Modlys

Jeg vågner ved en aen på min nøgne lænd, og i et kortvarigt øjeblik der i landet mellem søvn og ikke-søvn bliver jeg i tvivl om ikke jeg og denne mand egentlig har kendt hinanden i årevis, bare på et andet plan, og selvfølgelig har vi ikke det, for med opvågnen kommer modlys og ædruelighed og rationale, og med morgen kommer også telefonopkald, som jeg kommer til at rejse mig fra sengen for at besvare.

Min mors stemme i røret er nøgtern, uanalyserende, og der bliver sagt ting som »en mistænkelig udposning« og »nu må vi se« og »det var da godt, at jeg gik til undersøgelse så tidligt, det sagde lægen også« og »etellerandetskopi« og »nu må du ikke blive forskrækket, de rykker ikke så hurtigt på undersøgelserne, fordi de tror prognosen er dårlig, men fordi der findes de her særlige kræftpakker« og det er den eneste gang, ordet bliver sagt, kræft, det eneste øvrige, der nærmer sig ordet er »det har formentlig ikke spredt sig, hvis det skulle være ondartet«, selv om hun da ikke aner en skid om det der »noget« har spredt sig eller ej, og få minutter senere er hun ude af røret, og jeg går tilbage til sengen og manden, og morgenen og øjeblikket er forbi, og jeg vil så gerne have den og det tilbage.

Det eneste jeg egentlig kan tænke rigtig klart er noget mening, jeg pludselig finder i noget, som Hassan Preisler sagde engang: At jo flere men’er og fordi’er, han dypper sine tekster i, jo værre er de og jo fjernere er de fra ham i al deres forklaring og argumenteren og vejen op: Jo flere simple og’er, der hægter tekstbidderne sammen, jo mere beskrivende er de, nøgterne, uanalyserende – og det er i den hassanpreislerske mening, at jeg falder til ro, mens det bliver formiddag og et nyt øjeblik bliver til. Jeg har ikke nogen forholdsillustrerende men’er eller forklarende fordi’er. Jeg har mine og’er. Min mor og en etellerandetskopi. Og dette: Gelében og en mand, der er skyld i gelében.

Der er hverken mere eller mindre lige nu. Ro på.

Vil du ikke også læse ...

Lækker timing, far
Du er da ikke helt så stor, som du plejer?
Vi kunne jo sige, at de begge er »min type«
Hvordan lørdagskylling og pulversovs blot var symptomer på, at mine kloge forældre havde noget at lære

flattr this!





14 Responses to “Modlys”

  1. AS writes:

    Jeg havde håbet sådan på et lettere sarkastisk blogindlæg i dag. Fordi jeg ikke kan finde det indlæg om folk, der cykler med med svangen, og jeg har brug for at kommentere det (igen).
    Jeg så en i dag, der cyklede med HÆLEN! Og jeg kunne ikke lade være med at smile, og tænke på dig, Dines. Jeg synes du skulle vide det, og jeg synes du skulle smile af det.
    Men så kommer der sådan en halv-seriøst indlæg, jeg ikke ved hvad jeg skal sige til. Hvor er det dejligt at du er vågnet op ved siden af en mand, der nusser dig på lænden. Det hører til i den gode ende, af ting man kan vågne op til. Jeg har slev været der for ganske nylig, og jeg ville ønske at jeg kunne vågne sådan hver eneste morgen. Men jeg kan jo ikke komme udenom, at du også skriver, at din mor skal igennem et kræftpakke-forløb. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er glad for dine ord. Og her er det med cyklisterne og svangen. Hælen, alligevel? Haha. http://infotainer.dk/2011/08/en-cyklistisk-undren/

    [Reply]

  2. Kristina writes:

    Hvad skal man sige? Åh nej? Åh jo? Det er jo for fanden sådan to ting der fylder det hele. For helvede, jeg håber at det går godt med begge ting.. både med mor og gelében.

    [Reply]

  3. Ibs writes:

    Mange gode ting er startet med gelében. Og mange ting er startet med etellerandetskopi uden at blive til mere. Jeg stemmer for.

    [Reply]

  4. Sara writes:

    Kære Dines,
    Stærkt indlæg. Jeg lever selv med sygdom i min familie (en arvelig en af slagsen) og det værste er uvisheden, hvilket jeg er sikker på at du i din nuværende situation kan relatere til. Jeg flipper nogle gange ud over det. Sidst jeg gjorde det var der den her mand og hans respons svarede meget godt til din sidste sætning: “Ro på”. Hold fast i det. Nogen gange hjælper det.

    [Reply]

  5. Drengemor writes:

    Kære Dines. Jeg håber det allerbedste for din mor! Kræftpakken (sikke et ord) har været sat i gang for min egen mor to gange, hvor der heldigvis absolut intet blev fundet. Jeg håber det samme for jer!

    [Reply]

  6. Rikke writes:

    fuck. Virtuel aening (?) og håb på gode ting for din mor og dit og dine bens tilstand.

    [Reply]

  7. Kristina writes:

    Åh, jeg er sådan en evig pessimist ser tror at intet nyt er dårligt nyt. Men spørger nu alligevel hvordan det går? Frygter at stilheden skyldes din mor, men håber alligevel at den skyldes gelében…

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Stilheden skyldes gelében. Du er altså sød, at du lige checker in. Intet nyt om min mor.

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Åh, hvor godt! Er gelében i øvrigt ham fra netdating-indlægget?

    [Reply]

  8. Oceania writes:

    Jeg håber, alt går i den skønneste orden, både med gelébenene og med din mor.

    [Reply]

  9. Ah | DINES the INFOTAINER writes:

    […] at stå op og passe det der voksenliv med hamsterhjul og skånevask og indkøb, som for eksempel sådan nogle sammenfald her, så er det, at skæbnen kan finde på at titte frem og dog krydre det hele med lidt salig, god […]

  10. Og alle kunne ånde lettet op | DINES the INFOTAINER writes:

    […] Og sådan sluttede min mors korte, heftige dans med det danske begreb “kræftpakkerne”. […]

  11. Et velment, banalt råd fra en enlig kvinde i den fødedygtige alder | DINES the INFOTAINER writes:

    […] hvor jeg sad på mine hænder for ikke at sende en frisk sms ud i København. Byen med en hel del søde og gode mænd i den reproduktionsdygtige alder, som, har jeg konstateret, generelt bare ikke har […]

Leave a Reply