Lige en ting.
I forgårs rendte jeg rundt og efterabede mellemlederen tøj-wise, så i går skulle man tro, at jeg skulle spares for ydmygelser på jobbet. Eller. Hvad, var det utopi sådan at gå og håbe på? Bare en enkelt dag i denne uge at være hende, der gik i ét med tapetet? Åbenbart.
Så hvad var det i går? Gik jeg rundt med et LOSER-skilt på ryggen, fordi det var kontorhumordag? Næsten. Ej. Hvad så. Havde en fugl skidt på mit hår, og havde jeg for meget hårspray i til at bemærke det, hvorfor jeg rendte rundt med en stor, hvid klat på hovedet, da jeg mødte? Okay, ikke helt, men næsten.
Havde et horn i panden. Jo, sgu. Det lignede, at jeg var en af de der ekstreme udsmykningsfetichister, der får indopereret klamme ting under huden. Godt nok var det bare et stik, men det var et fucking stort myggestik i panden, komplet med rød plet i midten og en stor radius af væske omkring. Prøvede at gå efter grungelooket med fedtede lokker ned over pande og øjne, men det duede jo ikke i rush-hour, vel. Er blandt andet ansat, fordi jeg har den efterspurgte spidskompetence at kunne kigge ud af mine øjne.
MYG!? I marts!? Hvad fanden sker der? De sataner skal ikke reproducere sig selv før i maj. Og jeg vil skide på, at det har været et mildt efterår, og at sommeren er kommet tidligt. Jeg bor ikke i en sumpet fyrreskov i Midtjylland, hvor den slags monstre overvintrer. Jeg bor midt i København.
Dø. Nu.