Sender rygklapperi mod sydhavsøerne

Gid jeg havde mere tid til at læse blogs. For så ville jeg kunne udtale mig langt mere intelligent om det her blogmedie, som jeg elsker med hud og hår og hele mit hjerte og alle mulige andre organer.

Så kunne jeg måske komme med en begavet analyse af hvad det er en blogger som Kristina Ricken har gjort.

Hun begyndte med tekst. Så med nogle tegninger. Og joeh, det var da lidt sjovt og godt, der for et års tid siden, men ikke sådan rolling-on-floor-laughing-sjovt. Nuttet. Mest af alt var hun bare sød og rar i vores andres kommentarfelter. Et dejligt indslag i blogklassen – den type man gerne ville sidde ved siden af i folkeren, fordi hun lod en kigge efter uden at være en bitch about it og delte sin frikvartersletmælk med én, fordi man selv havde forældre, der insisterede på at man skulle drikke klam kærnemælk. Jeg fristes til at sige, at hun nok var lidt … harmløs. (Ja, undskyld, Kristina – er du ikke sød at læse videre, det bliver bedre).

Men så. Fast forward et års tid. Kristina har gjort noget med sin blog, som jeg er ægte fangirl af.

Hun har arbejdet med sit udtryk.

Måske vidste hun, at hun havde mere i sig. At alt det med livet på Lolland, manden, hundene og livet på landet kunne mejsles mere interessant ud for os andre. Måske skelede hun lidt til hedengangne Hyperbole and a half og andre gode tegneblogs, måske arbejdede hun igennem med sine kladder.

Jeg ved det ikke, for jeg har ikke forstand på medieanalyse. Men sagen er, at Kristina har gjort det, som mange af os andre i blogland burde praktisere langt mere: Hun har øvet sig. Indtil hun fandt et udtryk til sin blog, hvis lige jeg ikke kender til inden for dette lands grænser. Hun kan tegne røven ud af bukserne på sig selv, og det er lige meget om det handler om mandens liv som hemmelig superhelt, deres toaster, tanker om Lalandia og fede ting at opleve på Lolland eller brune pletter på lagnet, så kan hun et eller andet med den fine streg, som er lige dele skarptvinklet, sært rørende i sin naive ærlighed og fucking morsomt.

Så hvis du er blandt de lastmovers, der endnu ikke har opdaget hende, så smut lige derover, ikke. Det var kristinaricken.com.

Jeg glæder mig til at se, hvad hun finder på i 2014. Jeg tror faktisk, at hun giver alle endnu mere baghjul. Det kan kun blive godt.

Vil du ikke også læse ...

Kære smartphone. We need to talk.
Dead Poets' Society på Infotainer.dk
No wonder, at så mange grafikere går ledige, når Pittelkow gør alt arbejdet selv
We need to talk about Tinder

flattr this!





5 Responses to “Sender rygklapperi mod sydhavsøerne”

  1. HemmeLine writes:

    Velfortjent ros!
    God stil.

    Og glædelig jul.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    I lige måde, HemmeLine, og tak for dine pip i mit kommentarfelt – det er altid værdsat. Kh D.

    [Reply]

  2. Velkommen til! | KRISTINARICKEN.COM writes:

    […] er nogle spændende planer sat i værk, jeg er kommet med på en fin udstilling, og så skete der det her i går […]

  3. Katja writes:

    Af hjertet tak for en blændende anbefaling. En latemover som mig sætter pris på en hjælpende hånd :)

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Latemover! Klart et mere diplomatisk ord end lastmover. Noteret!

    [Reply]

Leave a Reply