Foråret, der ikke blev forsømt

En knægt i Converse og aprilopsmøgede jeans låner en smøg og en lighter til en hjemløs, dunker ham let på skulderen og siger, højt nok til at de lige kan høre ham, de venner, som han om få måneder, når huen har siddet på lidt og studenterfesterne er løjet af og samfundet begynder at tænke i videregående uddannelse for dem, ikke vil være lige så tæt på, som han er lige nu; helt så tæt vil han formentlig aldrig komme på andre mænd igen: “Pas på dig selv”, formaner han med ubekymret oprigtighed den hjemløse; de er konger, knægtene, og hele den alt for korte verdensmandslykke er kun lige begyndt.

Vil du ikke også læse ...

Også ærgerligt for knægten, at han var vindøjet
Gad godt blive stalket af Uffe
Et styks omvendt klage, værsåartig
Inden primatstemningen splattedes ud over os

flattr this!





3 Responses to “Foråret, der ikke blev forsømt”

  1. M writes:

    Fint billede og smukt konstrueret! Men mangler der ikke en stump? Hvad er det han siger det højt nok til? At vennerne kan høre det, går jeg ud fra, men det er vist smuttet ud..?

    [Reply]

  2. Sussi writes:

    Spot on – elsker dine fortællinger.

    [Reply]

  3. Henkogt Hverdag writes:

    Så velskrevet!
    Elsker dine tekster og din blog. Tak for den.

    [Reply]

Leave a Reply