Ting der står klart efter en formiddag med stenalderparret Rode og Maarbjerg

1. Thomas Rode lægger trykket på pa’et, ikke læ’et, i palæo, og det synes jeg virkelig godt om. Det kunne I andre lære noget af.

2. Thilde Maarbjerg er så fit, at jeg havde det som Oprah, der sad over for Serena Williams og sagde: »I know that if I accidentally bumped into you, I would physically hurt myself.« Jeg tror aldrig, jeg har været så tæt på en så veltrænet ikke-atlet før.

3. Ægteparret Thomas Rode og Thilde Maarbjerg laver fucking god mad. Ikke at jeg ved, hvad det var, vi spiste. Da jeg dæmpet spurgte flotte Berit, om hun mon havde registreret, hvad vi lige havde indtaget, svarede hun lige så dæmpet »Altså. Jeg har spurgt tre gange. Jeg har fået svaret tre gange. Jeg glemmer at høre efter, fordi det smager så godt«. Det lyder som bevidstløs reklame for parrets nye kogebog, men det er det såmænd ikke, for jeg er helt overbevist om, at ingen andre end Rode og Maarbjerg ville kunne fremtrylle whatever det var for en bid af himlen, jeg puttede i munden den onsdag formiddag i deres hjem i indre København.

stenalderfacts

4. Når Thomas Rode og Thilde Maarbjerg laver mad og inviterer en snert af blogsfæren til at komme og smage, så bliver der foodstagrammet for hårdt, helt uden at nogen gider skjule, at de fotograferer maden og lægger den op på Instagram. »Hey, kan vi ikke lige vente med at tage fra fadet, indtil alle har fotograferet?« Sans ironisk distance. Dobbelt op på pissebefriende.

5. Ifølge Thomas Rode er palæo-dessert noget ævl. Stevia og alle dens naturlige sødevenner; ævl. Man skal hellere sluge en ordentlig flødeis af og til og nyde den, end man skal gå og vænne sig til at man godt må få lidt sødt dagligt. Slå det ud af hovedet, siger han, og fald i af og til. Det kan jeg godt være med på logikken i. Dér, hvor Thomas Rodes og mine veje så må skilles, er der, hvor hans »af og til« betyder hver anden måned, mens jeg mere opererer på timebasis med det begreb.

6. Jeg kommer aldrig til at leve på stenalderkost og dyrke palæo-korrekt crossfit ved siden af. Ikke engang i det små. Måske i det mikro. Nano. Hør her: Jeg gider ikke. Og nu vil jeg gerne snart have fri fra den evindelige antydning fra alle sider af, at den måde jeg og det meste af verden lever vores liv på er grundlæggende forkert. Stop nu snart.

EPILOG. Det kan godt være, at jeg gider en dag, når jeg er kommet til fornuft (og jeg har fattet alvoren i, at det ikke er ret sejt at belægge vejen hen mod hjertekarsygdommene med dårlig kondi og kakaotoppe) (hvis ikke jeg falder i kløerne på 5:2-regimet først, for de har nogle lige så overbevisende argumenter, som folk på stenalderkost har, nemlig at min livsførsel er grundlæggende forkert og at jeg skulle skamme mig). Men lige nu er det sådan her: Thomas Rode er sådan en type, som siger »Nogle dage gider jeg sgu da heller ikke slæbe mig over i parken og træne for hårdt, så vil jeg da hellere blive liggende på sofaen, men så gør jeg det lige alligevel, og så er jeg simpelthen så glad, når jeg kommer hjem.«

Og der er jeg mere typen, der ofte bliver liggende.

Vil du ikke også læse ...

Hvor der drikkes, der spildes (pigeliv)
Know your crowd, chartersegment
... apropos ord
Just say no. Kh Urtekussen.

flattr this!





10 Responses to “Ting der står klart efter en formiddag med stenalderparret Rode og Maarbjerg”

  1. Jasmin writes:

    Ærligt talt? Jeg synes altså sådan noget er noget pjat. Det synes jeg generelt om diæter. Jeg synes til gengæld folk som Michael Pollan er ret seje. Du ved, dem der siger “Spis dog noget ordentligt mad i stedet for alle de der “food substances”, så er du kommet langt hen ad vejen.” Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er lidt sjovt, når folk, der lever af diverse pulvere og kunstige efterligninger, ikke kan forstå at de er tykke/syge. Hvis folk vil leve af det, så for min skyld ingen alarm, men så må de også have selvindsigt nok til at indse, at det måske kan have noget med deres kost, når de har det skidt.

    Desuden skal du ikke have så dårlig samvittighed over at droppe crossfit, det, og mentaliteten bag, er pissefarligt. Seriøst. Der er lidt om det her: https://medium.com/p/97bcce70356d Det er egentlig jævnt skræmmende, hvis bare det halve af det er sandt. Næh, en god gammeldags gåtur, det ved man hvad er.

    Det lyder dog spændende med mad, der smager så godt, at I helt glemmer at høre efer, når I spørger hvad det er.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Nåmn, for tiden siger Thomas Rode såmænd også, at han ikke kan forstå, at det første officielle kostråd ikke lyder “Spis rigtig mad”. Og at mad, der fx ikke kan rådne, ikke er rigtig mad. Så stenaldertanken er da i meget fin tråd med idéen om at forkaste food substances.

    Seriøst, det mad, de serverede, var sååå godt. Men samtidig var de to Kong Hans-folk (køkken- og restaurantchef) plus køkkenhjælp til at producere det, og så er det jeg lidt mister troen på, at det skal kunne lade sig gøre i min hverdag. Men altså. Folk gør det jo. Og jeg sad ved siden af en kvinde, som havde tabt sig 15 kilo på stenalderkost og var overdrevet lykkelig og overbevist. Det virker jo. Jeg vil bare have lov til at sige, at mit leves okay, selv om jeg med ro i sjælen siger: JEG ORKER IKKE EN LIVSSTILSÆNDRING.

    [Reply]

  2. Jane writes:

    Tænk, at jeg missde lejligheden til at hilse på selveste Dines! Så kan man lære det!

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Ih! Næste gang, iggår, så koordinerer vi lige!

    [Reply]

  3. JulieA writes:

    Jeg skal til at blogge kan jeg se.
    For det må have været superfedt!

    Og ideen om at man skal spise naturlig mad, der ikke er forarbejdet til døde, den er virkelig ikke svær at købe for mig.
    jeg fungerer virkeligt godt på paleo-mad – og LCHF uden skrammel for den sags skyld. man kan kalde det hest for min skyld, det er stadig fedt!

    ….det er bare svært at få hæsblæsende hverdag til at hænge sammen med det.
    Og det er dér jeg vil have min helt egen kok ansat, til lige nænsomt at tilberede god, naturlig mad.

    Interessante og menneskelige synspunkter Dines, tak for indsigt. Omend et misundelsesværdigt et.

    [Reply]

  4. N. writes:

    Fandeme også svært at blive typen der “så bare lige gør det alligevel”.

    [Reply]

  5. Henny Stewart writes:

    Jeg vil godt anbefale, at man ikke gør som jeg. Jeg ventede så længe med at hoppe på fitnesbølgen, at det nu ikke er fitnes, jeg går til, men rehabilitering.

    [Reply]

  6. M writes:

    Apropos is, ikke også? Så var jeg helt enormt enig i at Stevia skulle gå hjem og vugge så meget at det fik kvalme. Lige indtil Nellies Dellies Lakrids is. Hold da helt magle hvor er det lækkert, og hvor holder det bare overhovedet ikke vand at den indeholder 8 portioner. Ikke 8 “præmenstruel pige”-portioner, i hvert fald.

    [Reply]

  7. Blå Solskin writes:

    Åhh… jeg er lidt forelsket i Thomas Rode, så det lyder som et fantastisk arrangement haha, lækker mad OG TR.

    Men når det så er sagt så tror jeg ikke engang, at han kunne få mig til at ændre min livsstil grundlæggende. Nu har jeg efterhånden forsøgt et par gange, men selv når jeg kommer ind i en god rytme, så bliver det bare ikke naturligt for mig.

    Til gengæld så holder det altså virkelig at spise rigtig mad. Min mave nærmest takker mig hvis jeg holder mig til ting der ikke er overforarbejdede.

    Tak for endnu et dejligt og ærligt indlæg – jeg er kun lidt misundelig.

    Uhmm… Thomas Rode!

    [Reply]

  8. Undskyld Thomas, undskyld Thilde. Undskyld Majbritt. | DINES the INFOTAINER writes:

    […] høvdingbold randt mig i hu den anden dag, da jeg sad og gjorde mig sjov på bekostning af Thomas Rode, Thilde Maarbjerg og hele den dejlighed, der var sidste onsdag formiddag i deres hyggelige setting. De havde gjort sig umage, hele deres liv går ud på at gøre sig umage […]

Leave a Reply