Hey, TV Shop? Brysthjælp søges.

Kære TV Shop.

Kunne I ikke udvikle en blød skumgummiselepude med en indbygget brystskiller, som kvinder fra omkring de 30 og opefter kan vikle om overkroppen ved nattetide, så vores bryster ikke klasker sammen, når vi sover på siden, og danner ude-af-denne-verden-lange rynkestriber på hele stykket mellem bryst og hals langt op ad formiddagen?

Den skal måske leveres med en form for (øko-)silikonestøbeapparat, så man selv kan vælge den form, brysterne kan sove i. Opadpegende, Donna Martin-adskilte, spidse eller bare glade. I kan måske tage udgangspunkt i tåskillerne, man bruger efter pedicure – eller de der særlige sengemadrasser, der former sig efter ryggens krumning og giver optimal støtte natten igennem? Auping eller Lars Larsen vil måske ud i et joint venture? Og måske I lige skal gense den periode i Ally McBeal, hvor sekretæren Elaine render rundt med en »face bra«, inden I begynder at produktudvikle. Hun havde fat i noget.

I må også godt ajourføre et kundeønske om et æggende look ret højt på listen. Jeg har ikke umiddelbart nogen input her, bortset fra at man kunne spænde noget i sort blonde udover. Men mode er jeres bord, det plejer I jo at være gode til. Hvis I bare gider gå designmæssigt uden om alt som det seleløse og sexlegetøj-/torturinstrumentlignende Kush (som i øvrigt påstår, at det her handler om rygproblemer, ikke rynkeproblemer), så tror jeg alle er home safe. Men altså, Kush-folkene har selvfølgelig fat i noget af den lange ende. Hvis man har implantater og altid sover med meget rank ryk i en form for damenattøj:

kushsupport

Jeg vil godt understrege, at jeg selvfølgelig tilhører den politisk korrekte skole som synes, at alle kvinder bør favne rynkerne, ja ligefrem elske dem, for de er jo tegn på, hvor meget man har grinet, det ved alle (…), men i tilfældet overkropsrynker vil jeg altså gerne have hjælp, for jeg sværger, jeg har altså ikke grinet med mine bryster. Ikke meget, i hvert fald.

Kærlig hilsen
Dines

!OPDATERET! Jeg elsker alle jer i kommentarsporene her på sitet. En af jer ilede straks til med svaret. For mit ønske er naturligvis opfyldt et sted i Sydeuropa, hvor de også ifølge fordommen har enorme kasser og derfor sikkert længere brystrynker. NightBra! Jeg synes nu, at det mest af alt ligner en omvendt sports-bh, så det vil jeg da sove med de kommende nætter, indtil jeg får samlet mod til at bestille min helt egen natte-bh fra Spanien.

 

Vil du ikke også læse ...

Jeg gentager: Vi sagde tak til gifte mænd, der…
Og sådan kan en enkelt date åbne selvindsigtssluserne
Kære mandag i april.
Olde var da quite the looker?

flattr this!





23 Responses to “Hey, TV Shop? Brysthjælp søges.”

  1. Kristina writes:

    Nej? Altså? …Hvad? Ej, jeg kan ikke sige noget. Du har gjort mig helt paf.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Haha. Missionen er fuldendt. Tegn det!

    [Reply]

  2. sofie writes:

    yes, hvor er det godt !

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Fedt!

    [Reply]

  3. minikat writes:

    Forbruger-universet er fandme et skummelt sted med mærkelige indbyggere…

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Du har helt ret. Men når du har sat dig ud over det, så er der timevis af tid, der venter på at blive slået ihjel på Youtube og søgningen stupid infomercials.

    [Reply]

  4. Ibs writes:

    Hørt mand, for hvert år går rynkerne højere op. De mødes sgu snart med dem på hagen. Skidesur smiley.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Dette var også nyt for mig, men må jeg henlede opmærksomheden på http://www.nightbra.com? You’re welcome.

    [Reply]

  5. C writes:

    Der findes en meget enkel løsning der hedder en Night Bra, og den fungerer fint. Jeg har fået mine sendt fra Spanien, og det gik snabt og de fungerer. Jeg har da stadig rynker, men det er fordi jeg er sådan en der ikke får løbet, ikke tager make up af når jeg går i seng, og heller ikke tager night bra på i det omfang der skal til for at den slags skal virke. Men jeg er glad for den, ligesom jeg er glad for muligheden for at løbe :-)

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Du er genial, er du sød ikke at være en fremmed i mine kommentarspor fremover? Tak.

    [Reply]

    C Reply:

    :-)
    Som i ” don’t be a stranger” eller som i skriv dit navn?
    Første vil være lidt lettere…
    Tak for sødt svar!
    ps. Night Bra fungerer helt sikkert bedre end sportsbh. Den skiller tingene ad og det er det der er finten. Min sportsbh har det med at samle op på det hele. Den er snak gør at jeg lige tager en periode med den (nb) igen, det er ret rart ikke at have den tunge fornemmelse når man ligger på siden. Jeg har den liggende på badeværelset, så den er en naturlig del af mit aftentoilette og derfor automatisk kommer på når resten ryger af. Når altså jeg lever en smule regelmæssigt og med rytmer.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Som i don’t be a stranger! Man må kalde sig lige hvad fanden, man vil, her på sitet. Kan i den forbindelse afsløre, at Dines er et dæknavn.

    Ja, det er lige med rytmerne. Selv ikke verdens bedste intentioner kunne gøre dem regelmæssige i mit liv. Men … måske prøver jeg!

    Helt ærligt. Føler man sig ikke liiiidt tåbelig med den på?

    [Reply]

    C Reply:

    Føler mig slet ikke tåbelig med den, det er samme fornemmelse som en sportsbh. Bare praktisk. Men jeg står jo heller ikke med en trøje under, som på billedet, det ser lidt åndet ud, men de kan jo ikke lade hende stå der i fuldt flor.
    Og ehm, endnu en tak for velkomsten. Din imødekomenhed var så stor at jeg vist blev genert og blev i tvivl om jeg kunne læse mellem linjerne. Jeg kommer hjertens gerne tilbage, når jeg synes jeg kan bidrage med noget. Er her alligevel tit, og har læst med med stor fornøjelse og beundring i et par år.
    På gensyn :-)

    [Reply]

  6. Jane writes:

    You had me at Donna Martin – separerede!! LOL

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Tori Spellings bryster – et emne, der aldrig er for gammelt at bringe op. En af de lærestreger fra 90210, vi bør tage med os. Om brystimplantater. And what not to do.

    [Reply]

  7. Astride writes:

    Det suverænt sjoveste blogindlæg fra nogen i mange år…

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Ved du hvad, jeg klukker også selv endnu, haha! Men jeg vil vove at påstå, at d’damer bag Kush og NightBra bør høste roserne her.

    [Reply]

  8. MargitA writes:

    Jeg synes nu at jeg mere har brug for en slag curlere, så kunne man vikle patværket omkring dem, og måske ville de så sidde næste dag, ligesom når man rullede håret op da jeg var ung.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Av!

    [Reply]

  9. Karen writes:

    Ahhahaha! Du er SÅ go’ Dines! Jeg forestiller mig Lars Larsens gode input på dette område. HA!

    [Reply]

  10. AS writes:

    Hold nu op, hvor er det et dejligt indlæg! Jeg har smilet rigtig længe over det, og følte lige for at læse det igen, og smide en kommentar også.
    Jeg vil kalde det for public service, der her. Jeg vidste ikke at man fik rynker på brysterne, men jeg er jo heller ikke så gammel endnu, og når dagen kommer, så har jeg en løsning på problemet. Tak Dines!

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Ih, hvor en dejlig kommentar: Du er vendt tilbage for at læse det igen! Det er skam mig, der takker.

    [Reply]

  11. Omveje writes:

    Jeg skulle lige til at sige, at jeg manglede like-knappen i stedet for share-knappen, men så fandt jeg den. Og likede. Plus det ville være lidt som at sige, at jeg ikke vil share. Men hey, jeg tror ikke, jeg havde fattet, at rynkerne kom derfra. Troede bare, det var indkogt gammelhed. Som man bare kunne ignorere bort. Nu klogere. Og med flere grinerynker i ansigt.

    [Reply]

Leave a Reply