En uforudset netdatingulempe

Jeg vil godt indrømme, at det er en hel del sjovere at netdate, når det er et projekt alle singler i min nære venindegruppe har kastet sig ud i i fællesskab, nærmest som en 2013-version af at gå til salsa eller keramik sammen på tirsdage i ulige uger. En fin aktivitet, hvor vi kan gå på café bagefter og sladre om de andre og browse gennem profiler i den mere ehm interessante genre og udveksle tips til at gøre dates mindre akavede og den slags. Meget sjovere end de omgange hvor netdating har været et lyssky soloprojekt, som man ikke fortalte en sjæl om (ikke helt ulig at glo porno eller indtage store mængder chilipeanuts og komme til at græde af det stærke stads’ bortætsning af tunge, men alligevel at fortsætte) og havde seriøse forklaringskvababbelser, når snakken faldt på, hvor man havde mødt den fyr, man så for tiden.

annoyedMen jeg kan ikke helt lure om det er godt eller skidt – hvis nu vi antager, at en kommende Elskderdigforevigt-agtig mand er derinde – at jeg pludselig skal forholde mig til, om det er okay, at den mand, jeg skriver med lige nu og som jeg skal møde lige om lidt (og i smug allerede har groet mig en holdning til om hvorvidt vores efternavne passer sammen (dog behørigt bevidst om, at han nok lige skal have lidt tid til at kravle ned fra piedestalen og formaste sig som Etheltalmindeligtmenneske, før vi ser på om der er potentiale for Elskerdigforevigt)), også har kontaktet en af veninderne og spurgt om hun vil drikke kaffe. Så hun følte sig nødt til at køre noget yderst irriterende ej-hvordan-har-du-det-med-det-søde-skal-jeg-sende-ham-en-sviner af, fordi jeg forinden havde fortalt hende, hvor meget jeg faktisk glæder mig til at møde denne her mand. Og hun skal jo ikke sende ham noget surt. Jeg havde bare aldrig fundet ud af det eller fundet det irriterende, hvis netdating havde været et lyssky soloprojekt.

Altså. Han må vel egentlig gerne. Date flere. Dog nok helst kvinder, jeg ikke kender. Men gider han ikke lige lade være? Når nu verden er så lille?

Vil du ikke også læse ...

Postkort fra skråplanet
Det ligner jo et coverforslag til Porno fra Grønnebakken
Dines spørger: Er hun dine penge værd?
We need to talk about Tinder

flattr this!





3 Responses to “En uforudset netdatingulempe”

  1. Astrid writes:

    Den var jeg også ude i den gang jeg netdatede. Heldigvis nåede min veninde på date med ham først, og han viste sig at være mega mærkelig. Jeg slap dermed for kikset date.

    [Reply]

  2. Helle writes:

    Du skriver så skønt! Elsker at læse med herinde.

    [Reply]

  3. Juliette writes:

    Årh nej. Det var dog et ærgerligt sammentræf. Og den dér med at spille på flere heste er bare altid bitter – i hvert fald, når man selv er en af hestene.

    Eksklusivitet-eller-ej i netdating er tit svært at blive enige om, men ligesom i alle andre potentielle kærlighedssammenhænge er det da bare rart, hvis de involverede gider vise lidt passion og entusiasme. Gider give den potentielle EnesteEne en fair chance for at demonstrere al den dejlighed, vedkommende rummer, før de allerede er helt eller delvist videre i teksten. Det er for sølle at surfe gennem andre mennesker på den måde – men måske er han desperat for at finde kærlighed? Måske hungrer han efter at lade hjerteblodet flyde frit og han er derfor styret af irrationelle impulser? Måske er han en spændende, vild hingst, der skal indfanges?!

    Undskyld, hvis ovenstående lyder meget klichéramt. Jeg prøver bare at omformulere denne mandsling positivt, når jeg i virkeligheden synes, at han er lidt af en røv med ører. Jeg går helt klart ind for eksklusivitet i de sårbare, indledende manøvrer af det, der kunne blive et smukt kærlighedsforhold mellem to mennesker. Du fortjener bedre.

    [Reply]

Leave a Reply