På en jordslået søndag finder jeg det kamptræls, at:

… jeg aldrig forstår betydningen, når andre taler om patos. Selv ikke, når man forklarer mig det. Det må være retorikkens svar på offside.

… jeg ifølge vægt, spejl og bukselinning har tabt mig, men uden at der er faldet en eneste kommentar til det. Er der tale om et usynligt vægttab på LCHF? Og hvorfor går det mig på? Når nu jeg jævnligt kagler op om hvordan folk generelt skal knappe næbbet. Jeg har sagt farvel til oppustethed og en deprimerende madligegyldighed, og jeg har det simpelthen så godt! I min krop! Det burde være belønning nok!

… jeg for nylig kom demonstrative 30 minutter for sent til et middagsselskab, fordi jeg ville prøve at lade andre vente for en gangs skyld, men alligevel var jeg den først ankomne gæst. Som således hvæsede til den næste, forpustede gæst, om ikke hun snart blev træt af at indlede alle sit livs møder med »undskyld, at jeg er så sent på den«. Jeg haderhaderhader, når mine omgivelser gør mig til én, som siger sådan. Så kan I ikke bare snart komme til tiden, hvar.

… jeg har stirret mig blind på, at konceptet netdating sgu da vakler lidt under sin egen vægt og det der med, at man kan finde den eneste ene derinde, når to tredjedele af profilerne derinde er de samme som sidst, jeg kom der?

… Pia Kjærsgaard uimodsagt får lov at ytre, at hun ikke kan fordrage feminisme. Hvilken feminisme? Den der har banet vejen for, at nogen overhovedet gad se forbi dit køn og lytte til dine politiske holdninger? Eller den feminisme, der gjorde, at du kunne være på toppen i dit parti og på lige vilkår med mændene i samme vælge, at dit privatliv, dine børn og din mand måtte indordne sig efter din karriere – helt legitimt? Jeg er forvirret nu, Pia. Hvad var det, du ikke kunne fordrage, igen?

Vil du ikke også læse ...

Det her er til Behagedorterne
In denial efter tre døgn i ske
Stjålen tanke fra en himmelsk oktoberdag
Som Ung Var Mor Sygt Swag

flattr this!





9 Responses to “På en jordslået søndag finder jeg det kamptræls, at:”

  1. Oceania writes:

    Du lyder som om det har været en hård uge.

    Jeg tager som udgangspunkt aldrig imod en kommentar fra Pia K. Den der reklame i bussen hvor hun er sådan “kom nu ud og stem,” får mig til at overveje om jeg skal lade være med at stemme i år. Hvis Pia synes, det er en god idé, må der stikke noget under.

    [Reply]

    Oceania Reply:

    Nå ja, og tillykke med vægttabet. Men jeg skal nok flette næbet nu.

    [Reply]

  2. Trix writes:

    GUD – har du ikke tabt dig? Inviter på håndbajer, så skal jeg nok fortælle dig bundærligt, om det kan ses eller ej…

    [Reply]

  3. Miriam writes:

    Jeg har prøvet netdating to gange i mit liv og opgav efter de samme 7 mænd skrev til mig begge gange… Uden at kunne huske det/mig overhovedet. I feel so special.

    [Reply]

  4. Mette writes:

    Ad punkt to: Jeg har smidt ni kg. henover fire-fem måneder, og er dermed på rigtige side bmi-grænsen for normalvægt. Kun en, eeen!!! eneste person har nævnt det af sig selv.
    Måske handler det også om, at de frygter at få en indsæt-selv-madtrend-vækkelsestale, hvis de spørger til mit vægttab. Det gider jeg jo heller ikke selv høre på.
    Men vægt er tabu. Eller vægt kan blive et tabu, når vi overfører et problemområde til at gælde hele personen. Så bliver et vægttab lig med, at man nu er mere moralsk acceptabel, og den dom er vi nok mange, der ikke har lyst til at fælde over andre. Og så er det måske nemmere bare at holde kæft, når nogen ændrer kropsvolumen.
    Jeg har sjovt nok først kunne slanke mig, fra det øjeblik jeg gav slip på ideen om, at min vægt siger noget som helst meningsfuldt om min eventuelle velykkethed som menneske i øvrigt.
    Men derfor gad jeg da godt spørges om mit projekt, der både kræver kræfter og ser ud til at lykkes, alligevel!
    Hvis din omgangskreds er mindre konfliktsky end min, kan de manglende kommentarer måske skyldes, at man skal tabe 3-5 kilo før andre kan se det… husker ikke kilden, men vi er i damebladskategorien.

    [Reply]

  5. Henny Stewart writes:

    Jeg kan forstå dine betænkeligheder mht. netdating. Selv traf jeg min mand på nettet. I et forum, hvor man diskuterede fælles interesser. Et noget bedre grundlag end fælles fuldskab og deraf følgende lammelse af dømmekraft. Your mileage may vary. Og nu var det faktisk ikke for at finde en kæreste, jeg var i det forum.

    [Reply]

  6. Lazer Lars writes:

    Mange siger jo “arrrjjj, har du ikk’ tabt dig” “hvor er du fucking sej”, fordi de ved man er gået på ‘kur’- og for at støtte en/dig. Aner ikk’ hvordan din vægt er osv. Men jeg syntes faktisk ofte der skal meget til før man ka’ se folk har tabt sig. Fordi vi alle sammen gemmer os bag klude (tøj). Men men men, når men endeligt gør noget godt skal man os have det afvide. FEDT DU HAR TABT DIG – bare det ik’ blir’ en smart vane ;) !
    Forresten, så er jeg vildt betaget af den måde du skriver på – og sætter dine indlæg op på! I have to admit, I’m begining to fancy your blog ! x)
    http://www.lazer.dk

    [Reply]

    Julia Reply:

    Bliver altså nødt til at påtale det. ‘Afvide’.?! Det hedder at vide. Som i, du ved;-) Og det er altså ikke for at være irriterende. Måske mest for at du skal undgå, at andre synes, det er irriterende, at du skriver sådan noget galimatias.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Unødvendigt.

    [Reply]

Leave a Reply