i virkelighedens Truman Show




37 Responses to “Op med håret”

  1. Maria writes:

    Dør. Langsomt. Det er det, jeg gør. Jeg hader den her tid på året. Jeg har købt en lysterapilampe her: http://www.lysterapi.dk/lysterapi.php
    Den virker. Men jeg er desværre så ugidelig, at jeg ikke gider bruge den.
    Min terapi består af så mange serier som overhovedet muligt og så at kaste actiontråde ud i verden, som jeg kan gå og vente svar på. Det holder mig vågen.
    Og så den frelste: løbeture. Især i weekenden, hvor der følger lys med.

    [Reply]

  2. Lise writes:

    Vi andre er lige så depri. Men du gav mig ideen til at kigge på Den Blå Avis. Prøv det! http://www.dba.dk/soeg/?soeg=lysterapi

    [Reply]

  3. amarOrama writes:

    Du vil hade mig for det, men træner! Træner, træner, træner, træner. Fitness World er det eneste, der holder mig i live. Sammen med d-vitaminer på dåse.

    [Reply]

    Dines Reply:

    Jeg hader dig!

    I svage øjeblikke har jeg naturligvis uendeligt lyst til at træne igen. Men jeg har så mange dårlige undskyldninger, at jeg ikke kan komme ud af døren for dem.

    [Reply]

    Frk. Larsen Reply:

    Kan man egentlig æde sin babys d-dråber? Bare lige et praktisk spørgsmål jeg længe har gået og tænkt over. For så ville jeg huske det – glemmer altid at tage vitaminpiller.

    [Reply]

  4. Jens writes:

    Sorry, no wake-up lamp.

    Jeg har heller ikke energi til noget lige nu. Men jeg prøver at acceptere, at det er sådan for tiden. Og for at finde lidt glæde i de meget mørke måneder, lægger jeg skumle (og knap så skumle) planer for de lyse tider. Rejser, små projekter, latterlige ideer, som jeg af en eller anden grund gerne vil forfølge etc (hvis bare jeg læser lidt flere how-to blogs, så springer der nok et imponerende godt skjult malertalent ud af mine fingre snart o.lign.).
    Oftest bliver det kun til lister og løse skriblerier, men andre dage tyvstarter jeg. Lige så stille – ikke mere, end lysten vil være med til. Og så tilbage til sumpen. Som faktisk kan være ret Weltschmerz-fed at svælge i…
    Mht. arbejde er jeg begyndt at gå en kort tur en gang imellem i frokostpausen for bare at få lidt grå sky og en sjælden gang lidt sol. Om ikke andet, så hjælper det et par timer.
    Nå ja, og så masser af kaffe.

    [Reply]

  5. Brian writes:

    Nuuj, hvor du vræler.

    Jeg får 4 hits på Elgiganten.
    http://www.elgiganten.dk/search?WFSimpleSearch_NameOrID=Philips+Wake-Up+light
    De 3 af dem handles online priser mellem 499 og 999.
    Skal det absolut være den 4. så få bagen i gear.

    Hvis det ikke må koster mere end 200kr og ikke må være mere end 200m væk fra din bopæl, så er det ikke vigtigt nok for dig, og ihvertfald ikke dét, der redder din dag/uge/vinterhalvår.

    Ved du, hvad der virker?
    At tage sig sammen!

    [Reply]

    Brian Reply:

    Øv, fejl i endelses-r. Skyd mig!

    [Reply]

    Dines Reply:

    Det havde jeg allerede gjort.

    En cykelafstandsradius af 5 km og en pris på op til 700 er også okay. Synes et højere beløb er dumt at smide efter et produkt, som man ikke selv aner om har nogen effekt.

    [Reply]

    Brian Reply:

    Dvs. nu venter vi på en produktanmeldelse?

    [Reply]

  6. Louise writes:

    Shopper. Brokker. Kaffer. Ja.
    Men jeg fik tilbudt wake-up-light gennem Buzzador (hvor man skal snakke lidt om den og anmelde og sådan) til en favorabel pris. Kan bare ikke lige huske, hvad den favorable pris var, men kun at jeg stadig syntes, det var lidt dyrt – og tænkte, at så slemt var det nok heller ikke til januar. Ja, det var dengang. Om man stadig kan “buzze” om den og komme med på kampagnen, det ved jeg ikke, men det var her, det foregik: http://www.buzzador.com/en/campaign/wake-up-light-with-docking

    [Reply]

  7. Trix writes:

    Tager sol.

    [Reply]

    Dines Reply:

    Man kunne selvfølgelig løbe ud til solariet. Så er der double-up på endorfinerne. Agtigt.

    [Reply]

  8. Astrid writes:

    Jeg håber du finder en løsning. Træning virker, men når man først er fanget i en inaktivitetssump i januar så er det umuligt at komme igang. Lov mig at du skriver om virkningen når du får fat på en lampe.

    [Reply]

  9. Page not found | DINES the INFOTAINER writes:

    [...] Op med håret [...]

  10. Lotte SA writes:

    De har en vågn-op-lampe af en art inde på coolstuff.dk. Jeg ved ikke om det er sådan en som du leder efter, men måske kan den de har bruges i stedet?

    [Reply]

  11. Fantasy writes:

    Altså, januar og februar, ikk’? Det er bare 60 dage, der skal gå. Når man bor på de her breddegrader og har et arbejdsliv, der fordrer en indsats nogenlunde mellem 8-17, så bliver de måneder aldrig nogensinde årets bedste.

    Selv er jeg gymnasielærer. Jeg hørte engang en eller anden, der sagde, at minus og minus giver plus. I den kontekst har jeg så forsøgt at rette stile. I håbet om at ét onde kan fortrænge et andet. Virker ikke. Men kaffe gør. Lidt. Og rødvin. Om aftenen. Og chokolade. Og ja sgu … hvis det endelig skal være, så gør den der løbetur faktisk også. Bedre end kaffen. Og rødvinen. Og i særdeleshed stilene.

    [Reply]

  12. Sonja writes:

    Inspiration har tilbud på en til 599,- (spar 300,-) til og med den 12. Januar
    Se katalog, sidste side
    http://hesehus.ipapercms.dk/InspirationAS/Udsalguge1/

    [Reply]

  13. Louise writes:

    Wake up light er F.A.N.T.A.S.T.I.S.K. Har haft min i flere år og er det, der afholder mig fra en vinterdepression hvert år. Tjek Silvan eller Bauhaus. Har også set den i Matas sometime

    [Reply]

  14. Anna B writes:

    Whiteaway har lysterapilamper på lager :) http://www.whiteaway.com/wake-up-light/

    [Reply]

  15. Troels writes:

    Jeg købte på wupti.com (jaja, reklamerne er irriterende, men de var billigere end fysiske butikker). Jeg synes den virker. Det er rart at vågne op til.

    [Reply]

  16. FamilienDanmark writes:

    Løber. Løber. Løber. Og så spiser jeg en helvedes masse chokolade!

    [Reply]

  17. Simone writes:

    Min veninde har den her:
    http://www.lite-house.dk/shop/dagslyspaere-230v-e27-2796p.html

    Hun har sat den i en arkitektlampe.

    Husk at man skal være forsigtig med lysterapi, hvis man er bipolar (maniodepressiv).

    [Reply]

  18. Linda writes:

    Jeg har en Phillips wake me up light. Jeg har været glad for den, men min vidunderlige kæreste, som jeg er ved at lokke til at flytte ind hos mig, er ikke pjattet med den, så du kan købe min.
    Det er uden for dit hood – men jeg sender den da bare. Skriv gerne til mig :-)

    [Reply]

  19. Mette writes:

    Hvad med noget serotonin? Altså antidep medicin. Det er effektivt skulle jeg hilse at sige….
    Mette

    [Reply]

  20. Konen writes:

    Jeg har også en terapilampe. Og det virker. Man kan jo læse en bog imens, ing. Man skal bare sørge for at kigge op (på lampen) en gang i minutter oder so. Men det passer jo med man skal bladre.

    [Reply]

  21. Marie writes:

    Jeg har en lampe til dig – har prøvet at maile, men din mail virker vist ikke?

    [Reply]

  22. Fru Z writes:

    Jeg slæber min gammeldags lysterapilampe med ud på badeværelset & får mit lysfix mens jeg gør mig dagsklar. Udover motion, så har jeg god erfaring med sex. Og så noget musik man kan synge med på – gerne meget højt. Er sikker på, at det frigiver de samme endorfiner som alt det andet tilsammen. (jeg plejer at synge i bilen, det er bedst for alle)

    [Reply]

  23. Laura writes:

    Prøv at gå en tur i frokostpausen. Det gør en af mine kolleger der også savner lys. Alternativt foreslå din arbejdsgiver at købe en på kontoret. Har faktisk været på flere arbejdspladser, hvor de fandtes.

    [Reply]

  24. Marie writes:

    hej du,
    jeg får din mail men kan ikke svare… Det er en lidt længere historie, men pointen er at lysterapi virker fint mod vintertristhed, men man (jeg) kan godt få migræne af det skarpe lys. Og af to onder…

    Jeg prøver at lægge en løbetur ind i programmet hveranden dag. Det virker. Og det virker afhængighedsskabende. Så jeg er endnu mere sur når det ikke lykkes :/

    [Reply]

  25. Tine Tholander writes:

    Har netop købt en wake up-lampe på dba. Der er flere derinde ….
    I øvrigt har jeg netop set noget møga cool – en lysterapilampe, som du propper i ørerne. Præcis som ørebøffer. Åbenbart har kloge mennesker fundet ud af, at vi kan optage lys gennem hjernen og derfor også ørerne. Så slipper man for at sidde i timer foran en lysterapilampe (I øvrigt mener jeg da ikke wake up, hjælper på lysmanglen. Gør den? Er det ikke mere bare besvær med at vågne?)

    [Reply]

  26. Årets kedeligste blogindlæg | DINES the INFOTAINER writes:

    [...] Jo, fordi jeg lissom ikke så nogen grund til det, før søde kvinder pippede i kommentarfeltet på klagesangen om lysunderskud, at jeg kunne få fingre i deres lyslamper, om vi lige kunne aftale på mail? Well, nej, det kunne [...]

  27. Julie writes:

    Jeg er i den heldige situation, at jeg elsker mørke. Trives med det. Hilser efteråret, vinteren og den knitrende frost velkommen hvert år! Føler mig snydt i en vinter som 2011/12, hvor vi ikke fik nogen nævneværdig frost og et gedigent snefald. Mørket er som en god ven; en tryg dyne, jeg svøber mig i. Og når så julen oprinder med lys, glitter og hjertevarme, da er jeg på mit absolut højeste. Men foråret er bestemt også en yndlingsårstid. Sommeren ligeså, men kun sommeraftenerne. Jeg er i bogstaveligste forstand ved at smelte, når hedebølger ruller ind over Danmark – tror i ramme alvor, at en af mine genetisk dominante forfædre var snemand. Eller viking.

    Men i hvert fald. Hørte fra en sundhedsvidenskabelig nyhedsjunkie forleden, at Kräuterblut er dømt ude på jernfronten – det usmagelige skidt virker end ikke. Men Hemojern er altså vældig fint, hvis du har decideret jernunderskud, hvilket en simpel blodprøve kan afsløre. Giver ikke ondt i maven eller øvrige bivirkninger.

    Pas lidt på med lysterapi-lamperne, som andre her i feltet også skriver. Det bedste ville nok være, hvis du kunne låne dig til én og prøve dig forsigtigt frem, for en hel del oplever gener af lyset, fx hovedpine og kvalme. Og så er der temperamentet oveni – om man får apparatet brugt, hvis man har det indenfor husets fire vægge, eller om man hurtigt kører træt i det. Jeg fornemmer indimellem, at du er den utålmodige og lidt rastløse type (ganske som jeg selv), og da kan nyhedens interesse og den lille tro på gode virkninger hurtigt blive overdøvet af kedsomhed og sågar irritation ved at SKULLE noget bestemt. Så hvis du kender nogen, som har en lampe på lager, vil jeg anbefale dig at låne den til en start fremfor at poste mange hundrede kroner i dit eget eksemplar. Selve det grundlæggende ved lamperne; om de har nogen som helst fysiologisk virkning, vil jeg undlade at blande mig i – tro flytter bjerge.

    Ønsker mig i øvrigt den lampe, der tænder ligesom en solopgang med skiftende røde/gyldne farver. Ved ikke, om det er den, der er på tale herinde. Men det skulle alene være for hyggens skyld, jeg savner ikke lys. Kommer til gengæld til at savne mørket, når det overtages af alt for meget sol- og dagslys …

    [Reply]

  28. byMelchiors writes:

    Sahva-butikkerne har lyslamper i alle afskygninger.
    Og prøv lige at vende ønsket med din arbejdsgiver. Rigtig, rigtig, rigtig mange betaler gerne for en lyslampe til fælles afbenyttelse på arbejdspladsen, for du er garanteret ikke den eneste, der har det sådan – og der skal ikke mange sygedage til, før chefen snildt har tjent den ind igen.

    [Reply]

  29. Anne H writes:

    Jeg har en lysterapilampe som du gerne må købe.
    Kontakt mig gerne på mail hvis det har interesse.
    Mail mig hvis det har interesse :D Er sikker på du kan se min mailadresse :)

    [Reply]

  30. Anne H writes:

    og jeg tør godt skrive det med mail, da du siger du har fået det fixet ;)

    [Reply]

  31. julie lillegaard writes:

    Jeg kommer igennem vinteren ved at skrive eksamensopgaver og/eller læse til eksamen hele natten og æde choko mens jeg tuder ned i min lysterapilampe. Janur is a blast! Nogle gange spiser jeg også en appelsin. C-vitaminer, du ve’.

    [Reply]

Leave a Reply