Et velment, banalt råd fra en enlig kvinde i den fødedygtige alder

I dag sidder jeg på mine hænder. Og det er nemmere at forklare jer hvorfor, hvis vi begynder historien ude i strakt arm. I en mediedebat.

Fulgte I med i snakken om såkaldt juridisk abort til mænd? Begrebet, hvor mænd kan frasige sig pligten til at betale børnebidrag til et uønsket barn – mod at de samtidig frasiger sig retten til samvær med barnet? Jeg gjorde med stor interesse. For der er noget utidssvarende i den nuværende lovgivning, der dikterer, at mænd skal betale børnebidrag uanset hvad.

Loven står på noget moral om, at en mand ikke kan løbe fra sit ansvar, fordi mor og barn så vil være efterladt »i ulykke«. Men. Det er i dag ikke længere i sig selv nogen ulykke at være enlig mor eller at vokse op som barn af en enlig mor. (Men er det interessante i debatten ikke nærmere det, som ingen tør tale om. Det kæmpestore tabu, at vi ikke vil være ved, at en mand som biologisk far ikke har lyst til at kende sit barn, ikke vil tage sig af det, selv om det er hans kød og blod. Hvorfor vi ikke piller ved lovgivningen, for »han bliver vel glad for barnet, når først han ser det«.)

Personligt har jeg overvejende været for juridisk abort – og er det stadig – og været på de mænds side, som har følt sig snydt til faderskab og børnebidrag af kvinder, der ikke har spillet med åbne kort … Men. Noget har skurret i mine øjne og ører. De gange, hvor mændene har skullet gøre rede for, hvordan det liiige har kunnet gå til, at kvinden overhovedet kunne blive gravid, når nu han virkelig ikke ville være far.

»Jamen, kondomet kom ikke lige på, fordi vi var fulde.« »Jamen, hun sagde, at hun var infertil.« »Jamen, vi havde haft snakken om børn, og hun sagde, at dét ville hun slet ikke.« »Jamen, hun virkede ikke som typen, der sjuskede med p-pillerne.«

Æh. Pssst. Guys. Det der holder ikke.

Og her er vi tilbage ved anslaget, hvor jeg sad på mine hænder for ikke at sende en frisk sms ud i København. Byen med en hel del søde og gode mænd i den reproduktionsdygtige alder, som, har jeg konstateret, generelt bare ikke har et begreb som prævention inde på radaren. Mænd, som ikke bringer emnet på bane, hvis ikke kvinden gør.

Nu kan man – heldigvis – ikke gøre min sorte bog med telefonnumre til noget statistisk grundlag, men jeg vil dog alligevel på baggrund af mændene i mit liv de seneste år nedsætte denne undren: Hvordan hænger den eklatante mangel på interesse for kondomer, p-piller og ståen-af-i-Roskilde sammen med det faktum, at mænd ikke vil snydes ind i et faderskab? Altså: Hvilke tanker gør mænd sig overhovedet om det her?

Kære single mænd / mænd med affærer / mænd, der bare boller rundt. Biologien har indrettet det sådan, at det er os kvinder, der bestemmer, hvis det går galt. Kalkuleret eller ej. Kvinder som mig selv, selv om det er vanskeligt at skrive indrømmelsen sort på hvidt her. Kvinder, som har gjort op med begrebet kernefamilie, som sagtens kan tage os af de børn selv, og som med loven i hånden endda kan holde jer i saksen i 18 år frem.

Vi ved godt, at vi ikke må snyde og at vi jo altid har muligheden for at gå hen i sædbanken, men alligevel får vi tanker som »Det er vel ikke snyd, når jeg (i en brandert i august) mumlede, at jeg ikke tog p-piller« og »Måske insisterer han ikke på kondom, fordi han i virkeligheden gerne vil sådan en hovsagraviditet!?« Det er så fristende. For vi er oppe imod kræfter, der er stærkere end fornuften: Vi er oppe imod hvad kroppen gerne vil. Det kender I godt, ikke? Det kan være svært at holde hovedet koldt.

Så: Hold op med at diskutere om prævention er en kvindesag. Hører I: Hold op med at diskutere det, for al logik taler for, at begge køn må tage lige meget ansvar, hvis graviditet skal undgåes. Så indstil bare diskussionen og find de kondomer frem. Det er pissefarligt at lade være.

Og nu må I have mig undskyldt. Krydser benene og prøver at glemme, at jeg er præcis midt i en cyklus. Jeg skal lige fokusere al min energi på ikke at hoppe i bad, ikke at barbere benene, ikke at lægge make-up, ikke at sende nogen friske sms’er om »Mødes efter håndboldfinale?« ud i København.

Vil du ikke også læse ...

Hvis nogen mangler mig, så er jeg heromme – i færd med at få fingrene sprængt væk af fuseren
Yank me out of it
Det værste ved at date er ...
Jeg opdrager det offentlige rum, altså er jeg

flattr this!





38 Responses to “Et velment, banalt råd fra en enlig kvinde i den fødedygtige alder”

  1. Kim writes:

    Enig – prævention er begges ansvar. Men så skal juridisk abort vel også være tilladt hvis der er brugt prævention? Hvordan påviser man det? Skal vi mænd til at tage det brugte kondom med os?

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Juridisk abort skal vel kunne gives til en mand, som ønsker det – uanset hvordan graviditeten er kommet i stand.

    Egentlig synes jeg, at det er omsonst at diskutere juridisk abort, for det kommer ikke til det i vores levetid, tror jeg. Den politiske stemning er ikke for det. Så tror jeg det er mere frugtbart (pun intended) at prædike prævention for de mænd, der tror, at kvinder ikke er kalkulerende, og at vi vil stå på mål for manden tro på, at “vi skal da ikke have børn sammen”.

    Siger hun, at hun tager p-piller? Tag kondom på alligevel – man vil jo gerne undgå kønssygdomme. Siger hun, at du altså må vise hende noget tillid? Tag kondom på alligevel og sig, at det gider du ikke diskutere. Brister kondomet? Prøv at overtale hende til en fortrydelsespille.

    Som samlet gruppe, mænd, så kan I gøre langt mere, end I gør these days.

    [Reply]

  2. Signe writes:

    Jeg er helt enig med dig – jeg synes, at diskussionen var meget forfejlet – hvis du ikke vil være far, så brug kondom – længere er den simpelthen ikke…

    Jeg vil hellere diskutere de tilfælde, hvor kvinden ikke vil have barnet, men manden gerne vil (ikke fordi at jeg mener, at der reelt set kan gøres noget, uden at det bliver et overgreb, men fordi det er en langt vigtigere diskussion – når der skal to til tango, hvorfor vægter man så altid kvinden højest i forældreforholdet?)

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jeg synes nu ikke diskussionen var forfejlet. For ja, manden kan bare beskytte sig. Men med i debatten hører jo også den spændende snak om, at vi som samfund stadig lader en mand bøde i 18 år for en fejltagelse, når det ikke er nødvendigt. Kvinden kan – ofte – godt selv. Barnet tager – ofte – ikke skade af at mangle faderen, kan man argumentere for. Hvorfor skal manden tvinges ind i de projekter? Skal det virkelig fortsætte, eller er tiden moden til nuancer?

    Spændende tankeeksperiment om manden, der vil have barnet, og kvinden, der ikke vil. Men hvordan skulle det kunne lade sig gøre at få barnet i de tilfælde? Når graviditeten – so far – foregår i kvindens krop? Man forestiller sig scenarier i fremtiden, hvor en mand kan kræve at få udleveret det befrugtede æg og få det udruget i en bionisk livmoder i ni måneder, uafhængig af kvinden.

    [Reply]

  3. Andreas writes:

    Jeg har faktisk selv prøvet at stå i situationen. Var i et ekstremt dårligt forhold for mange år siden, dengang jeg var ung og naiv og i mit første, semiseriøse forhold, hvor min daværende kæreste pludselig blev gravid. Da vores forhold var i sit absolutte efterår på et stadie, hvor jeg knap nok kunne huske, at vi skulle have haft sex indenfor de seneste måneder – og hun i øvrigt tog p-piller – kom det som noget af en overraskelse. Lettere blev det ikke, at hun ventede indtil halvanden uge før, det stadig var muligt at få lovlig abort, med at fortælle det. Selv havde hun vidst det i tre uger og brugt tiden til at finde ud af, om hun ville have barnet – og det ville hun. Tak for heads up, dear!

    Så der stod jeg. Med et forhold, jeg burde have forladt forlængst, men som jeg blev i af alle de forkerte årsager i dets absolutte efterår – og nu endda med udsigt til at skulle have en livslang forpligtelse med en kvinde, jeg end ikke var specielt overbevist om ville blive den bedste mor. Hårde ord, men baseret på, at hun f.eks. stadig mente, at hun snildt kunne gå i byen i månederne efter, hun ville have født. Når vi talte om alvoren i at få et barn, var der i hendes optik ingen problemer nogen som helst steder. Livet ville nærmest ikke ændre sig, mente hun.

    Presset op i et hjørne kunne jeg kun gøre een ting efter nogle dages soul searching: Erkende, at jeg gik ind for, at hun fik en abort, men at jeg ville være der og støtte hende, hvis hun valgte at få barnet. Hun tog det ikke pænt, og fortalte, at hun ville have det barn. Heldigvis for mig var der ikke altid koalition mellem hvad hun sagde og gjorde, så hun fik i al hemmelighed gennemført aborten. Og senere skulle det vise sig, at det med altoverskyggende sandsynlighed alligevel ikke var mit (hvilket jo så kunne have løst en juridisk forpligtelse, men nok fucked mig, barnet og hende endnu mere op, hvis der da overhovedet var valide DNA-test på det tidspunkt; det ligger en del år tilbage).

    Bottom line er: Situationen er desværre ikke så simpel som du stiller den op om fælles ansvar, husk kondom osv. og mænd, “der bare boller rundt”, hvilket jeg helt ærligt synes, er en meget grov forfladigelse. Som du sikkert selv har erfaret, har et forhold sin egen anatomi, hvor logikken har det med at høre op på et tidspunkt i et dårligt forhold. Problemet er, at når den altoverskyggende, største beslutning skal træffes, har manden reelt ikke kinamand af indflydelse – andet end at blive pålagt et slags krav om at påføre sig følelsen af at svigte, hvis han vælger blot at betale ved kasse 1 de næste 18 år og dermed – til dels – undsige sig faderrollen.

    Undskyldningen om de bristede kondomer er i øvrigt reel nok. Mener, jeg til min store overraskelse engang læste på en kondompakke, at der er 5 procent risiko for, at de går i stykker. I et aktivt, seksuelt forhold burde det alene det første år byde på en hel del risici selv med kondom. Og når parret dropper kondomet, har kvinden al magten. Hun kan påstå, at hun har fået en spiral sat op. Hun kan undlade at tage p-piller osv. Oh, it happens!

    Ligesom dig tror jeg dog heller ikke, at der på dette punkt bliver ligestilling i de næste mange, mange år. Dertil er emnet for følelsesladet og mænd for konfliktsky. Men selv om den politiske situation er så urimelig, som den p.t. er, bør debatten vel stadig tages – og gerne kvalificeres en hel del mere end til retorikken om, at mænd bare boller rundt og blot skal huske kondomet, når han nu ikke kan finde ud af at styre de der drifter.

    Tænk, hvis det var kvinden, der ikke kunne sige nej til abort – eller i det mindste nej til at have noget at gøre med det barn – hvis det var manden, der ønskede sig det barn. Daaaamn, der ville være demonstrationsmarcher mod Christiansborg langt ud af København.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Tak for din ærlige kommentar.

    Det var ikke min mening at forfladige diskussionen ved at sige, at det her kun er et problem for mænd, der boller rundt. Det er bare kun dem, jeg kan udtale mig om, for jeg har aldrig stået i situationen med en kæreste. Og i den gruppe ER der et problem.

    For at et kondom skal kunne briste, så skal det have været på. Og, som jeg også skrev til en anden i tråden, som samlet gruppe kan mænd sagtens oppe jer lidt i interessen for beskyttelse, hvis de som samlet gruppe skal tages seriøst, når der skal tales alvorligt om juridisk abort. For overvejede alle mændene, der sidder i saksen, egentlig til bunds, hvad det kunne føre til, da de gik i seng med hende?

    Det er ikke min erfaring, siger jeg som undrende kvinde, og det er heller ikke det billede, der står tilbage i de interviews, der har været fremme på det seneste. Fuldskab og “jeg troede ikke hun ville snyde mig” står derimod tilbage som skyldnere. Og den tankevirksomhed vil jeg gerne puste lidt til. Mange mænd lukker øjnene for, at der er kalkulerende kvinder derude med for meget magt, skænket til os af biologien. Er mit indtryk.

    [Reply]

    Andreas Reply:

    Emnet er ret så tabubelagt. Det er ikke ligefrem populært at stå frem som mand og fortælle, man helst ønskede en abort. Slet ikke, hvis man ikke føler sig som en del af Paradise Hotel-segmentet. Alene det at være uenig i, hvorvidt man bør få et barn, er en meget stor konflikt i ethvert forhold, og mændene har – sagt det mildt – ikke de bedste kort på hånden – hverken juridisk, i forhold til (sviger)familie osv. Du er næsten per automatik stemplet som det sorte får, hvis du ikke straks støtter en kvinde i hendes valg, for det VAR jo os, der bare kunne have beholdt pikken i bukserne – uanset om det så er ens kæreste, og ikke blot en byscoring, der er tale om.

    Så at forfladige diskussionen til et spørgsmål om kondomer i nattelivet er i mine øjne tamt og absolut ikke dækkende for den reelle problemstilling. Mit spage, udokumenterede bud er, at skulle uheldet ske efter en bytur, er det sikkert de færreste kvinder, der ville ønske pludselig at stifte kernefamilie med en mand, de måske kun har kendt i nogle timer. Altså, ud over de kalkulerede, som du selv nævner.

    Her undrer det mig, at du på den ene side skriver, at “mange mænd lukker øjnene for, at der er kalkulerende kvinder derude med for meget magt, skænket til os af biologien” og på den anden side er imod juridisk abort. For som du nok selv har erfaret, er vi jo OGSÅ styret af biologien, og dermed risikerer vi at stå med den meget lange næse, når vi møder kalkulerede kvinder. Om det er i et forhold, der er baseret på tillid til, at den anden part benytter p-piller (der også er usikre), om det er kvinder, der leverer kondomer, som der diskret er prikket hul i, eller om det er kvinder, der sødt hvisker i øret, at hun lige er blevet tjekket og altså tager p-piller og benytter spiral, når vi er langt ude over det stadie, hvor hjernen fungerer rationelt.

    Sagt med andre ord: Hvis I kvinder stadig vil have, at mænd ikke er sådan nogen, der tre år inde i et forhold paranoidt stadig holder fast i at benytte kondom (hvilket ikke ligefrem gør nogen sexakt sjovere), er der behov for en eller anden form for retsstilling. Ja, I har biologien på godt og ondt (er bestemt ikke misundelig på det, I skal gå igennem under en graviditet), men det betyder altså ikke, at I automatisk også har juridisk ret til atten års betaling ved kasse 1. Når samfundet i dag trods alt bakker op om seriel monogami og sex er tilladt uden for ægteskabet, bør vi også tage næste skridt i debatten, hvor det altså ER OK og ikke en juridisk risiko for en mand at have sex med en kvinde, selv om målet ikke er at få børn.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Hov hov, jeg er ikke imod juridisk abort? Jeg er overvejende for. Det skriver jeg også (mit forbehold med “overvejende” skyldes, at jeg ikke har tænkt aspektet med barnets tarv til ende). Det er blot mændenes undskyldninger for, hvordan de er havnet i suppedasen, der skurrer i mine ører. Jeg tror, at nogle af de mænd fra mediehistorierne kunne have undgået kattepinen, hvis de havde haft som regel ikke at knalde uden kondom. Og det tror jeg må være det tætteste på en light-løsning a la juridisk abort, vi kommer (eftersom vi er enige om, at juridisk abort ikke har politisk gang på jord, selv om det burde have det).

    Mit spage, udokumenterede bud på om kvinder gider kernefamilie med en fremmed mand, de har været sammen med på et toilet på Wessels Kro er det samme som dit: Det gider de nok ikke. Men mit bud på, om de kunne finde på at få barnet alene og bare se børnebidragene rulle ind måned efter måned: Mjoeh. Det kunne jeg godt finde nogle eksempler på her og der i mit kendskab til kvinder – enten kvinder, der kunne finde på det, og kvinder, der har gjort det. Og jeg kan endda opleve mig selv flirte med tanken i svage øjeblikke, mens jeg håber, at jeg aldrig kunne finde på at gøre sådan i praksis. Men det er fristende for nogle af os.

    Jeg beklager, at jeg ikke tager fat i det hjørne af problemstillingen, som du lige kan relatere til, men det irriterer mig, at du siger, at jeg forfladiger diskussionen ved at gøre det til en snak om kondomer i nattelivet. Mit blogindlæg handler om manglen på interesse for prævention i seksuelle relationer blandt folk, der primært har løse forbindelser til hinanden. Derfor skriver jeg også “Kære single mænd / Kære mænd med affærer / Kære mænd der bare boller rundt”. Jeg skriver ikke “Kære mænd, der er blevet taget ved næsen af kæresterne; kvinder, som man måtte kunne formode, at I faktisk kunne stole på”.

    [Reply]

    Andreas Reply:

    Fair nok. Så misforstod jeg dit “Men.” efter sætningen om, at du tidligere overvejende havde været for juridisk abort. Læste det som om, at du tidligere havde vaklet, og nu havde men’et vundet. Og da det først er i tredjesidste afsnit, at du har et opråb til singlemænd etc., læste jeg det efterfølgende som et generelt angreb mod mænds ‘dårlige’ undskyldninger. Beklager.

    Med det på plads vil jeg gerne svare på dit spørgsmål om, hvad mænd gør sig af tanker om at undlade kondom. Der har jeg også været, selv om jeg ikke kunne drømme om det i dag med en, jeg ikke var i forhold med (hvor det så er en slags kalkuleret risiko ud fra devisen om, at bliver hun gravid, så er det OK). Grunden til, at jeg ikke kunne drømme om det, er ikke blot på grund af risikoen for graviditet (please, lad det blive ved tanken – det er IKKE fair at udnytte et juridisk hul til at fucke en mands liv grundigt op økonomisk som mentalt), men også på grund af faren for kønssygdomme.

    Grunden til, at det for mange af os er fristende at lade være, er, at vi ikke får det store ud af selve akten med kondom. Ja, det er en kliché, men den er der af en årsag. Følelsen er en helt anden – og for det meste ret så ikke-eksisterende. Tilbage er det visuelle, duftene og nydelsen ved at tilfredsstille en kvinde. Da de tre parametre ikke scorer speeecielt højt efter en bytur, der ender kl. 4 om morgenen på et røgfyldt værtshus, er det så endnu mere fristende at droppe kondomet en sen nattetime for overhovedet at få noget ud af det.

    Og nej, mænd får IKKE orgasme af at komme. En udløsning er en udløsning. Bland ikke begreberne sammen. Så at fyren kommer i et kondom under en sexakt en sen nattetime efter en våd bytur, er bestemt ikke det samme som om, at “han fik noget ud af det”. Bevares, sex efter en bytur kan da være godt og hot – særligt hvis promillen ikke er høj hos nogen af parterne, men så er det netop fordi, de andre parametre er til stede, eller at kemien er noget helt særligt.

    There you have it. Vi kan finde på at droppe at bruge kondom, fordi det giver en langt mere dejlig følelse under selve akten og udløsningen føles oftest langt bedre (selv om det stadig ikke er lig en orgasme). Er det prisen værd? Ikke hvis prisen er en kønssygdom eller en uønsket graviditet. Men særligt jo yngre man er, des mere fristende kan det være at løbe risikoen – blandt andet fordi vi biologisk ikke ligefrem vægter risiko særlig højt, når vi er teenagere eller i 20erne. Der er verden en, som skal erobres – koste, hvad det koste vil. Og ja, det kan være rigtig, rigtig dyrt.

    [Reply]

    Lene Reply:

    Jeg synes ærligt talt slet ikke det holder vand, andet end: hvis du vil have den der dejlige følelse (og kvinder kender godt til sex uden orgasme, tro mig) så bør du vide, sen nattetime eller ej, at der er en risiko. Alternativt: tag en spiller og smut hjem i din egen seng. Inviter derefter kvinden på kaffe såfremt du evt. har yderligere interesse i hende. Den ER ikke så meget længere.

    Andreas Reply:

    Hej Lene – tror, du misforstår. Dines bad om en grund til, at det kunne ske. I den perfekte verden sker det selvfølgelig ikke, og jeg har selv lagt den slags eventyr bag mig, fordi – som jeg skriver – at der er en risiko. Men læg nu ikke hele skylden over på manden. Problemet, som Dines er inde på, er jo netop, at der er kalkulerende kvinder derude, der ønsker, det sker. Og alkohol har det altså med at fjerne fornuften, så rådet burde jo nærmere være: Lad være med at drikke. Bliv hjemme. Barikader døren om nødvendigt.

    :)

  4. Liv writes:

    Jeg har haft præcis samme diskussion med min kæreste. Netop fordi han føler at vi snyder mændene og jeg mener at de ikke tager ansvar selv. De har et valg og det valg hedder kondom og det kan godt være at det ikke er så fedt, men det er vel federe end et uønsket barn. Prioritering kære mænd, prioritering.

    [Reply]

    Andreas Reply:

    Så du foretrækker, at din kæreste bruger kondom i hele jeres forhold, fordi han reelt aldrig ved, hvornår du glemmer at tage p-piller eller fjerner spiralen? Just curious.

    [Reply]

    Jasmin Reply:

    Hvis han sætter sig bare lidt ind i tingene, så vil han vide, at han selv kan tjekke om hun faktisk har en spiral eller ej. Det kræver ikke mange minutters googling. Med p-piller kan han ikke tjekke, nej. Til gengæld kan han så plædere for at hun i stedet får en hormonspiral (som han kan tjekke), da hormonel prævention er relativt ensartet i indhold og virkning.

    [Reply]

    Andreas Reply:

    Synes stadig, at udgangspunktet i den her debat er det samme: Det er mandens juridiske ansvar, hvis kvinden snyder. Tror, debatten ville have været en helt anden, hvis vi drøftede et punkt, hvor mænd bevidst snød kvinder til at blive mødre. Dernæst tror jeg altså ikke, at det fører noget specielt godt med sig, hvis man som fyr i et forhold vil diktere, at kæresten benytter hormonspiral fremfor p-piller, fordi han ikke stoler på hende.
    Helt ærligt!

    [Reply]

    Jasmin Reply:

    Næh, men hvis man er utryg fordi man ikke kan tjekke det, så er det jo en mulighed. Det kan jo også formuleres på andre måder end “Gider du ikke godt bruge noget jeg kan tjekke, for jeg stoler ikke på at du tager pillerne som du siger”. F. eks. er den billigere end flere p-pillemærker. Det er måske et lidt bedre argument. Et andet argument er også, at mange oplever mindre bivirkninger, fordi dosen ikke er så høj da den sidder lige der hvor der er behov for hormonerne og ikke skal skylles gennem hele kroppen først.

    Men ja, det er mandens juridiske ansvar, hvis kvinden snyder, ligesom det er kvindens fysiske ansvar, hvis manden lister kondomet af fordi “det føles bare bedre”. Og jo, der er faktisk mænd der forsøger at snyde kvinder. Kvinder har bare en mulighed mænd ikke har. Men fordi hun har muligheden for abort er det jo ikke ensbetydende med, at det er et valg hun ville kunne leve med, og så sidder hun så der med et barn. Men debatten kommer bare aldrig rigtigt videre, når der forurettet bliver råbt “Men nogle kvinder SNYDER!”, for så kan jeg bare sige “Ja, og det gør nogle mænd også.” og hvor langt når vi så?

    [Reply]

    Andreas Reply:

    Du skriver det egentlig meget præcist. Kvinder har et valg. Det har mænd ikke. Jo, vi kan huske kondom og kræve en række foranstaltninger, der nedsætter risikoen. Men den fjerner den bestemt ikke. Eller som Berit skriver længere nede i tråden: “Hvis jeg var mand, var jeg sikkert nærmest paranoid omkring beskyttelse og muligvis endda jomfru endnu.”

    Det her handler ikke om, hvem der råber: DU SNYDER! Det her handler om, at I har et valg, vi mænd ikke har. Og lige nu er vi ikke juridisk sidestillet. Det her handler ikke om aborten. Den har I 100 procent ret til at vælge eller lade være med at vælge, uanset hvor meget vi tigger og beder jer om IKKE at få en abort. Og vi kan heller ikke påføre os graviditeten, uanset hvor meget smerte et par værter på DR3 lægger krop til i fire timers live-tv. Den magt er enorm. Og den er der vist ikke mange, der ønsker at pille ved. Men det er heller ikke det, vi diskuterer.

    Det, vi diskuterer, er det efterfølgende juridiske ansvar. Hvis I vælger at få et barn, følger der et ansvar med. Har I valgt at få et barn med en mand, der selv har ønsket det; fint, så er det sådan, det er. Men hvis det virkelig ikke er mandens ønske, er det så helt ærligt ret og rimeligt, at han bliver påtvunget et stort ansvar? Jeg køber virkelig ikke den med at diktere og overvåge prævention. Ønsker kvinden et barn, kan hun få det, så længe vi mænd går i seng med jer. Så vi har reelt kun to valg: 1) Gøre som Berit kunne forestille sig at gøre, hvis hun havde været mand og leve som jomfru eller 2) Leve med den kalkulerede risiko, der er ved at have et sexliv og krydse fingre for, at politikerne får øjnene op for, at manden i dag ikke har meget retstilling, når det kommer til børn. Hverken til at afskrive sig ansvaret eller til at få forældreretten, hvis det skulle ende med en skilsmisse. Ligestilling er en by i Rusland her, og det virker lidt skingert, når mange af de kvinder, der normalt gerne råber højt om ligestilling, meget sjældent nævner den flok lyserøde elefanter, der marcherer rundt på det her område.

  5. Lotte writes:

    Min kæreste og jeg og jeg har været sammen i 14 år. Første gang vi var sammen uden kondom var da vi besluttede os for at lave en baby. Siden babyfødsel har vi også brugt kondom hver evig eneste lillebitte gang (ca 3 gange pr uge…). Det går sgu fint. Aldrig har jeg oplevet et sprunget kondom i mine snart 40 år.
    Men jeg undrer mig ligeledes over, at folk kan få sig selv til at dyrke usikker sex! Nej, hvor var det dejligt at vide at min kæreste aldrig nogensinde havde dyrket usikker sex med en pige (trods de brugte p-piller og var sure over kondomet) før han mødte mig.

    Jeg brugte p-piller en ganske kort overgang som ung, men sagde det ikke til fyrene, så de brugte kondom. Nogle få gange efter vi havde kendt hinanden et stykke tid (det var bare affærer) lod jeg to af dem fortsætte for at se hvornår de stoppede, og de gik hele vejen… Så spurgte jeg dem bagefter om hvad fa’en de havde tænkt på (før fortrydelsespillen)… De var blevet grebet, sagde de. Ja men brug dog hovedet. Jeg kan huske jeg sagde: tillykke du skal være far! til den ene bagefter. Så blev han sgu lidt bleg indtil jeg fortalte, at jeg faktisk brugte p-piller, men jeg syntes, han fremover skulle tænke sig om med damerne.
    Har tit tænkt på det dilemma du rejser. Jeg kender mænd der er snydt af konerne, virkelig snydt. Og jeg forstår godt mændene blev stiktossede og forlod madammerne. Men de der, der bare stikker den ind og samtidig slukker for al intelligentsia mht. kønssygdomme og graviditet, dét fatter jeg ikke.
    Pjat med det med kondomer! Men skal da bare købe nogle kvalivare på nettet med ekstra smørelse udenpå. Af mine ca 25 partnere gennem tiden har kun en slået sig i tøjret og ikke kunnet med det. Så må han videre, for jeg kan sådan set ikke tåle p-piller, pessar, og halvdelen af veninderne er blevet gravide på spiral osv.
    Jeg synes, du skal reseache til bunds og få ringet til nogle fertile unge mænd, så vi kan få født nogle dejlige børn – med eller uden præventionsminded far. Der er mange gode fremtidige blogindlæg i det, kan jeg mærke.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Tak, fordi du deler din historie.

    Selvfølgelig skal jeg ikke forsøge at snyde nogen. Det er ækelt – og slet ikke en måde, jeg har lyst til at indlede en status som solomor, trods det, at jeg godt kunne finde på at sætte et barn i verden selv. Det skal være med mandens samtykke eller med sædbankens/donorens.

    Det var ikke kvindeligt snyd, jeg ville sætte fokus på. For det er ikke okay. Jeg ville blot belyse, nu hvor jeg kan være mere ærlig bag mit pseudonym, end de fleste kvinder nok vil være med fuldt navn på, at vi, også de fornuftige af os, kan blive fristet af tanken. Og at det fatter jeg simpelthen ikke, at mænd ikke har bedre øje for.

    [Reply]

    Lotte Reply:

    Hæhæ. Det var bare for sjov.
    Men der må da være en vis mængder kvinder der tænker…jeg vil gerne have barn. Hvorfor ikke få 1200 kr. (eller hvad man nu får) smidt i oveni puljen hver måned!
    For dælen, jeg turde ikke. En ting er, at den partner man er i forhold m kan udvikle sig til noget man slet ikke havde forudset og ikke “kan arbejde med”. Men hvem ved hvilke gener, tendenser og samarbejdsevner et tilfældigt knald smider ind i forældreskabet? Så ville jeg også hellere steppe op på fertilitetsklinikken og bede dem klare the daddy-work. Jeg kan sgu godt klare det økonomiske selv. Jeg har veninde, som jeg håber snart får succes med den model.

    Nå det var udenfor emne. Men mænd er naive og synd for dem, hvis de snydes af en kendt partner. Men ukendt partner?…buhuuu. Glemte hun også at sige hun havde herpes, kondylomer og gonorre? Det kræver mere end juridisk abort at slippe af med…. Avs.

    [Reply]

  6. LEne writes:

    http://www.information.dk/485973

    Kulturbestemt? Eller magt? Eller nu; ren pyller over at man ikke kan stoppe i tide. Jeg ved snart ikke…. :-)

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Hvorfor bliver de mænd i artiklen ikke spurgt til, hvad de tænker om, at kvinden lige nu med den nuværende p-pille påtager sig alt det, som de frygter at påtage sig: Fucken op med kropsfølelsen, varierende lyst til sex, usikkerhed om hvorvidt det kan føre til sterilitet, humørsvingning, vægtøgning?

    [Reply]

    Lene Reply:

    Den sad jeg også med.. Vi kunne jo lige spørge dem, derinde på information:-)

    [Reply]

  7. Louise writes:

    Hej
    Jeg synes, du misser den økonomiske del. Og det er barnets tarv, der er på spil i den forbindelse. I en tid med nedskæring på nedskærring skal vi ikke bilde os ind, at det er uden konsekvenser for en del børn, hvis den økonomiske støtte fra faren forsvinder.
    Mvh

    [Reply]

    Altformangebørn Reply:

    Hvis man ikke har råd til at have barn som enlig, skal man nok ikke få et barn, om der ikke står to forsørgere og ønsker sig. (Sagde moren i familien med to voksne, to halvtidsbørn og to heltidsbørn – og kun én lærerindtægt. Det kan altså godt lade sig gøre. Sagtens, faktisk.)

    [Reply]

  8. Mette writes:

    Hej Dines.

    Jeg har været fast læser af din blog i mange år, men jeg kommenterer desværre sjældent. Men det er i indlæg som disse, jeg bliver mindet om, hvorfor det er, at jeg læser med på din blog.
    Der er få steder på nettet, hvor en diskussion som denne, kunne være blevet taget op, uden at blive til mudderkast og grimme ord mellem folk. Men lige netop herinde, i det stykke af internettet, som du bestyrer, har du præsteret at skabe et sted, hvor gode argumenter og eftertænksomhed får lov til at fylde. Tusinde tak for det, og for det arbejde du ligger i bloggen.

    /Mette

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Tusind tak! Det er fin ros.

    Jeg har dog set links til min blog ude på Facebook, hvor underkommentarerne ikke er helt så pæne … men ja, I der bevæger jer herind for at kommentere, I kan da godt finde ud af at holde en sober tone.

    Don’t be a stranger, Mette!

    [Reply]

  9. Miriam writes:

    Jeg synes på mange måder, det er to separate diskussioner. Graviditeter kan jo ske, selvom man er dækket ind på alle mulige fronter… Når det så er sagt, så er jeg også på den til tider upopulære vogn, der siger, at hvis kvinder kan få aborter uden manden har noget at skulle have sagt, så må manden vel også have lov til at sige pænt nej tak til faderskabet, hvis beslutningen går den anden vej mod hans vilje.

    Mht til det andet, så forekommer det mig at være et område, hvor folk aldrig rigtig lærer at være ansvarlige. Fx er undertegnede på p-piller, hvilket betyder, at jeg ofte glemmer det der med kondomet, fordi mit største skræk i verden er at få en baby, ikke en kønssygdom, og så er jeg jo dækket ind! Åndssvagt. (Selvom jeg ofte har tænkt over, at en baby vel i princippet også kan klassificeres som en kønssygdom. No?)

    [Reply]

  10. Berit writes:

    For det første: Jeg forstår ikke helt, hvad ligestilling har med juridisk abort at gøre. Det er kun den potentielle far, der kan få den. Den potentielle mor kan ikke nøjes med en juridisk abort; hun bærer alene risikoen for eventuelle komplikationer.

    For det andet: Det er ikke kun kvinder, der “narrer” mænd til en befrugtning. Mænd kan også være røvhuller (håber det er ok sobert), som forsøger at liste kondomet af i kampens hede (“Hovsa, det havde jeg slet ikke opdaget …” *fåret grin*). Eller de kan være primus motor i et fælles projekt kærlighedsbarn – lige indtil graviditeten er en kendsgerning, hvorefter de pludselig rejser til Tyskland/hjem til konen. Jeg ved ikke, om den slags mænd føler sig mere potente, når de befrugter, men jeg synes ærlig talt ikke, det er i orden, at de skal have lov til at slippe for at dele ansvaret.

    Jeg kan godt se, at det er mere end ærgerligt for de mænd, der føler sig snydt ind i et uønsket faderskab. Hvis jeg var mand, var jeg sikkert nærmest paranoid omkring beskyttelse og muligvis endda jomfru endnu – jeg har aldrig ønsket at få børn. På den anden side ville jeg så kunne glæde mig over, at det aldrig var min krop, en uønsket graviditet ville gå ud over.

    [Reply]

  11. Minikat writes:

    Hvad sker der så når manden fik gjort kvinden gravid mod hans eget ønske, får den juridiske abort og så nogle år senere enten selv får lyst til at se barnet/barnet tager kontakt? Hvis manden får lyst til kontakten – ophæves den juridiske abort så? Skal der betales børnepenge med renters rente? Der vises masser af programmer (fx sporløs) om børn, der leder efter en forælder, som enten ikke vidste at barnet fandtes, eller som bevidst frivilligt/ufrivilligt havde valgt barnet fra, men hvor kontakten genopstår. Jeg tror dybest set ikke den juridiske abort kan lade sig gøre, da barnet jo findes. Så længe barn og faderligt ophav begge lever, kan kontakten/samværet jo altid sættes i gang – det er jo netop ikke en rigtig abort, hvor fosteret fjernes. Så en beregnende mand, eller bare en mand som hen ad vejen ændrer mening og syn på det med børn, kan vel ‘bare’ vente til barnet er stort, og så pludselig melde sig på banen. Og så blev moren dobbelt-røvrendt.
    Jeg hopper med på koret: På med kondomet – begges ansvar!

    [Reply]

    Andreas Reply:

    Så altså igen: Kondom i al fremtid? Ingen parsex uden kondom med mindre som minimum den potentielle far (moderen har jo stadig valget for abort) ønsker et barn? Lyder helt katolsk :)

    Ligesom nu hvor manden står til at kunne blive røvrendt, indeholder en potentiel lov selvfølgelig altid faldgrupper, der skal tages stilling til. Men som du selv nævner, er der jo mulighed. Heriblandt at skulle betale børnepenge retur med renters rente, hvis faderen alligevel ønsker samvær på et tidspunkt i barnets liv.

    Nu tror jeg så ikke rigtigt på, at sandheden findes i et rendyrket underholdningsprogram som Sporløs og at den slags særlig tit sker. Det er i al fald langt fra den virkelighed, jeg kender til. Ud over adoptivbørn kan jeg faktisk ikke mindes at have hørt om nogen i det virkelige liv, hvor de fandt sammen med deres far igen, hvis han ikke var en del af opvæksten. Mig selv inklusive. Og tror måske det er at tillægge manden for mange onde egenskaber ligefrem at ville spekulere i at misse 10-20-30 år af barnets opvækst for at undgå at betale børnepenge. Så er det trods alt nok stadig – som diskussionen går på – fordi faderen ikke ønsker at være far.

    At kondomer skulle være løsningen på det her problem er simpelthen for letkøbt. Som sagt er kondom hverken sikker prævention – eller ligefrem en særlig skøn løsning i de fleste parforhold. Hvis ligestilling er målet, er der her et område med en enorm forskelsbehandling, der ikke kan negligeres til et råd om prævention. Sorry!

    [Reply]

    Minikat Reply:

    Et eller andet sted handler det jo netop om pengene -man kan vel, så vidt jeg ved, ikke blive tvunget til samvær med barnet, hvis man ikke har lyst til at være far. Så der ligger da noget beregnende i den juridiske abort. Jeg gjorde noget, der havde en konsekvens, og den vil jeg ikke betale for. Jeg tilægger ikke den hypotetiske mand onde intentioner her, men han vælger jo at smutte fra den økonomiske konsekvens af gerningen. Uheldet var ude, og begge parter hænger jo på nogen konsekvenser af det. Hvis du skrammer en andens bil på parkeringspladsen, så skal du da betale for skaden. Gør du en kvinde gravid, så bør du da betale lidt til barnet ligemeget om du vil være med eller ej. Det synes jeg egentlig bare er anstændigt. Jeg siger dette uden at have nogen anelse om hvad mand betaler i børnebidrag, men mener det er cirka de der 1200 i måneden per barn ved en skilsmisse. Det er jo ikke ligefrem en fed forretning for moren, børn er dyre i drift. Men får man gjort en håndfuld damer gravide, er det selvfølgelig en sjat. Så kan kondomer nok igen godt betale sig. Var den mandlige p-pille egentlig ikke også ved at være opfundet? Det ville da løse mange problemer ;)

    [Reply]

    Andreas Reply:

    Der findes desværre ikke p-piller til mænd, så kondomer er eneste mulighed, der hverken er sikre eller på nogen måde behagelig (desværre :(). Dernæst kan børnebidraget være langt højere end de 1.200 kr., du nævner. Den beregnes nemlig ud fra et procenttillæg af lønnen.

    For en pæn middelindkomst er beløbet p.t. 3.500 kr. pr. mdr. for et barn – eller 4.800 kr. for to børn. På 18 år beløber det sig for bare et enkelt barn p.t. til 756.000 kr. Det er – trods alt – ikke småpenge.

    Husk nu igen, at præmissen i det her er, at der INGEN juridisk retsstilling er for mænd. Så det er bedøvende lige meget, om det er en kæreste, der har snydt med pessar eller p-piller, om kondomet sprang, om manden tryglede om at skaffe en fortrydelsespille dagen efter et uheld osv. I kan helt frit vælge abort eller ej – og I kan indkassere barn og – f.eks. – 756.000 kr. ved kasse 1, uanset hvad dælen årsagen er til, at det gik galt, og manden brændende ikke ønsker at være far. Jeg ved ikke, om det ligefrem er ‘anstændigt’. Jo mere, vi debatterer det her, des mere koldsved får jeg virkelig over min egen ungdom :) Som Berit skriver, bliver man nærmest paranoid af at tænke på konsekvenserne, hvis man skulle møde en af de kvinder, der leger med tanken.

    [Reply]

    Minikat Reply:

    Berit har nok ret – hvis du ikke vil have børn, skal du ikke dyrke sex. Det er eneste sikre metode (udover sterilisering, selvfølgelig, men jeg går ud af at for en hel del mænd er det ikke fordi de aldrig vil have børn, de vil bare ikke have dette barn med denne kvinde af forskellige årsager). Som kvinde kan du godt dyrke sex selvom du ikke vil have børn, fordi du har muligheden for abort. Det er vel så egentlig eneste sikre løsning på hele denne debat? Drop kondom-debatten og gå i cølibat indtil du er klar til eventuelt at blive far. Meget katolsk og ikke så sjovt, men der er nu en gang konsekvenser ved sex på både den ene og den anden måde, som bare følger med.

    [Reply]

    Andreas Reply:

    Troede egentlig, at debatten her handlede om, hvorvidt mænd skulle have lidt flere rettigheder end ingen. Men kan godt høre, at det ikke ligefrem er en option…

    Minikat Reply:

    Ingen har vel “ret” til hverken børn eller sex. Du har ret til at lade være. Jeg har ikke andet end foragt tilovers for enhver kvinde som med vilje snyder en mand til at gøre sig gravid for derefter at kræve ind ved kasse et. Men er uheldet ude g var det ikke i ond tro, ja så synes jeg egentlig ikke man har ret til bare at sige ‘din hovedpine skatter, for jeg vil ikke være far’. For nogen kvinder, mig selv inklusive, ville det være At gøre vold på sig selv at få den abort. En meget grim oplevelse, som man ikke vil gå igennem hvis det kan undgås. Efter en abort, risikerer nogen måske oven i købet ikke længere at kunne blive gravid. Så det er ikke nødvendigvis så pænt, smertefrit og nemt lige at få det fikset. Så måske er aborten ikke en mulighed, barnet var ikke planlagt, men ikke nødvendigvis uønsket når det nu er sket. Shit happens, deal with it.
    Med det sagt, så lyder den oplevelse du var igennem ganske styg, Andreas, så jeg forstår godt at du har et andet syn på sagen med det i baghovedet. Men jeg har bare så svært ved at se at det er så synd for den hypotetiske mand, at han skal have et jail-free-card på det her punkt. Vi er jo voksne allesammen og handler forhåbentlig derefter.

  12. Altformangebørn writes:

    Det er en enormt følelsesladet debat, fordi det handler om børn og liv – og om uoverskuelige konsekvenser.

    Men MIN tanke er, at som kvinde, så skal ingen – INGEN!!! – bestemme om jeg skal have abort eller ej. Uanset om jeg er single eller ej. Hvis jeg bliver gravid efter one-night-stand, så er det MIT valg, om jeg vil ha’ barnet, og manden skal ikke kunne tvinge mig til enten det ene eller det andet. Bliver jeg gravid i mit ægteskab og vil ha’ abort, så er det min ret – uanset at det vil koste mig ægteskabet på grund af min mands holdning.

    Men hvorfor skal MIT frie valg tvinges ned over hovedet på en anden? It takes two to tango – men dansen slutter sgu ikke på sengekanten, og begge skal kunne leve med det efterfølgende valg.

    Er det en økonomisk kalkule? Måske for nogen.

    Risikerer manden at fortryde sit fravalg? Måske.

    Hvad gør det for barnet? Det vides ikke – det kommer an på barnets personlighed og på hvordan det italesættes (siger moren “JEG valgte” eller siger hun “din FAR fravalgte”).

    Men i ligestillingens navn mener jeg, at dette er et lille skridt på vejen. Hvis mænd skal respektere kvinders til- eller fravalg af et foster, skal kvinder også respektere mænds til- eller fravalg af et faderskab.

    [Reply]

  13. Et velment, banalt råd fra en enlig kvinde i den fødedygtige alder writes:

    […] Ind­læg­get er syn­di­ke­ret fra Infotainer.dk. […]

Leave a Reply