Hvad jeg håber, jeg aldrig vil glemme at sætte pris på

. Hvordan hans t-shirt duftede af vaskepulver, første gang jeg kom uanmeldt forbi.

. Perioder som denne, hvor BFF og jeg ofte finder os selv stående i støvregnen foran alle mulige steder, hvor vi egentlig skal tage afsked, men hvor vi ikke kan, fordi vi bare lige skal stå der lidt endnu og se hinanden lidt i øjnene lidt mere og sludre lidt mere, sådan nærmest … nyforelskede. Tænk, at det kan lade sig gøre, at omverdenen forsvinder, også i gamle venindeskaber.

. Ikke at kunne få fat på min mor og så at gå i den der tavse panik, hvor øjnene er slået vidt op, kronisk, men hvor man ikke siger noget til nogen. Blot for at finde ud af, at hun ikke har tid til at tale i telefon, fordi hun lige er ved at planlægge en … fest.

. Den der særlige sammensnøren i maven, en kvinde kan få, når hun har lyst til at foreslå en mand at gå til en bestemt koncert med det bestemte navn, som de altid lytter til sammen, men ikke ved, om hun må foreslå det, for koncerten ligger fire måneder ude i fremtiden, og hvem ved om de kender hinanden til den tid, de har jo kun lige mødt hinanden. Den sammensnøren er så vigtig.

. At der findes kvinder derude, der har så meget mod som hende her, der i Politiken under fuldt navn skriver “De fede har også anoreksi. Det hedder bare noget andet”.

God fredag.

Vil du ikke også læse ...

Og så taler vi ikke mere om dét, Windsor
Og gider du også pensionere mistanken om, at jeg har inviteret mig selv til hustruvoldsorgie? Tak.
Emma Gad må gerne dåne nu
Nej, Marilyn var ikke den samme str. 42 som mig. Eller dig.

flattr this!





One Response to “Hvad jeg håber, jeg aldrig vil glemme at sætte pris på”

  1. Carry My Style writes:

    Du beskriver det så fint.. Jeg kan virkelig nikke genkendende til at stå (ikke i støvregn, men i silende regn) med en god gammel veninde og sludre og sludre og lidt mere, inden vi simpelthen må tage afsted, inde vi drukner:) Det er venindelove;) Og jeg kan også genkende den der panik, når ens mor ikke lige tager telefonen og man så finder ud af, at hun bare er passioneret ved et eller andet:)
    Tak for en fin post.

    [Reply]

Leave a Reply