Hvorfor Conchita Wurst for mig længe vil symbolisere en helt anden slags sød musik

Eurovision-song-contest-conchita-wurst

Der sker så meget i disse dage, at jeg har svært ved at suge det hele op og grifle det ned, for jeg aner virkelig ikke op fra ned i denne lykketornado, kun at jeg ikke er alene inde i den – der er en anden en, der holder mig i hånden og faktisk overgår mig i lalleglæde, og dét er det vigtigste og vildeste at hæfte sig ved.

Men jeg vil dog til Dines’ læsere tilfredst notere, at jeg, da han lørdag i en sofa i en glædesrus proklamerede »Jeg er van-vittigt forelsket i dig«, henover hans brystkasse kunne glo på min lænestol henne i hjørnet, i hvilken han for nogle år siden så nedkølet sad og sagde nogle helt andre ting. Og at det møbel siden lørdag har fået en hel del smirks. »Ha!, de ord, du er blevet symbol på, de holdt så meget ikke vand; jeg vandt,« er jeg flere gange dagligt ved at sige til den. Højt.

I  både det store og det små var lørdag 10. maj 2014 - den dag Conchita Wurst sang sig til sejr med Rise Like A Phoenix på et kontinent af mere og mere højredrejede europæere, hvis tolerance vi nærmest havde afskrevet, og den dag en venstredrejet mandemand, hvis varme vi i høj grad havde underskrevet en dødsdom over, tøede op – således en stor dag for mit syn på menneskeheden.

 

For højtravende en parallel? Måske.
Men i dag må Dines alt. For bloggen fylder sgu fem år.
Uhyrligt. Utroligt. Trrruuuut!
De første ord kan læses her.

Vil du ikke også læse ...

Det var ikke for at tage fokusbolden
Skilsmissevoksen-allergi
Om at trække forelskelsen ud af ligningen
We need to talk about Tinder

flattr this!





17 Responses to “Hvorfor Conchita Wurst for mig længe vil symbolisere en helt anden slags sød musik”

  1. Bille writes:

    High fucking five, Dines! For høvled, jeg hepper på jer! Rise Like an Optøet Lænestol!

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Haha, JA: Rise like an optøet lænestol!

    [Reply]

  2. Jane writes:

    Tillykke Dines! Med bloggen, livet og kærligheden! I omvendt rækkefølge.

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Jane, man kan altid regne med dig. TAK, dame, tak. Hvordan LCHF går hånd i hånd med forårsforelskelse? Hahaha. Haha.

    [Reply]

  3. Helle writes:

    Dejligt, fedt og tillykke med dig og ham og med bloggen og menneskeheden

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Tak for din søde kommentar, Helle!

    [Reply]

  4. Miriam writes:

    Jeg bliver lige dele utroligt glad på dine vegne og utroligt bitter, fordi jeg er meget, meget langt fra at være i samme situation. Fuck you and your happiness, som man ikke må sige, men jeg er da bare ligeglad, som Medina ville sige det… ;)

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Hvis ikke jeg var mig, så ville jeg så meget have det som dig. Så Miriam, jeg topper lige min uudholdelige kvalmeglæde med et: Jeg kan godt rumme det! Kram til dig!

    [Reply]

  5. Laura writes:

    Uh, bliver helt varm og glad indeni. Og hvor du dog fortjener det. Godt du gav ham en chance til.

    [Reply]

  6. Louise writes:

    Hej Dines,

    Første kommentar fra mig, selv om jeg er en trofast læser.

    Tillykke med bloggen og, især, med kærligheden – jeg hepper på jer!

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Word, jeg elsker førstegangskommentarer fra folk, der har læst med længe – det er så dejligt, når I giver jer til kende! Tak for de fine ord.

    [Reply]

  7. N. writes:

    Du spreder håb. Hate that feeling.

    (Jeg er glad på dine vegne, kære Dines)

    [Reply]

    Dines

    Dines Reply:

    Håb er da godt! (tak. det er jeg også selv!)

    [Reply]

  8. Sofie writes:

    Åh kærlighed. Forår. Forelskelse. Tillykke til jer med midlertidig sindssyge af den kaliber. Det er så fedt!

    [Reply]

  9. Marillu writes:

    Fuck hvor lækkert. Sindssygt godt at det rent faktisk sker engang i mellem!

    [Reply]

  10. Charlotte writes:

    Hvor forfærdeligt dejligt… gensidig stormende forelskelse… og du fortjener det, om nogen. Du fører 1-0 over lænestol. Æd den, lænestol.

    Det er især gensidigheden jeg hæfter mig ved. Det sundeste, fedeste koncept ever. Nyd det, Dines, hep hep!

    [Reply]

  11. Den bedste tid er den vi har | DINES the INFOTAINER writes:

    […] eksempel det fra den aften, hvor han helt oldskool-agtigt spurgte om jeg ville komme sammen med ham, sådan rigtigt. Med lidt andre ord […]

Leave a Reply