Livets barske realiteter kan kun bekæmpes med lykkeglimt

Alting er ligemeget.

Alt, bortset fra den halve time hvor jeg legede picnic med to rollinger på et tæppe i stuen, mens jeg overhørte deres ellers så fortravlede forældre stjæle sig til et lige vel langt, ømt snav ude i køkkenet, indtil min voksne, fortravlede søster afbrød med et fnis og et “Ej! Vi har faktisk gæster! Fnis! Det her må altså vente! Fnis.” Alt, bortset fra min nieces hvin af fryd, da jeg krammede hende godnat. Alt, bortset fra det kvarters fred i stuen mellem puttetid og overtræthedscirkus, hvor min søster og jeg kiggede hinanden dybt i øjnene og nåede at tale om de ting, der er svære at tale om.

Alting, bortset fra de små glimt af kærlighedslykke, er ligemeget.

For imens sker det her for Lene.

Vil du ikke også læse ...

Emma Gad må gerne dåne nu
Skilsmissevoksen-allergi
Jager kerner
Alle 6 hv-spørgsmål trænger sig på, når jeg ser »Gift ved første blik«

flattr this!





2 Responses to “Livets barske realiteter kan kun bekæmpes med lykkeglimt”

  1. Hazel writes:

    Livet giver virkelig nogle lussinger engang imellem. Jeg har efterhånden mistet al tillid til det, livet, mistet troen på at mængden af smerte på nogensinde når et mætningspunkt, hvorfra man så er sikret mod mere. Det gælder om at nyde livet mest muligt gennem kriserne, for ellers kommer det simpelthen aldrig til at ske.

    Masser af tanker til Lene og hendes pårørende.

    [Reply]

  2. Susanne writes:

    Det er så uendeligt trist og uretfærdigt. Selvom jeg ikke kender Lene, så kender jeg følelsen af ubeskrivelig sorg og ikke mindst vrede over den forbandede sygdom. Jeg mistede min veninde i januar, og en dag som i dag, hvor jeg vågner op ved siden af min lille søn, og cykler afsted i solskin, bliver jeg ked af det og vred over hun skulle herfra så tidligt.

    [Reply]

Leave a Reply