Hvorfor er det så vigtigt at give os selv alle de lammere?

vintage_retro_women_60s_dating_caught_um_girl_postcard-r870f8b8fd08e4c89b4030985eef9ece3_vgbaq_8byvr_512

Okay, selv om der blev taget fint imod mit forsvar af at lyve sig gennem netdatingprofilen, så er jeg sikker på, at der stadig sidder nogle skeptikere derude, der tænker alt muligt crap med »hvorfor ikke bare være ærlig« og »siger det ikke meget om en relation, at den er begyndt på løgne« og den slags banaliteter om at få en mage i nettet.

Og jeg tror, at I skeptikere vil sætte pris på at vide, at der dog er en form for balance i tingene for løgnhalse som mig. Nu har jeg været på efterhånden en del netdates, og jeg kan således konkludere, at jo mere jeg har sminket mig pænere online, jo mere har jeg behov for på første date at sidde og tale rigtigt, rigtigt grimt om mig selv og mit liv.

OH på Dines’ dates i året der gak

1. »Karriere? Jeg har ikke nogen karriere. Altså, jeg går ikke ud fra at mine chefer tager mig så seriøst i mit job, at man må kalde det en karriere. Jeg forstår faktisk ikke, at nogen binder an med at give mig noget som helst ansvar, det er temmelig hovedløst, det de har gang i der. Med mig.«

2. »Jeg siger ikke, at mine veninder ikke er sjove, når de år efter år taler som Rytteriets Snobberne en hel julefrokost igennem. Men jeg siger heller ikke, at de er«

3. »Min lejlighed? Det er bedst ikke at lide af klaustrofobi, hvis man kommer forbi. Og så har jeg forsøgt at gøre det hyggeligt med noget vægpynt, som dog har vist sig at være svært teenaget – det stikker helt af med emo hjemme hos mig«

4. »Alle kan lære at skrive. Seriøst, de skal bare sætte sig ned og øve, alle kan i princippet det, jeg kan med sproget, jeg har bare gjort det meget mere end de fleste. Kurser? Overhovedet ikke nødvendigt. Bare skriv. Så kommer det«

5. »Min mor er sød, men hun er også lidt dum i det«

6. »Hvorfor bliver jeg markant grimmere af at drikke end alle andre gør?«

HVORFOR ER JEG SÅDAN? 1. Jeg er jævnt dygtig til mit arbejde. 2. Jeg elsker mine veninder og 3. min minilejlighed og al dens rodede pynt. 4. Jeg er af den overbevisning, at der er nogen, der kan noget med sproget, som ikke alle kan lære – som med så mange andre talenter. 5. Min mor er det bedste, jeg har, og hun er fandme ikke dum, hun er højst lidt naiv af og til, og hvis nogen andre kom og kaldte hende dum, så ville jeg give dem sådan en styg, verbal overhaling, at de aldrig talte så nedsættende om nogens forældre igen. 6. Og min make-up sidder pissemegetbedre end alle andre kvinders dagen efter en bytur!

Hvis nogen har en lynguide til hvordan man taler pænt om sig selv uden at være selvsmagende, så hit med den, for jeg gider ærlig talt ikke ligne sådan en, som drysser falsk beskedenhed ud over selskabet, udelukkende med det formål, at det skal modsiges.

Av. Alle de lammere. Måske skal jeg prøve at holde mig til sandheden online, så ikke jeg skal kompensere så hårdt offline.

Det er hårdt at kysse alle de frøer, guys.

Vil du ikke også læse ...

Dannelse og udannelse i Humlebæk
Har hverdagshaderen på · En Top 6
Majonæsegate
Dagens opfordring fra Arveprins Knud

flattr this!





8 Responses to “Hvorfor er det så vigtigt at give os selv alle de lammere?”

  1. NS writes:

    Jamen undskyld — det er ikke for at være ufølsom – Men hvad skete der med gelében-manden? Det lød da lidt som om du ikke længere behøvede kysse alle de frøer..

    Og PS: Jeg får også dårlig smag i munden når jeg skal sige noget pænt om mig selv.. Altså, det er jo obvious, jeg er fantastisk — men det er da ikke særligt fantastisk hvis man selv skal påpege det? Jeg kan sgu heller ikke finde balancen..

    [Reply]

  2. Det knapt så unikke snefnug writes:

    Jeg forstår ikke, hvorfor du *ikke* må tale grimt om dig selv. Det må da være muligt at finde folk, der ser det sjove og gode i det.

    [Reply]

  3. Stine writes:

    Kan man ikke bare sige det som det er?
    -Jeg har et awesome job
    -Mine veninder er fantastiske
    -Jeg elsker min hule
    -Min mor er dejlig

    Og jeg er bare generelt awesome?!

    Jeg tror at jeg er af den overbevisning at folk der ligner en selv, og synes man er fed (på den gode måde) godt kan lide sandheden, hvordan man end vælger at fremlægge den. Og at det er dem der ender med at blive fast inventar på speed dial listen på telefonen.
    -Og resten kan bare skride! :)

    [Reply]

  4. Line writes:

    Ingen nye indlæg i hele 10 dage?! Du begynder at bekymre mig Dines. Kunne man få et lille livstegn inden jeg går i panik og ringer 112 (eller 1813)?

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Beklager! Jeg var lige her. Juleferien åd al min tid. Gjorde en masse mentalnoter til blogindlæg undervejs. Har glemt dem alle igen. Sådan er det, når man indtager så meget fed mad. Det er vat i hovedet, du.

    [Reply]

  5. Kristina writes:

    Nu bliver jeg også bekymret.. (jeg stoler ikke på bloglovin’ så jeg klikker lystigt ind 10 gange om dagen for at se om der er nyt om dig og gelében. Jeg kan ikke helt finde ud af hvordan man skal tolke det her indlæg? Er det gelében no more? :/

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jeg venter også selv spændt på udvikling i Gelében-sagen, men nu må I altså ikke oversætte alt til dagbogssnak herinde. Tankerne her var omhandlende et mønster i et års daten rundt.

    [Reply]

  6. Triaka writes:

    Jeg tænker, at du har behov for at give dig selv lammere, fordi du er en lille smule nervøs ved den intimitet der ligger i, at være oprigtig. For på en ny date er man jo ikke rigtig intime endnu. Du har formodentlig bare vænnet dig til en jargon (som så mange andre) hvor den ironiske distance indikerer god humor, og så tester du, om din date er på bølgelængde med dig. Forstår han de indbyggede semiotiske tegn i din retorik? (jeg ved ikke, om man kan tale om semiotik i en sætning, men i mit hovede giver det mening). Forstår han, at du egentlig siger det modsatte, og at din kynisme også dækker over noget blødt? Hvis han gør, er han værd at se igen. Hvis ikke, tja … så er der sikkert ikke noget i vejen med dig, og sikkert heller ikke med ham, så er det bare det der dårlige match.

    [Reply]

Leave a Reply