Apropos bromance-misundelse

Måske var det noget, der begyndte i sidste måned, hvor jeg sås med en gammel ven. Som jeg ikke have set i årevis, fordi vi, well, havde valgt det. Vi mente endda det pludselige brud så seriøst, at vi aldrig var blevet venner på Facebook, da den tid kom. I know, right. Så er man fandme uvenner. På den der kølige måde.

Anyways. Han kom forbi. Jeg tror ikke rigtigt, at nogen af os havde et brændende ønske efter eller en stor plan med mødet. Men vi drak en kaffe. Vi myrede os udenom de ubehagelige emner. Vi talte om gamle dage og den æra i historien, de dage er for os begge og muligvis kun os to i hele verden. Vi drak ud. Vi sagde farvel. Vi var høje. For vi er venner igen. På sådan en … mandig knuckles-måde.

Måske begyndte det der i det møde og måske blev det cementeret i går, da en flok mænd fra nær og fjern samlede sig i mit kommentarfelt og gav sig til at diskutere politisk tv-drama. På min blog. I know, det ser ikke ud af meget, men jeg tror aldrig det er sket her på infotainer.dk, som – og det står jeg gerne ved – vist mest henvender sig til kvinder. Hvor androgynt mit tegneseriefjæs øverst til venstre på forsiden end forsøger at se ud.

I hvert fald er jeg i disse dage helt lyseblå af bromance-misundelse. Og helt skeløjet ved tanken om, at jeg gerne vil være en mand, der har mandevenskaber og taler om mandeting og har mandefølelser. Ikke fordi jeg har en døjt forstand på, hvad det vil indebære, men fordi jeg er ret sikker på, hvad det ikke drejer sig om.

I bromances antager jeg, at “tøsemiddage” er ikke-eksisterende. Altså, konceptet hvor en flok kvinder i pænt tøj spiser noget økomad og over sur hvidvin snakker om de mænd, som aldrig er inviteret – et selskab, der aldrig ender i byen, selv om det var en del af den oprindelige plan. I bromances kan to mandevenner ikke få timevis til at gå med at vende et bestemt sms-tonefald fra en tredje mand og diskutere, hvor langt ude det er, at han tillader sig sådan en tone. I bromances lader man ting ligge, når man siger, man lader dem ligge. I bromances kan man sagtens hænge ud uden at sige noget. I bromances kan to venner sagtens tage en øl, bare de to, uden at skulle invitere de syv andre, de også regner for del af indercirklen, for i bromances tager mænd det ikke som en problemformulering/krigserklæring, når nogen laver noget uden alle de andre.

Men nu antager jeg bare en hel masse. Det kan være, at mænd har lige så mange kvinder kollektive neuroser som kvinder, når de samles. Sikkert. Jeg kunne bare godt tænke mig lidt afveksling. I mit næste singleliv vil jeg gerne være en enlig mand, tak.

Skærmbillede 2013-02-12 kl. 12.54.49

Jeg ville egentlig et andet sted hen. For denne bromance-misundelse udmønter sig i disse dage i et girl crush på de boybandlignende drenge ovre fra APROPOS MAGAZINE. Men deres look er blot en del af den sjove, begavede pakke. En meget gennemført pakke. Hvem elsker for eksempel ikke DJ Er Du Dum Eller Hvad. Eller portrættet af den danske medieverdens største bromance-succes lige nu, Monte Carlo-drengene. Eller formatet 10 Gennemlytninger Senere, hvor de lige lytter de numre, du ikke har tid til at danne dig en mening om, igennem, tygger dem lidt, og serverer dem igen. Eller overskrifter som Er Dit Liv Spændende Nok Til At Iføre Dig Disse Briller?

Det er Euroman-efterlignelse, indrømmet, og man burde mene, at verdensklasse skulle ingen efterligne. Men det virker. Måske fordi det er et Euroman lavet af mennesker, der sikkert havde tid til at slænge sig i en sofa med dig og ikke sige en skid i timevis.

Jeg forestiller mig, at det er sådan her hipsterne er, når de slapper af fra hipsterlivet og bare er sig selv. Hop to it.

Vil du ikke også læse ...

Bare navnet, ikke? Spinderiet? Det holder.
Kære Nyrup. Jeg tilgiver dig dit valg af skjorte og Sarah fra X Factor.
Jeg har været en tur i Lidl...
Nogen, der giver et lift til provinsen asap?




9 Responses to “Apropos bromance-misundelse”

  1. Sven writes:

    Den virker nogenlunde korrekt gengivet, den der bromance. Men du glemte b-filmene, chipsene og Fifaaftenerne, hvor pointen er at være sammen om noget, mere end den er at snakke om noget. Men hey – mænd sladrer altså også. Bare ikke når de spiller Fifa.

    I øvrigt kan du tjekke disse meget bromancebefordrende filmoplevelser ud, hvis du trænger til et lille kig ind i Edens Have ;)

    King of Kong (http://www.imdb.com/title/tt0923752/)
    Shaolin Soccer (http://www.imdb.com/title/tt0286112/)
    The Calamari Wrestler (http://www.imdb.com/title/tt0428662/)

    [Reply]

    Dines Reply:

    Handler de om bromances? Eller er det film, som bromantikere gerne ser sammen? For jeg er nok mest til den første type. Har ikke hørt om nogle af dem før – tak for tip!

    [Reply]

    Sven Reply:

    Der må jeg nok skuffe dig så. Altså, der er da godt nok mænd, der er venner i filmene. Men det er ikke den centrale tematik. Jeg vil dog alligevel anbefale dig at se King of Kong. Den er smuk på sådan en virkelig sentimantal og latterligt-kluntet måde.

    [Reply]

  2. Jeppe Morgenthaler writes:

    Jeg tror jeg plejer at formulere det nogenlunde i retning af “Mænd har skænderier, kvinder har dagsordener”. Mænd har en heldig tendens – i hvert fald mændene i mit liv – til at fungere uden de dagsordener som kvinderne i mit liv i lidt for mange tilfælde opererer med.

    De -kvinderne- skal af og til liiiige gøre hinanden opmærksomme på “hvor godt eller lidt vi synes om X(fælles veninde) pga you-know-what som vi først kan tilgive om tidligst en uges tid” – ikke ting de bryder venskaber for, blot regnestykker -kvinderne i mellem- hvor der hele tiden trækkes fra og lægges til fr auge til uge, måned til måned, år til år.

    Og når jeg er vidne til det fordufter jeg så hurtigt jeg kan – så jeg ikke trækkes ind i den nedadgående spiral det tit er, hvor man skal tage stilling til noget man ikke forstår, og som man i flere tilfælde end ikke kan se.

    [Reply]

    Dines Reply:

    Jeg ved godt, at jeg selv generaliserer i indlægget, men jeg synes ikke jeg er helt så konkret i min kritik af kvinder, som du er. Jeg elsker kvinder og veninder, også deres/vores mindre charmerende sider. Som jeg i øvrigt ikke synes er værre end mænds mindre charmerende sider.
    Jeg gad bare godt et mere ligeligt fordel mix i mit liv. Der var engang, hvor man omgikkes 50/50 piger og drenge. Så blev vi til kvinder og mænd og for alvor to lejre. Øv.

    [Reply]

    Jeppe Morgenthaler Reply:

    Det var skam heller ikke for at holde mænd fri for mindre charmerende sider. Dem er der rigeligt af. Men jeg synes der er flere drama queens end drama kings i min omgangskreds.

    [Reply]

  3. Kristina writes:

    Man kan sagtens have bromance-ish veninder (jeg lyver ikke). Vi ser fodbold, tager til koncerter (her kan det bedst anbefales med noget punk-ish, da det under ingen omstændigheder opfordrer til ligegyldig snak), og så holder vi ellers kæft om ting der ikke er relateret til det vi nu lige laver.
    Måske kan vi finde ud af det fordi vi begge er vokset op i en omgangskreds der, udover os selv, kun bestod af drenge. Jeg ved det ikke, men det kan i hvert fald lade sig gøre.

    Må i øvrigt lige give Sven ret, King of Kong er en helt fantastisk film. Om mænd når de er værst og bedst. Og så er der en mand med der vist tror han er Jesus. Har set den 50 gange, og bliver aldrig træt af den.

    [Reply]

    Dines Reply:

    Skal klart se King of Kong. Og høre mere punk. I det hele taget lave flere ting med mit livs dåser og drikke mindre kaffe på café.

    [Reply]

    Sven Reply:

    Fedt at høre fra en medfan! Jeg har godt nok også fået set King of Kong en hel del gange – men 50 tror jeg nu ikke, jeg er oppe på endnu :)

    [Reply]

Leave a Reply