We need to talk about Tinder

Trods min noget skeptiske tilgang til mediet Tinder* ovre på Twitter, så må jeg indrømme, at jeg er blevet ganske bidt af konceptet.

Jeg er vild med, at jeg kan like ham fra regnskabsafdelingen, som jeg var så i tvivl om hvorvidt jeg havde en flirt kørende med. Var øjenkontakterne til strategimøderne mere end almindeligt kollegiale, kiggede han også lidende efter mig, når jeg koket kiggede væk? Hans manglende like tilbage fortæller mig så lige ud af posen, at jeg nok har bildt mig det hele ind. Godt så. Så holder jeg lige op med at gå at smile sovekammeragtigt hen over dagens ret i kantinen, det er måske også bedst for alle på den måde.

Jeg er vild med, at jeg omkostningsfrit kan vove nysgerrigt at swipe like til Nogen. Pling, match. Han havde også liket mig. Vi udvekslede derpå to-tre linjers uakavede jokes, og det var det. Og jeg havde ikke ondt i maven. For efter alt det, jeg smed i hovedet på ham, er jeg fri. He knows. Præcis hvor skidt, jeg synes han behandlede mig. Det var jeg så bange for, at han aldrig ville få at vide. Og at vi ville lande et på overfladen ukompliceret sted, hvor tiden ville udfase den kolde krig, som har delt vores store vennegruppe i to, at jeg en dag ville skulle face ham midt i en genforenet vennegruppe, og aldrig have fået sagt, hvad han egentlig har kostet i mandetimer. Den situation har jeg forhindret. Hvorfor jeg oprigtigt kunne grine af hans forsigtige jokes igen. Og swipe videre.

tinderapp2

Jeg er vild med, at risikoen for at finde Gelébenene på Tinder er der. Så vi kunne swipe nope og få lagt den flatline af en flirt endeligt ned. Jeg orker næsten ikke at gøre det rigtigt.

Men der er selvfølgelig også ulemper.

Hvor høje er folk for eksempel? Det fremgår ikke. Og man er en so, hvis man spørger lige ud. For højde er jo ikke rigtigt vigtigt, hvis man spørger de politisk korrekte. Og man bryder den casual tone på Tinder, hvis man begynder at køre stilen jeg-caster-en-kæreste, kendt fra Elitedaters. Ro på, dame, vi sludrer bare. Vi leger lige, at vi står i en bar.

Og så er der det med at mødes i virkeligheden. 1: Det er vanskeligt overhovedet at nå frem til at seal the deal, fordi det netop blot er en sludder, der ofte stopper efter fire-fem linjers høfligheder. 2: Jeg tør ikke!

Søges: De gode, de dårlige og de virkelig akavede Tinder-historier.

*) Tinder? Er en app, som er bundet op til ens Facebook-profil og et udvalg af ens fotos derfra. Man præsenteres i en søgning for en række dudes, der befinder sig geografisk tæt på, og man swiper så enten like eller nope til dem. Man får derefter kun en notification, hvis dem, man likede, også liker én. Man er også blevet præsenteret tilfældigt for dem. Det er med andre ord ret gratis at kigge og like løs. Hvorfor det er bedre end så mange andre former for dating? Fordi alle bruger det. Man kan støde på ikke bare alle dem fra Elitedaters- og dating.dk-segmenterne, men også alle dem, som hellere ville gnave egne arme af end at gå på konventionelt digidating.

Vil du ikke også læse ...

Det her er til Behagedorterne
Dannelse og udannelse i Humlebæk
Kære Gud, lad mig dø og komme i Irma
Postkort fra skråplanet

flattr this!





19 Responses to “We need to talk about Tinder”

  1. Ann writes:

    Nu er jeg her allerede ige.
    Jeg er vild med Tinder. Har brugt det siden 1. januar (genial Tinder-opstartsdag). Har mødtes kort med en og vi skulle have drukket kaffe, men han havde lige slået op med en kæreste, så det droppede vi igen. Han var ellers sød. Så er der en anden, som jeg har set tre gange og det kom lidt længere end til kaffe. Sød nok, men måske også for ung og fjollet til mig (selvom han er revisor(elev)). I næste uge er der to potentielle Tinder-dates. De to bedste, tror jeg faktisk. Den ene sjov og flot og alt for meget. Den anden en anstændig og sød og nobel type – tror jeg. Det bliver så spændende. Jeg er begyndt at integrere SnapChat i mit Tindergame. Det fungerer vildt godt, selvom det er rimelig ungt.
    Mht. højden, så får jeg ofte sneget ind, at jeg er 175 og ikke noget nips. Det kan gøres ret diskret. Så må de selv reagere på det.
    Der var en for nylig, hvor vi genlikede hinanden efter at han havde været forsvundet fra Tinder. Han spurgte, om jeg havde fået meget pik. Den døde.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jeg er nysgerrig: Hvordan smider man lige casually, at man er en jættekvinde? Please uddyb. Det er jo en gestus for begge parter, som man gerne vil servere elegant – fordi størrelse bare betyder noget for de fleste. Selv om det ikke burde det. Men det er så nemt at være politisk korrekt, når man er gennemsnitshøjde og gennemsnitsdrøjde og i fast forhold med gennemsnitsfyr på fjerde år.

    Meget pik, alligevel? Se, det er sådan noget, visse typer derinde også siger til mine veninder! Er selv blevet skånet. Jeg må se urimeligt stram ud på mine billeder.

    Vend lige tilbage med datereferater. Jeg lever for sådan noget.

    [Reply]

    Ann Reply:

    Åh, jeg ved ikke. Jeg oplever ikke rigtigt, at mænd har et problem med hverken min højde eller min størrelse, og det har jeg som sådan heller ikke selv. Det må vel skinne lidt igennem. De vælger vist oftest bare at fokusere på, at en ægte damekrop = kæmpestore bryster.
    Revisoren (som er hans navn blandt mine venner) skrev efter en snap, at jeg havde lange fingre. Så skrev jeg, at jeg også var lidt lang selv.
    Den unge og flotte, som jeg skal ses med i næste uge (hvis alt går vel) skrev noget med, at han kunne bære mig. Fordi jeg har brækket min ankel og jeg trængte til at blive luftet. Så skrev jeg, at jeg var 175 og en full grown woman. Han snapper mig forresten næsten hver dag og han poserer helt vildt. Han har næsten aldrig trøje på. Jeg ka’ li’ det. Kan slet ikke kende mig selv.

    Referater skal du få. Lange, saftige referater.

    [Reply]

  2. Kammamamma writes:

    Jeg var på Tinder i 2 dage, glemte at indsnævre søgefeltet, så jeg væltede mig i 22-årige drenge fra hele landet. Og så var der en fyr fra Åbenrå, som var 37 og så meget sød ud, men hallo? Åbenrå!? Nej, væk med ham tænkte jeg og trykkede like. D’oh.
    …men så skrev han til mig og så var han jo faktisk bare skidesød og jeg skrev til ham og spurgte hvor høj han er. Og han er 198 cm. Jeg er 187 cm. Jeg møder ALDRIG mænd der er højere end mig. Aldrig! Så jeg inviterede ham hjem til mig på kaffe.
    Og så var det at jeg bare slettede appen derefter og lever med at han bor 170′ish km fra mig ;)

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Hvad? Jamen, hvordan gik det så, er I sammen nu? Hallo, en god Tinder-historie!

    [Reply]

    Jens Madsen Reply:

    Vel egentlig en dårlig Tinder-historie. Indstillingerne var sat forkert, Kammamamma svirpede den forkerte vej, og alligevel var der sød musik på baggrund af parametre, der end ikke fremgår af Tinder. Et klassisk eksempel på, at Tinder er for meget overflade og komplet tilfældig i forhold til match.

    Tinder er god til bekræftelse og smalltalk. At møde den rette derinde må være endnu sværere end at møde den rette i byen – eller (som du skriver) en måde at få aflivet en flirt på på arbejdet uden bare at turde spørge personen selv direkte.

    Det er i al fald ikke meget dybde, man får skabt på et par beskeder frem og tilbage, når selv noget så enkelt som højden kan være et problem at få nævnt. Bevares – det er let at få sex på Tinder (vel derfor den går under betegnelsen ‘knaldeapp’ :-)). Men kæreste kræver vist tilfældigheder i Kammamamma-størrelsen. Og ja – har været der, fået min del, og afinstalleret igen. Det er alt for tilfældigt, hvem man ender med at snakke med og i sagens natur udelukkende baseret på udseende, hvilket er et vigtigt, men bestemt ikke det eneste afgørende parameter.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Lighten up.

    Jeg havde det som dig, første gang jeg var på. Fik ondt i maven over det overfladiske islæt. Så jeg afinstallerede igen. Siden overtalte en veninde mig til at geninstallere og til at se på det som at stå i en bar: Man tjekker hinanden ud baseret på udseende (og skal ikke først deale med, at halvdelen af de tilstedeværende mænd har kærester, som de er meget tro) – og på Tinder er der bare kortere hen til så at henvende sig og få smalltalket lidt. Og måske snave lidt, måske gå hjem sammen. Måske finde ud af mere.

    Åh, for mig er det så farligt at have som mål at finde en kæreste. Fordi jeg så er tilbøjelig at skære alt fra, der ikke fører mig hen til målet. Jeg har bedre erfaring med at fyre den af på flere forskellige måder på samme tid – og sørge for at få grinet godt igennem undervejs og mødt nogle nye mennesker.

    Kammamamma havde ikke mødt sin søde fyr var det ikke for Tinder. Derfor synes jeg, at det er en god Tinder-historie.

    [Reply]

    Jens Madsen Reply:

    Jeg er skam lightened up :-) Der er supergode datingtjenester derude. Også et par, der har ført til seriøse forhold for mig. Tvivler bare stærkt på, at Tinder er et godt sted, ligesom jeg endnu også kun har fået et par særdeles tvivlsomme kæresteforhold ud af efterhånden ret så (læs: alt for) mange byscoringer.

    Men hvis man accepterer præmissen, at man skal være mere end almindelig heldig med at finde en kæreste på Tinder gennem en selektion, der er endnu mere snæver end i byen (to rejsebilleder og et fælles like af ‘Jeg elsker København’ på Facebook contra kropssprog, øjenkontakt, duft, umiddelbar kemi), så fair nok. Så er baren også sat så lavt, at app’en ikke kan skuffe.

    Min pointe er bare, at Tinder er en knaldeapp og ikke meget andet. Leder man efter en kæreste, er der tonsvis af bedre steder – både online og offline. Også selv om man har valgt ikke at lede efter en kæreste. Vi ved jo alle, at det er bullshit. Det er de færreste historier ved brylluppet, der begynder med: Ja, jeg havde ellers besluttet mig for at kigge ind i en hvid væg resten af livet ;-)

    Når jeg ikke mener, at Kammamammas historie er en god Tinder-historie, er det her fordi, hun kom til at gøre det modsatte af, hvad appen lægger op til – netop fordi Tinder får os til at fokusere på forkerte – eller i al fald alt for få – parametre til, at det på nogen måde er bare en kende seriøst.

    [Reply]

    Kammamamma Reply:

    Jeps… lige nu sidder jeg med hans to piger og min datter i sofaen og ser tv mens han står ude i køkkenet og laver mad ;)

    Jeg synes ikke Tinder er mere overfladisk end nogen af de andre datingsider. Alt handler om udseende. Jeg gider sgu da ikke starte en samtale med en fyr jeg synes er frastødende :p
    Og det handler vel egentligt også lidt om held og hvilket humør man lige er i den pågældende dag man får det åndssvage brev :)

    [Reply]

  3. Konen writes:

    Jeg var sådan totalt “Ej, hvad? En app jeg ikke aner noget om? Jeg er sguda ellers så hip!” (hahaha, red.) Indtil jeg opdagede det var en dating-app. Ha.

    Nå. Men jeg kan så oplyse at jeg mødte min mand på den hedengangne forum/ofir chat. Som jo altså heller ikke ligefrem er noget seriøst datingsite. Og et eller andet får mig til at tro, at det faktisk er bedre med de der overfladiske/semi-useriøse dating-metoder. Fordi man ikke skruer nogen forventninger op, og på den måde ender med at møde en masse man ellers ville have afskrevet med det samme. Jeg ville aldrig (aldrig) have taget kontakt med min mand hvis jeg var på seriøs kæreste-jagt på dating.dk. Men tilfældig bare-for-sjov flirt på forum? Anything goes.

    [Reply]

  4. Fie writes:

    Jeg er har tydeligvis boet under en sten. Indtil for to uger siden. Så mødte jeg Tinder. Og jeg melder mig totalt ind i fanklubben! Helt genialt koncept. Især for sådan en som mig, som nok aldrig overvinder sin aversion mod reel netdating. Har ikke så mange historier endnu. Men de kommer. Er jeg sikker på. Mht. højden synes jeg, det er en helt naturlig forlængelse af det overfladiske bedømmelsesgrundlag, som ens billeder udgør, at skrive sin højde i profilteksten. Så det har jeg gjort. Så kan man jo selv bedømme, om man er nok mand til alle 178 cm.
    Likede i øvrigt min eks. Ved ikke helt med hvilket formål, men han likede ikke tilbage. Av.

    [Reply]

  5. Miriam writes:

    Jeg forstår ikke, hvorfor jeg er den eneste, der reelt synes, det var rart, hvis der var bare en lillebitte smule mere info på profilen. Bare lige tre sætninger. Måske er jeg lidt mere sprognørdet end den gennemsnitlige single, men jeg synes altså, man kan læse meget ud fra folks egne formuleringer. Jeg har til min egen enormt overraskelse fundet ud af, at jeg simpelthen ikke er helt overfladiske nok til Tinder. For, bevares, jeg kan da snildt like alle de lækre mænd, men hvad får jeg ud af det, når de ved nærmere bekendskab viser sig at være dummere end snot? På “mine interesser er Fitness World”-måden. Tinder-konceptet er ret fedt… Jeg ville bare ønske, dets brugere havde en anelse mere substans.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Profiler helt uden profiltekst swiper jeg som regel også nope på. Der er vi enige – så meget kan et par tiltalende billeder alligevel ikke gøre det. Men på langt de fleste står der da lige et par sætninger. Er Mark Twain-citatet for dumt og er tegnsætningen til hest, så gider jeg heller ikke. Men en enkelt, skarp sætning kombineret med tre-fire fotos, der giver er indtryk af ham, kan være nok til at jeg godt gider falde i snak.

    Jeg synes det er lige friskt nok at konstatere, at man skal have en bestemt kaliber overfladiskhed for at kunne bruge Tinder. For mig svarer app’en til at gå i byen. Man tjekker hinanden ud og falder i snak, nogle gange tager man fejl og trækker en nitte; nogle gange bliver man positivt overrasket. Meget mere end på netdating, hvor man nærmest inden det første brev kan nå at bygge meget specifikke forventninger op om kirkebryllup og patriciervilla, fordi man får alt for meget info og tolker det som man vil.

    Er min erfaring.

    Derfor passer Tinder bedre til mig lige nu. Fordi jeg er træt af at stå og flage i netdatingens kartoteker med et Kæreste Søges-skilt om halsen – men stadig gerne vil møde mænd.

    [Reply]

  6. Sofie writes:

    Jeg har faktisk skrevet frem og tilbage med en fyr i en uges tid nu.. En uge! Og vi er ikke kommet dertil, hvor vi har snakket om at mødes. Vi sludrer om alt muligt, og det føles mærkelig naturligt. Men er bange for, at den optimisme jeg har omkring det nu, næsten kun kan blive slået til jorden ved at møde ham. Og så skal jeg lige komme mig over skrækken for at blive afvist. For altså, måske troede han i virkeligheden jeg var en størrelse small, med små fødder og lige til at putte i lommen. Men.. det er jeg jo ikke.

    [Reply]

  7. nnnn@nnn.com writes:

    Er ikke på Facebook, som tinder forudsætter… Så har ikke prøvet det, men jeg vil nok også bare sabotere det hele ved at like alt og alle. Bare for at få viden om, hvor mange der likede mig.

    [Reply]

  8. caroline Thomsen writes:

    Jeg har været på en enkelt Tinder-date. Med en 25 årig politibetjent der var meget pæn på billeder – lidt River Phoenix agtig.

    Well.. det var han så ikke lige i virkeligheden, og hans stemme lød som om han havde væltet sig i 40 heliumballoner, inden han dukkede op.
    Jeg var virkelig frastødt, men endte af en eller anden grund med at drikke mig fra sans og samling med ham og sidde snave i et fjern aflukke på en seriøst skummel bar.
    Det endte med at være mig der blev den ‘dårlige erfaring’, da jeg nægtede at se ham igen, fordi han ikke ville vise mig sin uniform. Jeg beskyldte ham for at arbejde på en tank i virkeligheden.

    Jeg er fan af Tinder, og synes det er fint tidsfordriv, men jeg skal virkelig have en god pickup line, før jeg så meget som overvejer at svare.

    [Reply]

  9. Winther writes:

    Det lykkedes mig faktisk at komme på Tinder-date med pige. På Tinder var hun solbrun, sporty og i stand til at formulere sammenhængende sætninger. Mere kræsen er jeg altså ikke!

    Det viste sig så, at hendes billeder var en smule ”out-of-date”, for det var i mellemtiden lykkedes hende at blive overvægtig og endda temmelig bleg. Det meste af daten gik så med, at hun skulle fortælle mig om, hvor ondt hun havde i knæet, eller også skulle hun twitte/snapchatte/instagram’e, hvad vi lavede.
    Jeg overvejede flere gange, om jeg ikke bare på mystisk vis skulle forsvinde, næste gang, at hun kiggede ned i telefonen, så jeg var væk, når hun kiggede op igen. Det viste sig dog til min store ærgrelse, at jeg var alt for flink til at føre det ud i livet.

    Jeg har nu efterfølgende valgt at afinstallere app’en. Dels på grund af daten, men egentlig mest fordi at jeg flere gange har følt mig efterladt, med en dårlig overfladisk fornemmelse.

    [Reply]

  10. Rikke writes:

    Øhm. Jeg har god historie som er så fin og ny at jeg næsten ikke tør dele den i angst for at jeg jinxer det.
    For mig er tinder et ehm, mødemulighed. Altså et sted hvor man kan mødes, først irl og så real. Og om det så går godt eller ej er jo slet ikke appens fortjeneste eller skyld, men beror jo i høj grad på det der er bagved ens tinder-profil.
    Men min tinder-mand, eller det er sådan set fuldstændigt ligegyldigt nu hvor vi “mødtes”, han er pissecool. Og pissesød. Og jeg har ikke haft det sådan her med nogen i 3-4 laaange år.

    Gisp!

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Gisp, ja! Dejligt!

    [Reply]

Leave a Reply