Alle 6 hv-spørgsmål trænger sig på, når jeg ser »Gift ved første blik«

1. HVORNÅR har der været casting til »Gift ved første blik«?

2. HVORFOR opdagede jeg det ikke?

3. HVORDAN kan det være, at verden er så uretfærdig, at Simon fandt søde Mie i et tv-program, når jeg sidder her og vifter for hårdt med en blog og bare gerne vil findes af en som ham?

4. HVAD siger du, Pernille Østrem, skulle vi lige aftale, at hvis jeg en dag bliver gift eller bare lander i et forhold igen, så svinger jeg lige forbi dig i Stefanskirken en gang om ugen til en opbyggelig sludder om troen, håbet og kærligheden? Okay.

5. HVOR bor Simon?

6. HVEM kender nogen henne på Snowman-produktionsselskabet, så jeg i det mindste – nu hvor Simon vel er afsat, ja, for de går vel for fanden ikke fra hinanden, det de ikke – kan få lov at arbejde som runner eller kaffekoger på tilblivelsen af sæson 2. Og være med at lave endnu et sæt spændende eksperimenter, der sætter endnu flere tanker i gang hos folk som mig om, hvordan man kan tænke alternativt om kærligheden, kravene til den og holdbarheden på den.

Skærmbillede 2013-10-11 kl. 11.13.06

Hvis du har læst i de ækle formiddagsblade, hvem af parrene der bliver sammen og hvem der bliver skilt, så lukker du bare skrævet, så vi andre kan junke slutningen i fred! Lov det! No spoilers!
Hvis du seriøst ikke aner hvad fanden jeg rabler om, så smut hurtigst muligt hen på dr.dk/nu og se Gift ved første blik fra afsnit 1.

Vil du ikke også læse ...

Det her er til Behagedorterne
Wakefield-misundelsen, der fordampede
Og ja? Jeg tror selv, at det androgyne look får mig til at ligne Agyness Deyn?
Licens: Not my finest hour

flattr this!





59 Responses to “Alle 6 hv-spørgsmål trænger sig på, når jeg ser »Gift ved første blik«”

  1. medmere writes:

    Jeg elsker, elsker, elsker Gift Ved Første Blik og kan se på mit ansigts refleksion i computerskærmen, at jeg ligner en glad idiot, hver gang jeg ser et afsnit.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Åh, de øjeblikke, hvor man får øje på sig selv i skærmen. Glad idiot, ja, idiot being the operative word!

    [Reply]

  2. dronningen writes:

    SPOT ON, dines!! Til alle hv-spørgsmålene.
    Jeg kan slet, slet ikke overskue at programmet slutter.
    Åha. Og jeg vil også gå med skyklapper indtil næste torsdag!

    [Reply]

  3. stop det dog writes:

    Det er et genialt program… I starten tænkte jeg, at det var den sociale konstruktion omkring ægteskabet, der gjorde at de faldt for hinanden… Men nu ved jeg ikke, om jeg hælder mere til det videnskabelige i det. Hvad tror du mest på?

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jeg veksler også meget. Også i, om jeg tror de her par har så meget bedre chancer end alle mulige andre, fordi de er blevet sat sammen af et troværdigt ekspertpanel – men jeg er vild vild vild med det sociale eksperiment. Hvad der sker, når man er tvunget (af den sociale konstruktion, du nævner) til at blive i det og gøre det så rigtigt som forholdene (her tænker jeg på kameraerne) nu tillader.

    I begyndelsen var jeg meget overbevist om, at eksperterne havde givet dem en gave ved at matche med dem nogle, der potentielt kunne være helt rigtige, hvorfor jeg også kun så det som god underholdning, for hvad kunne jeg bruge det til selv – jeg har jo ikke andet end min egen dømmekraft, når jeg vælger og til og vælger fra i mænd. Men som programmet er skredet frem synes jeg, at det er tydeligt, at det ikke handler om perfekte match, men om rigtige mennesker, som er tvunget til at give det en chance. Og hvad der så sker. Og dét synes jeg er den vildeste øjenåbner for at give ting en chance.

    Se bare en kvinde som Lykke, som jeg og Dines ligner ret meget. Jeg havde ALDRIG tolereret en type som Jonas, jeg tror faktisk jeg var rendt fra rådhuset bare da han sagde hej. Men hun giver ham en chance og ender med at blive lidt tosset med ham (ligner det). Jeg synes det er så uendeligt inspirerende. At se dem kæmpe lidt – for alle at gå derfra en stor oplevelse rigere, uanset hvad der sker.

    [Reply]

  4. Skinkeben writes:

    Jeg har slugt hver et afsnit! Og mener bestemt jeg er blevet lidt klogere på mit forhold… så er næste punkt jo så bare, at gøre noget ved det – eller at de får fingeren ud og fikser en sæson 2 jeg kan dvæle over igen.

    Bor på Nørrebro og skal jeg nogensinde giftes i kirken, så bliver det nødt til at være af Pernille Østrem.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jeg er blevet i tvivl om jeg nu stadig mener, at de skal lave en søson 2 med nye par. Måske skal det her bare være én af de der perler, som vi vil huske som godt tv. Og så sluttede det. Der må ikke gå BigBrother i den.

    Til gengæld kunne jeg godt se, at de lavede noget Virkelighedens Anja & Viktor på dem. Årgang 0 for parforhold. Hvor man tjekker ind hos parrene med års mellemrum. Forudsat, naturligvis, at de bliver sammen nu her. Kunne være fint at følge med af og til hos par, hvor man var med helt fra begyndelsen.

    At jeg ikke er hyret som produktudvikler hos et produktionsselsskab er mig ubegribeligt.

    [Reply]

  5. ...på nye eventyr writes:

    Jeg er gal med det program. Kan ikke vente med at de uploader sidste afsnit på Onsdag.
    Synes det er for dårligt, at jeg ikke er blevet headhuntet til at deltage. Nå.

    HVEM får lige en masse højtuddannede menneske ekspeter til at finde en mand til mig?
    Og HVORNÅR? De kan bare sætte i gang kan de.

    [Reply]

  6. Konen writes:

    Hvad?! Hvem fanden spoiler? Det må man bare ikke. ELSKER det program. Og synes at moralen må være at man bare skal springe ud i det

    [Reply]

  7. Cæcilie writes:

    Jeg synes programmet stiller et andet relevant spørgsmål. Nemlig om kærlighed kun er følelse, men om det også kan være eller er fornuft. Forstået på den måde at vi måske ikke altid skal forvente at blive slået omkuld er ucensureret følelser, men at vi med lidt god fornuft på baggrund af viden om hinanden kan indgå en stærk relation.

    BTW må det da helt klart været Martin man skal ud og stalke! ;D

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Du siger meget bedre, hvad jeg forsøgte at sige med “at give ting en chance”. Jeg er så enig i din kommentar.

    Hver sin smag i mænd!

    [Reply]

    Lene Reply:

    Jeg er godt nok ikke meget til Martin… Forstår godt at Mette liiiiige skulle se ham an…

    JEG vil til gengæld gerne vide om der er nogen der ved hvordan det er gået her bagefter? :-)

    [Reply]

  8. Jakob dalgaard writes:

    Jeg VED bare at Mette og Martin ikke bliver sammen……

    [Reply]

  9. Miws writes:

    Det er et gigantisk hit! Uomvendte kigger sært på en når man siger det, men så sætter man dem ned og pløjer det hele igennem igen. Jeg er forelsket i Lykke og Jonas sammen :-)

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Lykke er en stor inspiration for singlekvinder everywhere – på en lidt anden måde end de to andre. Hun er så åben og fordomsfri, jeg kan virkelig godt lide hendes facon.

    [Reply]

  10. Karen writes:

    Jeg tænker at programmet viser at det handler om at lade paraderne falde (for nu at bruge et slidt udtryk)
    Vi har det med at sige til os selv og til omverden at vi er åbne overfor nye mennesker og forhold, men i virkeligheden skynder vi os at finde fejl hos den anden, så vi ikke bliver sårede. Det synes jeg Martin og Mette viser med al tydelighed at de ikke har kunnet lægge fra sig. De passer så meget på sig selv, at de ikke er åbne overfor eksperimentet. De tror de er det, ved at smile og tale den anden efter munden og ikke være ærlige overfor hinanden. (“synes du ikke det ser meget bedre ud med sengen her?” “øhh jo” – Nej Martin, du synes det er mega grænseoverskridende at Mette ommøblerer dit soveværelse!) Der er ingen af dem, der tør være sig selv, og det er synd, for måske kunne de passe sammen, hvis de turde…

    Simon derimod har smidt det hele i puljen og vinder (forhåbentlig!!) også den store kærlighed.

    Jeg var SÅ skeptisk, men hold kæft hvor jeg elsker det program!

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jeg er så enig – han skulle have sagt fra der med sengen. Lige som hun skulle have indledt med at forklare, hvorfor hun havde behov for at ommøblere: For at ændre nogle af de fremmede faktorer, der kunne ændres i et univers, hvor alt er fremmed.
    Men det er også interessant at se, hvad der skete, da Martin efter det så stadig var tvunget til at være gift med hende i en periode endnu. Tre uger senere kan han ikke længere skjule helt, at han synes nogle sider ved hende er for trælse. Og det virker som lige præcis det, hun har brug for: At han viser tænder.

    Det er så godt for os at betragte hvad der sker med sådan en dynamik over tid, hvor parterne ikke bare kan bakke ud.

    Simon skal nok finde den store kærlighed, hvis det glipper med Mie. Det gælder da i øvrigt for dem alle, tænker jeg. Det program giver dem det vildeste dating-CV – de har jo bevist mod i yderste potens.

    Jeg bliver så vred hvis de viser sig at være skuespillere.

    [Reply]

    Carmen Reply:

    Det er så vildt lærerigt at betragte. En ting der falder mig ind er, at de der giver mest og går mest ind i det med åben pande er de samme der får mest igen. Ikke som får den mindste risiko for at brænde nalderne, men som får vist sig selv mest tydeligt, får den mest ærlige kontakt og dialog.
    Kommer til at tænke på det slidte citat af Kennedy om USA. Tænk ikke på hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land. (Har faktisk aldrig selv helt forstået den sætning, før jeg så sidste afsnit) Her er der en scene hvor Martin skal møde Mette der har sidde med sine veninder på en vinbar.
    Mette har været meget påholdende i alle afsnit, ved ikke helt, giver sig ikke så meget, og han virker som udgangspunkt mere åben og givende, men også meget forsigtig og nu bange for at blive afvist. På baren møder han ind, de har sidder der noget tid før han kommer (og han VED jo nok hvad der har talt om), han går rundt og hilser ordentlig på hendes veninder, men ikke til hende. Jeg fik så ondt af ham. Jeg forstod slet ikke at hun ikke rejste sig, gik ham i møde og hjalp ham ind i fællesskabet(der jo er hendes) og at hun ikke præsenterede ham for sine veninder og omvendt. Han måtte gøre det selv. Jeg så det at han ikke gik til hende som at hans mod dels slap op, og en form for respekt at han ikke over for hendes venner ville tage et knus fra hende for givet. Og hendes kommentar til kameraet var at hun var blevet skuffet over at han ikke var kommet til hende. (Hun sad oven i købet med kroppen mod bordet, ingen signaler om invitation og han er nok en følsom, respektfuld og nu også lidt påpasselig fyr) Ja, og så var det jeg fik den sætning i hovedet, og tænkte tænk nu meget mere på hvad du kan gøre for dit forhold og din partner, end på hvad han skal gøre for dig. Når man har sat penge ind på sin konto i banken kan man hæve en del mere, end hvis man ikke får sat så meget ind.
    Man skal naturligvis også have fokus på sine egne behov, men i en situation som denne kan man faktisk øge chancen for at få dem dækket, ved selv at gøre noget.
    Meget interessant program.
    Hvis jeg var i datingbranchen, sad jeg i disse uger og lagde store planer for hvordan jeg kunne lave Europas bedste datingbureau! Det ville kræve en laaaangt større indsats af dem der meldte sig (og så er vi tilbage i temaet for dette svar), men der ville nok også være en del mere kød på de match man blev sat op med. Og det uanset om det ville ende med en Lily på lidt længere sigt. Hvis ikke tror jeg alligevel at man ville have brugt sin tid bedre, end på de søgekriterier der præger normal dating.

    [Reply]

    Carry My Style Reply:

    Spot on.. Jeg fik lige et par aha-oplevelser, da jeg læste din indlæg, så tak for det:) Jeg har nemlig også tænkt på Mettes skuffelse, og på, hvordan jeg selv ville reagere i sådan en situation. Jeg tror dog, at jeg ville være mere tilgivende, end hun umiddelbart var. I forvejen er det jo en svær situation at møde venner.. Og som du skriver, kunne hun jo også invitere han ind i flokken ved hjælp af sit kropssprog. Hun var ikke ligefrem særligt åben. Jeg tænkte: “Stakkels ham”, da jeg så den venindeflok. De er uden tvivl søde, men de blev da allesammen siddende og betragtede ham, da han ankom, så det krævede da en god portion selvtillid af ham. Du har også ret i, at man må selv tænke på, hvad man bringer til bordet, og at man sikkert selv laver så mange “ups’ere”, når man er usikker og nervøs. Så vil man jo også gerne have tilgivelse den anden vej.

    [Reply]

    Lene Reply:

    Dines hvad er det med Simon? Jeg får spat ved det med bævrelæben og hans kontroskråstregoprydningsregime. Jeg ville ikke holde til det – og jeg er altså også selv neat, men det der med at gå så meget op i det.. :-)

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Altså, jeg synes som udgangspunkt, at man skal zappe videre, hvis der er noget på skærmen, man ligefrem får spat af :)

    Et følsomt væsen er ikke noget jeg vil sidde her og dømme som noget generelt hverken negativt eller positivt – men personligt tiltaler det mig hos tilfældet Simon, fordi det hos ham serveres sammen med en håndfasthed på andre områder. For eksempel oprydningen. Nu kender jeg ham ikke, men jeg kender til vinkling, og et par briller jeg har på mht. fremstillingen af ham er, at hans oprydning kan være skarpvinklet efter behov for at skabe noget seværdigt dynamik de to imellem. Alle de medvirkende er vinklede, dvs. at der kan være skruet op for enkelte sider i deres personlighed. Ellers gad ingen se det.
    Der er ikke samme fokus på hendes rod, som der er på hans trang til oprydning, selv om der har været nogle tegn på, at hun er lige så ekstrem i sit rod som han er i sin oprydning. Støvet hjemme hos hende, hendes skabes kaos og den måde, hun ikke havde pakket, da hun flyttede ind hos ham, men vitterligt kylet alt ned i tasken for derefter at tømme den ud på hans seng … Ved ikke at bede hende forholde sig til det, som han sidder og bliver interviewet om oprydning, gør i min optik, at hendes måde at være på vises som “okay” og “normal” i forhold til hans. Det er journalistisk fremstilling, som det skal være – men jeg tror sgu ikke andre bare uden videre ville tolere andres rod i deres hjem som han forsøger at gøre.

    Jeg ligner måske Mie mere end ham, når det kommer til rod, og jeg synes egentlig han er temmelig large, forstået på den måde, at han jo gerne vil hende alligevel. Jeg synes ikke det overskygger hans overordnede ønske om virkelig at give det en chance.

    Min pointe med denne afhandling? Ja, han er nazi med oprydning, men han ved det godt, og han forsøger at tøjle det for hendes og sin egen skyld. Det er da om noget at gå projektet i møde. Han er modig, fordi han går all in for åben skærm. Han er klog, velargumenteret, høj, pæn og sød. My kinda guy. Jeg hepper på dem, det gør jeg altså. Men hvis ikke de ender med hinanden, så må han endelig ringe til mig!

    [Reply]

    Lene Reply:

    Jeg kan godt se det.. Jeg må nuancere mit syn på ham. Jeg hepper iøvrigt også på ham og Mie OG på Jonas og Lykke.
    Præsten sagde noget jeg lagde mærke til, til Martin og Mette: man får ikke altid det man har lyst til, men det man har brug for.
    Programmet sætter fokus på det der med at give hinanden og forholdet mere end en chance – det kan jeg godt lide, selvom jeg ikke selv har formået det. Det har givet stof til eftertanke.
    Vi diskuterede programmet på mit arbejde i går og mænd som kvinder nærmest udbrød: jaaaamen vi kunne da have været skilt mange gange, der er op og nedture, men det er der i alle forhold. Det er jeg enig i.
    Det jeg godt gad blive lidt klogere på, godt gad høre din mening om er mere noget i retning af det med attraktionen: skal man “nøjes” i sit valg af partner for at have en partner, hvor man så kan arbejde på forholdet eller skal man gå efter suset, efter den der; hooooooldnukæfthvorerhanlækkerdetfattermanikke-følelse?

    :-)

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jeg synes, at pointen med programmet er, at det udfordrer “kærlighed ved første blik”-tanken. Ideen om at hvis suset ikke er der fra begyndelsen, så er relationen dødsdømt.
    Ingen bør nøjes. Men vi er mange, der kunne lære at give relationer lidt tid. Tænke over, at kærlighed kommer i flere faconer og former, at den kan pible frem over tid, lige så vel som kan gnistres i gang i en eksplosion af kemi.

  11. Kristina writes:

    Det er bare et spørgsmål om tid før der er et eller andet datingsite, der planker det koncept. Og hvorfor er der ikke nogen, der har tænkt på det før, så man er fri for at sidde og rode med stramme elevatortaler, dårlige profilfotos og følelserne uden på tøjet en sen nattetime. Send profilen ind og lad nogle professionelle gøre arbejdet, og så kan man få et top godt match at date.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    http://www.partnermedniveau.dk/

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Jeg holder kæft nu. Lige nu.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Haha, du skal på ingen måde holde kæft.

    Jeg mener, at en af eksperterne i “Gift ved første blik” er udvikler bag partnermedniveau.dk (helt udokumenteret påstand), men hvor programmets par sættes sammen af faglige vurderinger, så matcher sitet dig efter du har vurderet dig og alle de andre udsat sig selv for samme egenvurdering. Så det er unægteligt noget andet. Og lidt mere ufagligt.

    Jeg tror heller ikke man kan holde prisen på et datingsite, hvor tre eksperter uden for kamera vurderer hver enkelt kunde og finder et match, konkurrencedygtigt.

    [Reply]

  12. B writes:

    Jeg havde også anlagt en vis portion forhånds-skepsis inden jeg så første program. Men, den skepsis holdt sådan cirka 2 minutter. Jeg elsker de programmer, de er super interessante.
    På en eller anden måde forventede jeg nok også lidt, at det var nogle lidt specielle typer der var med, for come on, hvem melder sig til sådan noget? Men alle personlighederne er helt almindelige og genkendelige. Og nu ærgrer jeg mig i virkeligheden over at jeg ikke er med i programmet. At jeg heller ikke opdagede at man kunne tilmelde sig.

    Jeg synes også det virker som om det er Mette og Martin der har det sværest. Jeg synes dog det ser ud til at være blevet bedre.
    I starten synes jeg lidt hun påtog sig en slags offerrolle. Hun var ude af sin komfortzone. Hun havde det svært. Hun kunne ikke helt finde ud af hvordan hun havde det med det hele. Og med ham. Der synes jeg ikke hun var så god til at tænke at de jo var to om at være i den situation. At det også var nyt og fremmed for ham. Han var jo smidt på lige så dybt vand som hun var.

    Anyways, kan ikke vente på at finde ud af hvordan det er gået, om de stadig er sammen.

    [Reply]

  13. Anette writes:

    Ej, Dines for hølvød – nu er jeg jo næsten nødt til at se et afsnit af det program, fordi I får det til at lyde helt vildt godt. Jeg havde eller stemplet DR som værende helt på den forkerte side af “things we do”. Jeg tænkte at det var enormt grænseoverskridende – både for deltagerne og for mig at se på – at blive gift med en totalt fremmed og så forsøge at få det til at fungere. Blandt andet fordi det jo netop er den slags arrangerede ægteskaber, vi i (det officielle) Danmark er så meget imod.
    Nåhmen, så giver jeg det en chance, man er vel næsten nødt til at starte fra begyndelsen, n’est pas?

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Arrangerede ægteskaber, hvor de to ægtefæller ikke har en say-so – jo, dem er vi imod. Det her er noget andet. Noget helt andet. Se det, og du vil forstå. Jo, fra begyndelsen. Vend lige tilbage med en anmeldelse!

    [Reply]

    Anette Reply:

    Arhmen altså, nu har jeg set de to første afsnit og jeg ved da godt, hvad jeg skal lave, når Silje er puttet. Jeg er da nødt til at se de andre afsnit.
    Jeg er muligvis farvet af jeres kommentarer herinde, men umiddelbart tror jeg mest på Lykke og Jonas og så Mie og Simon. Mette og Martin tror jeg ikke på. Hun virker totalt overgearet over det hele, mens han virket enormt forsagt og måske lidt overrumplet af, hvor overgearet hun er. Dog holdt han en god bryllupstale. Jeg glæder mig til at se, hvordan de udvikler sig.

    [Reply]

  14. Juliette writes:

    “Vi” er ikke imod arrangerede ægteskaber – hverken DR-versionen eller den, hvor forældrene aftaler et ægteskab på de unges vegne. Forældre kan (mange gange) siges at være en slags eksperter udi deres børns kringelkroge, og desuden vil de ofte have den største interesse af ALLE i, at børnene kommer godt i vej her i livet.

    I det hele taget skal man måske prøve at være mere FOR menneskelige udskejelser og forskelligheder end IMOD. Det er ikke ment som en løftet pegefinger, og da slet ikke til dig, Dines, for du regerer 100% herinde (og må da også gerne skrive SKRÅT OP til mig lige her nedenfor), men jeg er så træt af, at danskerne udtaler sig om hvad som helst, som om de 1) har indsigt nok i andre menneskers liv til at gøre det og 2) er eksperter på snart sagt hvilket som helst område og derfor skal HØRES. Det er ikke et krav i moderne tid, at man rent faktisk har forstand på det, som man rabler løs om. Det går mig på. Talentshows med seerafstemninger og kommentarfelter i diverse avistyper afhjælper absolut ikke denne rådne tendens.

    Jeg synes i øvrigt også, at Simon er topsød. Stakkels Martin. Lykke & Jonas er ren optur.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Det er problematisk, at jeg med mit forsøgt humoristisk inkluderende “vi” ikke fik skelnet behørigt mellem arrangerede ægteskaber og tvangsgiftermål. For det var det sidste, jeg mente at være imod – og tak for spot på det.

    Hvis du mener, at nogen her har gjort sig ekspertkloge på noget, så vær endelig mere konkret. Jeg ser holdninger og debat, ikke ekspertise.

    [Reply]

    Juliette Reply:

    Mine frustrationer over medborgere, der blæser sig op til at være eksperter på hvad som helst, var bestemt ikke møntet på dette kommentarspor endsige denne blog. De er langt mere generelle. Debatten herinde finder jeg sober og behageligt afdæmpet.

    Og så i øvrigt: Tak for denne helt særlige blog, som jeg har fulgt i årevis.

    P.S. Program 8:8 er tilgængeligt på dr.dk/tv nu!

    [Reply]

  15. Carry My Style writes:

    Jeg er også totalt fan af programmet og må være én af de første til at se forpremieren, når den dukker op på DR’s hjemmeside;)
    Jeg ved slet ikke, hvem jeg ville vælge af de fyre, hvis jeg kunne. Alle er de virkelig søde, men ville bare være et galt match. Jeg synes, at det har været interessant at se Mette i programmet, fordi hun netop viser, at man kan være nok så sød og billedet på den perfekte svigerdatter (som Martin nævner) og stadig have ret svært ved kærligheden, fordi man har svært ved at slippe paraderne. Jeg føler med hende, fordi hun kæmper med at slappe af og stadig kan man bare se en trang til at “flygte”;) Dvs. hun flyttede jo lidt hjem til sig selv. Den der terapiøvelse de lavede, synes jeg også var lidt overfladisk, fordi de begge har så svært ved at vise sårbarhed og derfor bliver de bare som to nikkedukker, der smiler til hinanden.. Og som én skriver ovenfor, kunne de måske passe godt sammen, hvis én af dem turde vise sårbarheden, for så ville den anden måske følge trop.
    Lykke og Jonas er så søde sammen.. Jeg hepper på, at de bliver sammen:)

    [Reply]

  16. Ida writes:

    Jeg kunne ikke holde spændingen ud. Jeg stalkede dem… Det var alt for fristende. Åh jeg elsker det program. Men nej til sæson 2, det her skal stå for sig selv og sættes højest på en piedestal.

    [Reply]

    Iben Reply:

    Hvordan? Jeg vil også. Kan næsten ikke bære, hvis Jonas og Lykke ikke holder. Hvis jeg va en mand ville jeg gå efter hende.

    [Reply]

    Ida Reply:

    Jeg startede indledende med facebook, hvor der tydeligvis er restriktioner på hvad de må afsløre på deres profiler, men der er alligevel oplysninger nok til at man med Google, krak og alt hvad internettet ellers byder på, kan få en formodning om hvor det bærer hen. Der vil være blindgyder i søgningerne, men det er nogle gange nogle mærkværdige oplysninger der fører til det næste. Men jeg vil sige at det mest håndfaste får du nok ud af deres adresser…

    [Reply]

    Lene Reply:

    Man ser det ved Jonas og Lykke ved at gå ind på hans Facebookprofil…

    [Reply]

    Pernille Reply:

    Ahmen altså, jeg Googler og Googler og finder ikke rigtig ud af noget. Finder heller ikke alle på krak… Æv. Må vente. Er ved at gå op i lim ingen nu..!!!

    [Reply]

    Pernille Reply:

    Synes i øvrigt at alle fyrene er meget søde, og at Martin er mega lækker. Synes til gengæld at Mette – på trods af at jeg forstår hendes forbehold omkring konceptet, men det skulle hun nok have afklaret bedre inden hun sprang ud i det – er helt galt på den. Martin er virkelig sød og imødekommende overfor hende, på trods af at hun giver ham den kolde skulder igen og igen. Er så spændt på hvordan det går..

    [Reply]

    Lene Reply:

    Er jeg den eneste der forstår hende Mette, monstro? Hun sagde på et tidspunkt at hun slet ikke forstod hvorfor de var blevet matchet op. Jeg tænker at de slet ikke passer sammen – Martin ville aldrig kunne score en pige som Mette uden dette koncept – han er slet ikke hendes type, som jeg ser det.

    Geohan Reply:

    Undskyld mig. Men jeg synes Martin er lidt af en klaphat. Han lader sig køre rundt i manegen. Siger endda selv at de taler sammen, men reelt ikke hører hvad den anden siger. At Mette så ikke er interesseret – og fejlcastet – ændrer ikke på at han er ekstremt kedelig, forudsigelig og jævnt uinteresseret og uinteressant. At ahn så er lækker, kan måske trække op for nogen. Jeg synes også at Mette er den lækreste, men i præcis dét her scenarie er kødets lyst netop uinteressant.

  17. marie writes:

    ‘Gift ved første blik’ er super godt tv – fordi det virkelig viser, at fokus i kærlighed netop må være på, alt det man har lyst til at give, fremfor hvad man mon kan få. Og det er virkelig svært at give noget som helst, hvis man sidder og holder igen med følelserne… Jeg undrer mig over, at Mette og Martin ikke har prøvet at tage toppen af alvoren, nu de umiddelbart ikke har den store kemi sammen. Men måske kunne de med en mere afslappet tilgang til det endelige facit have fået flere gode oplevelser sammen…

    I øvrigt kan jeg anbefale en fin lille bog, der kredser lidt om det samme, og hvor lige så kloge præster udtaler sig om det dér med kærligheden. “SIG JA! – Hvad præster ved om kærlighed” af Sissel Jo Gazan.

    [Reply]

  18. Bettina writes:

    Er også ret vild med det program!
    Og tak til dette kommentarspor for at sætte et lidt klogere perspektiv på det hele.

    [Reply]

  19. Karen writes:

    Jeg elsker det også.
    Men nu har jeg pludselig fået en skrækkelig tanke: hvad hvis de er skuespillere og det hele bare er spil for galleriet?

    Det ville være ærgerligt men også ret vildt.

    [Reply]

    Trine Reply:

    Det er de ikke, min veninde var med i de indledende runder af casting-processen :)

    [Reply]

    Cecilie Reply:

    Jeg husker også “reklamerne” for programmet – om man ville finde den “eneste ene”.. Så jeg tror på at det er helt reelt :)
    Om jeg forstår hvorfor jeg KUN har fået set afsnit 2.. Burde snart rydde kalenderen.

    [Reply]

  20. Carina writes:

    Jeg ved svaret på 5). I hvert fald, hvis han stadig bor der, hvor Mie flyttede ind i afsnit 4 :-D

    [Reply]

  21. Blå Solskin writes:

    Kommentarsporet på det her indlæg fik mig til straks at gå i gang med at se alle afsnittene. Virkelig interessant program, som fik mig til at tænke rigtig meget over hele tanken om tosomhed. Tak!

    Jeg ser Mette og Martin helt anderledes end mange i tråden, og synes at Mette virker rygende usikker. Det som mange her i feltet forveksler med afvisende, synes jeg umiddelbart virker som om at hun ikke tør og hun har brug for at Martin tager teten, hver gang hun gør noget, spørger hun, hvad han synes. Jeg kunne se mig selv reagere på fuldstændig samme måde i rigtig mange af situationerne. Martin er måske lidt for stille til, at hun kan lære ham at kende og smide usikkerheden.

    Er lidt overrasket over hvor let de andre to par har ved at åbne op og lade hinanden komme tæt på, både fysisk og psykisk og foran kameraerne … Jeg ved ikke om jeg synes Simon og Mie skal blive sammen, jeg kan godt forstå hendes usikkerhed på om det er hende han vil eller om det er hvem som helst, han minder rigtig meget om de der “for enhver pris”-typer, som jeg har mødt et par stykker af og ikke er voldsomt begejstret for. Jeg synes Mie er så fin og hun fortjener bare en, som kan feje fødderne lidt væk under hende og fortælle hende hvor sindsygt smuk og sød hun er (og det lægger det her program ikke rigtig op til, vel?).

    Lykke og Jonas, de er sjove, jeg kan simpelthen ikke se hvordan de kan komme til at få tingene til at fungere. Jeg mener, hvordan kombinerer man traktortræk og Østerbro?

    Uhh… jeg er spændt på det næste afsnit!!!!

    [Reply]

  22. Lene writes:

    Interessant at du ser det sådan – jeg har ikke kunnet sætte fingre på det med Mette, men har jo kunnet konstatere at jeg står alene med at synes hun ikke er sur. På en eller anden måde tænker jeg at hun reagerer sundt, hvor jeg næsten synes at Mie og Simon virker som om “anything goes” – det har så igen fået mig til at tænke om jeg er single fordi jeg ikke er uforbeholden nok, ikke er åben nok. Og her er programmet altså udelukkende en anledning til at reflektere for mig, mere end en overførsel. Men identifikationen i programmet er dog stadig ret udpræget – også på dagligdagens trakasserier. Et genialt program og jeg synes alle deltagere er SÅ modige at deltage. :-)

    [Reply]

  23. musse writes:

    Jeg anser dette kommentarspor for det rette sted at komme ud med min frustration og spørgen om jeg er den eneste der ikke kan se forpremiere på sidste afsnit??? For fanden da.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Hehe. Nej, jeg blev også arrig. Men det plejer nu at være DR-praksis, at de ikke viser forpremiere på de sidste afsnit i serier.

    [Reply]

  24. Lone writes:

    Er jeg den eneste der bare er så slukøret og skuffet?! Jeg havde sådan håbet på det gik for Lykke og Jonas. Jeg havde også da også håbet på en mere positiv stemning hos Simon og Mie, det lød bekymrende han rettede på hende og synes hun ikke gjorde tingene godt nok. UH hvor er jeg slukøret!

    [Reply]

    minikat Reply:

    Jeg synes, det var trist at Jonas og Lykke ikke klarede den…Jonas virkede meget skuffet og ked af det. Jeg synes, det hele tiden virkede som om, hun ledte efter et ‘men’ og var overrumplet/overrasket over aldrig at kunne finde et. Det fandt hun så nok alligevel. Jeg havde også heppet allermest på de to.
    Mie og Simon har da til gengæld materiale til et mindst 50 år langt hyggeskænderi om oprydning. Vores derhjemme kører på femte år, og vi har det fint ;)

    [Reply]

  25. tv-observationer | Omveje writes:

    […] ja, jeg ser også andet kvali-tv…ish…lidt forsinket): Ved ikke, om jeg kan sige noget, Dines ikke har sagt. Bortset fra jeg ikke har the hots for Simon. Men jeg vil også have ugentlige […]

  26. V writes:

    Så er det nu du har chancen hos Simon! ;) Selvom det nu er lidt trist når søde mennesker går fra hinanden. Men livet går jo videre:)
    http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/article2257712.ece

    [Reply]

  27. marie writes:

    Bare lige en servicemeddelelse: Simon og Mie er ikke længere sammen…. ;-)

    [Reply]

  28. Jeg vil jo sådan set gerne giftes? | DINES the INFOTAINER writes:

    […] Leve op til dette blogindlæg. […]

Leave a Reply