Hør her. Det er ikke fordi jeres børn er trælse. Det er fordi I er.

Friedensreich Hundertwasser, 1985 © 2014 Hundertwasser Archive, Wien. Foto: Gerhard Krömer

Kære småbørnsforældre, der haler jeres børn med på kunstmuseum og gør en indsats for, at de også skal forstå kunsten: Denne post er ikke henvendt til jer.

Kære småbørnsforældre, der haler jeres børn med på kunstmuseum og slipper dem fri uden at fortælle dem, at disse lokaler ikke er beregnet til fri leg: Til jer vil gerne sige følgende.

Nok var Hundertwassers værker om økoarkitektur bevægende – men intet rørte mig mere den lørdag på Arken, end den gruppe på tre voksne, der havde tre børn med, og som med et barn ved hånden hver gik rundt fra værk til værk og i øjenhøjde med børnene talte om de farvestrålende konstruktioner, om behovet for grønne åndehuller i byen, om nutidens byindretning og om, hvilken slags by de børn godt kunne tænke sig at vokse op i. Som lyttede til de små versioner af hvad byrum er og som søgte at sætte barnets lille hverdag ind i noget større end dem selv og deres nærmeste. Det lignede fandme regulær samfundsfremtidssikring, det, I havde gang i. Bravo.

Hvad der rørte mig på en mindre imponeret måde var de to grupper voksne, der havde et hav af børn med, som blot løste billet til udstillingen og derpå defilerede rundt mellem værkerne uden på nogen måde at tale med børnene om kunsten – endsige holde styr på i hvor høj grad de legede tagfat og gemmeleg mellem montrerne og os andre. I talte heller ikke med hinanden om kunsten, i hvert fald ikke under de samtaler om jeres job og jeres svigerfamiliers bugt med kommunale forhold, som jeg nåede at overhøre – når I altså ikke blev overdøvet af hvad der lød som dåseskjul ved Rud og Asta.

Jeg ved godt, at I har et forsvar parat: At jeg fandme ikke skal bestemme, hvordan andre oplever og bruger kunst, og at der altså ikke behøver være tavs mausoleum-stemning på moderne museer, og at hvis jeg ikke evner at se forbi andres tilstedeværelse i det offentlige rum, så bør jeg kraftedeme blive hjemme … Og til jer vil jeg gerne gå kontra på lige så barnlig facon:

Er I sikre på, at I ikke mest slæber børnene med, så I kan lægge de iPhone-fotos, som I ivrigt knipsede her og der, på de sociale medier for at bilde jeres netværk ind, at I er ægte kultiverede i jeres familier?

»Så så man lige os være på Arken.«

Ja. Men I burde være på Bakken.

Vil du ikke også læse ...

Har hverdagshaderen på · En Top 6
Arten burde være uddød ved kommunikationsbrist by now
Of mothers and daughters
Dagens opfordring fra Arveprins Knud

flattr this!





23 Responses to “Hør her. Det er ikke fordi jeres børn er trælse. Det er fordi I er.”

  1. FruForstad writes:

    Spot on! også selv om jeg mulighvis hører til over i bakke-kategorien.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Der er intet i vejen med Bakken! Jeg synes bare, at vi skal holde os til, at vi leger på Bakken og ikke leger på Arken.

    [Reply]

  2. Kristina writes:

    Ahahaha! Åh, Gud. Det er virkelig sjovt. Det er det (eneste) fede ved Lolland. Der er sgu ingen her der spiller noget de ikke er, og ingen der render rundt og tager billeder af alt med deres iPhone. Undtagen mig, og jeg hører nok også mest til på Bakken. Nok fordi der aldrig er noget der har taget mig i hånden igennem et kunstmuseum.

    [Reply]

  3. Helle writes:

    Omg, det bliver jo ikke mere spot-on!

    [Reply]

  4. Adam writes:

    Det gælder så forresten også på Bakken – eller på stranden – hvor der er en helt særlig type forældre der synes det er HERRESJOVT at deres barn hele tiden sparker en bold i hovedet på fremmede mennesker. For altså – børn er jo børn, og man skal jo lade dem lege lidt. Suk.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jeg vil nu altså anføre, at man på stranden selv er ude om det – boldleg hører sig til på strandturen, og den kan ryge forkert, sådan en bold. Men måske læner jeg mig op ad noget dobbeltmoral her.

    [Reply]

  5. Katrine writes:

    Hørt!! Så enig.
    Du er simpelthen så god Dines!

    [Reply]

  6. Triaka writes:

    Altså, nu skal jeg ikke gøre mig klog på lige netop den oplevelse du refererer til her. Men vil bare anføre, at et museumsbesøg med afkom i høj grad afhænger af dagsformen. Nogle dage, kan man tage sit barn i hånden og have små vidunderlige samtaler om kunst, naturen og universet. Andre dage er samme barn overhovedet ikke indstillet på dialog og det mest humane for alle parter, er at opgive den kultiverede samtale, og lade ynglen opleve på egen facon. Det er ikke altid at dette hænger sammen med planlægningen af besøg rundt om i kulturlivet. Og ja, så kunne man måske lave noget andet den dag. Men det er ikke altid det er praktisk muligt i en hverdag, hvor man skal bestille tid i hinandens kalendere, hvis man vil opleve nogle ting sammen hist og pist. Museer skal rumme en masse forskellige typer af besøgene – også børn og deres forældre – og måske var det Arkens indretningsarkitekt, der skulle på arbejde her.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jeg forstår det godt, Triaka. Især det med kalendrene, der skal gå op. Men i dette tilfælde lod det nu altså til, at de voksne gerne bare ville have en hyggelig eftermiddag sammen med kaffesludder om alt mellem himmel og jord – hvorfor skulle det foregå på museum? Og, might I add, Arken har et sindssygt veludstyret børnerum, som man bliver guidet ret naturlig forbi – hvorfor ikke parkere børnene der?

    Alt jeg beder om er såmænd at forældre tænker sig lidt om. Det *er* tilladt at tysse på børn, også når dagsformen ikke er optimal. Især når dagsformen ikke er optimal.

    [Reply]

    Triaka Reply:

    Helt enig i, at forældre skal tænke sig om, og skal gå et andet sted hen, hvis de af bar snakkeiver ikke har tid til at holde øje med deres egne børn. Ingen uenighed herfra. Bare nuanceringen, at nogle dage kan man have de bedste intensioner, men virkeligheden opfører sig bare anderledes.

    [Reply]

  7. Minikat writes:

    Som mor til en 2½-årig dreng vælger jeg helst aktiviteter til og fra ud om han vil være i vejen for andre mennesker og/eller om det vil være interessant/rart for ham at være med. Det gør selvfølgelig, at der er mange ting jeg ikke bare lige kan gøre, fordi han jo skal med, men det betyder også at jeg ‘har lov til’ at tage mor-fri til at tage til nogen af disse ting en gang i mellem og lade ham blive hjemme hos ægtefælle/bedsteforældre. Til gengæld har jeg aldrig været så meget i skoven/dyreparker førhen, som jeg er nu!
    Personligt havde jeg enten valgt museet fra, eller netop have gjort det til en oplevelse vi havde sammen. Free-range unger hører ikke til alle steder.

    [Reply]

  8. Jo writes:

    Amen. Hilsen en museumsansat.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Åh, jeg er så glad for lige *dit* amen! Nogle gange er det nemlig som om museumsansatte er meget af den religion, at der er plads til alle typer udfoldelse på museum. Personligt synes jeg, at I skulle udstyres med spanskrør og mandat til at opdrage … men, eh … den lortekamp gider I nok lige så lidt udkæmpe som jeg gider.

    Men gid man dog kunne sige noget smart til sådanne forældre. Så man ikke var hende den sure, men hende, der bare fik alle til at makke ret, mens de forblev glade.

    [Reply]

  9. Phoebe writes:

    Det er så rigtig observeret som det overhoved kan.
    Et andet sted der også er slem er de interaktive udstillinger, som ex Experimentarium. Her tror børnene, at alle knapperne KUN er lavet til at blive trykket på af DEM. De springer køer over, trykker på alle knapperne på én gang, uden at følge med i hvad de betyder, om der tændes lamper, bevægelse i gang eller andet.
    Det sætter virkelig mit p*s i kog.
    Museerne burde spare de penge til sådanne udstillinger, der er ikke nogen der får noget ud af dem, allermindst børnene.

    [Reply]

  10. Ducky writes:

    Selvfølgelig skal der være plads til børn på et museum. Men der skal også være plads til de andre besøgende. Og hvis barnets såkaldte dagsform ikke er til museum, så skulle man måske for barnets, egen og andres skyld lade være med at komme. Alternativt tager børn måske ikke skade af at ikke alle steder og mennesker er indrettet til dem?

    Og så må alle dem med børn gerne brokke sig over jeg ikke elsker der es børn, det er helt ok jeres børn elsker heller ikke mig

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Haha, “jeres børn elsker heller ikke mig”. Den er noteret til næste gang jeg bliver beskyldt for ikke ubetinget at elske fremmede børn.

    [Reply]

  11. Mor writes:

    er umådelig ked af at sige det…. men
    før jeg fik børn tænkte jeg også “møgunge” om andres uvorne unger, nu tænker jeg – for det meste – “sikke en sød møgunge” (med et overbærende smil).
    Jeg tror desværre det også har noget med barnløse kontra småbørnsforældre at gøre… sorry (ja, og nu blive jeg så slaktet!)

    [Reply]

    Phoebe Reply:

    Det har ikke noget at gøre med om man har/har haft børn eller ej.
    Er børn uopdragne er de det ligegyldigt øjnene der ser.
    Min tålmodighed over generende unger er netop lille fordi jeg altid har sørget for at mine børn ikke skulle være til gene.
    Mange vil så tro at ungerne har været kuet – tværtimod, de har lært at gebærde sig i et samfund hvor man bør tage hensyn til andre end kun sig selv.
    Mine unger kan selv blive forarget over andre børn/folks opførsel.

    [Reply]

    Trix Reply:

    Phoebe – skriver du ikke lige en bog med DEN opskrift?

    [Reply]

    Phoebe Reply:

    Det behøver man ikke skriver bøger om. Bare man sørger for at ens børn ikke er til gene for andre. Kan de ikke gebærde sig ude i samfundet? Bliv hjemme!

    [Reply]

  12. Rikke writes:

    Fra en mor til en anden – det har ikke noget som helst at gøre med om man har børn eller ej! Det er almindelig ordentlig opførsel, at man tager hensyn til andre mennesker uanset om dette er på museum eller på Bakken for den sags skyld. Børn skal ikke ALTID ses og høres. Min søn bliver også irriteret på andre børn som larmer. Det er bare ikke rart. punktum!

    [Reply]

  13. Luna writes:

    I love you! Seriøst – det gør jeg… Hvis du skriver en bog eller noget som helst andet, så køber jeg det!

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Noteret! Tak!

    [Reply]

Leave a Reply