• Da jeg i et antikvariat kom til at bladre lystigt i en bedaget, lækkert indbundet bog. Indtil teksten afslørede, at bogen bestod af rimelig heftig, oldskool erotik. Pornografi, faktisk. Kom til at slippe den – og tabte alle de andre bøger i min favn – da jeg snerpet gispede og takkede Herren for, at man ikke kunne høre mine ufrigjorte, gammeldags tanker. For, prøv og hør, jeg er all for erotik og fri porno og det der. Troede jeg. Indtil jeg altså stod med et brugt eksemplar af såkaldt smudslitteratur i hænderne og havde det lidt som om jeg havde samlet nogens aflagte dildo op.

• Da jeg spagt nævnte for mine veninder, at jeg allermest har lyst til at få børn med min bedste mandeven. Fordi han og jeg har været venner i årevis – vi har prøvet af, om det skulle være os, sådan 4 real, og det skulle det heldigvis ikke. Som skilsmissevoksen ved jeg, at skilsmisse er pest, og at det at blive sammen ‘for børnenes skyld’ er kolera. Hvorfor ikke få børn med sine venner? Som man ikke skal skilles fra? Hvorfor være så konventionel i 2011, at børnene skal være et produkt af fars og mors traditionelle kærlighedsforhold, prøvede jeg. Den ene tilskuer til min dybe tallerken – den mest powerfulde kvinde, jeg kender – tabte kæben, stirrede vantro på mig og sagde: “Det der… er det mest tragiske, jeg nogensinde har hørt”.

• Et ord: bikinilinjevoksbehandling. For egen hånd. Er stadig for traumatiseret til at tale, men kan dog skriftligt bevidne, at jeg nu ikke blot er hårløs, men også hudløs. Og arveløs. Og ovre den forestilling om, at jeg da lige er sådan én, der klarer det pis selv.

Anne O. bringer for tiden en læsværdig guide til at føle sig mindre single, der kan hjælpe med at skabe en illusion af at leve i et parforhold. Det vil jeg naturligvis gerne opveje med en lynguide til ting, man kan gøre, hvis man nogle gange går og glemmer, at man altså stadig er stigmatiseret af enlighedssygdommen. Det kan jo godt ske nogle gange. Fra den rå virkelighed – fra mig til dig:

• Du kan indse, at du er brændt varm på din ven gennem tre år. For intet kan måle sig med følelsen af, når han i dit øre hvisker “jeg skal have børn med dig en dag. Du ved det bare ikke endnu.” Altså, lige med undtagelse af din egen morgenånde og din yderst tomme seng, der vidner om, at det bare var en drøm.

• Du kan også ødelægge en masse i din lejlighed. Eftersom du ikke har nogen mand til at ordne mandetingene*, må du hellere lege mø i nød og sende bud efter din (gerne psykopatpæne) udlejer. Som kommer og ordner og skruer og hmm’er, mens du med baskende sommerfuglevipper prøver at lyde klog med pseudosladder fra hans branche, som du har googlet dig til, inden han kom. For så glemmer han måske at tage sine handsker og tre stykker værktøj med sig, da han går. Og du kan så kaste dig i armene på den overbevisning, at han har efterladt noget for at have en undskyldning for at komme tilbage. Og mens du er ved at udtænke den tvetydige sms, der kan tolkes både sobert og som en “kommer du ikke tilbage efter dem? Senere i aften? Så knapper jeg vin – og tøj – op,” ringer han op og smider i synet af dig, at du da bare kan lade tingene ligge hos viceværten, så behøver ingen ulejlige dig, når han eller hans kone kommer efter dem en af dagene. Hvor venligt.

• Eller du kan anskaffe dig en mor, der dramatisk ringer, sukker og derpå med storsind på stemmen erklærer, at hun har affundet sig med, at du nok ikke får børn. Og at det er heeeelt okay. Og at det er der slet, slet ikke noget galt i.

*) hvad? Det hedder altså ‘mandeting’ at kunne skifte pakninger, fikse radiatoren og udskifte låse, selv om jeg sætter pris på, når kvinder også kan dem. Vil du måske ærligt sige, at blå ikke er en drengefarve, selv om piger også gerne må gå i den? Tænkte jeg nok.

.

Er det ikke utroligt,

• som en helt uskyldig powernap ved 21.30-tiden kan spolere hele den efterfølgende nattesøvn?

• som Maria Gerhardt kan bræge løs om, hvor svært det er at være stikkersvin ovre i Information? Personligt fulgte jeg ikke voldsomt opmærksomt med, dengang Copenhipsters sande identitet blev afsløret. Jeg hæftede mig hverken ved, hvad knægten bag egentlig hed, eller at det åbenbart var dj Djuna Barnes, der trak bremsen. Jeg registrerede kun, at satiresitet lagde sig til at dø, og at det da var ærgerligt, men at han lissom lidt havde bedt om det. Jeg mener. Når man sådan lægger sig ud med navngivne, selvhøjtidelige kendisser, så er det vel bare et spørgsmål om tid, før en af dem ikke kan se det sjove i det længere? Case closed. Or not. Hvorfor skal hun nu fedte mine søndage ind i sådan en uklædelig narcissisme? Nej, Djuna, vi var ikke allesammen ved at finde høtyvene i skurene for at jage dig ud gennem byportene. Vi var rimelig ligeglade efter en uge. Og jeg havde aldrig forbundet dig med pseudosagen, hvis ikke du selv lige have sørget for det. Jeg synes bare, at din musik er virkelig fed. Ikke din talen-ud, eller hvad det der er. So stop it. You’re doing it wrong!

• som man kan bilde sig selv meget lort ind. Bare fordi der står “whole grain” på chipsposen, så er det altså stadig bare chips! Hej voksenacne, hej fedtet hår, hej muffindelle. Jeg har sgu savnet jer.

Ha. Hvis der er én ting ved USA, der har en vis charme, så er det den der kæft-trit-og-retning-holdning til bureaukrati. No questions asked – sign this or we know that you will eventually sue our asses. Derfor bliver man sat til at svare på en complete health form, når man søger ophold i længere tid (ok, jeg har faktisk ikke helt grejet sammenhængen eller meningen med den health form endnu). Og spørgsmålene i en sådan varierer fra de rutinemæssige over de stærkt flabede til de næsten groteske. Her er nogle af de mest mindeværdige:

• Er du: 1 – Kvinde? 2 – Mand? 3 – Transseksuel? 4 – Ønsker du ikke at svare? Sæt ring om dit svar. Det er svært fristende at vælge option 3 eller 4. Jeg siger det bare.
  
  

  Jamen, sådan undersøgte man underliv i 1896

• Hvilken håndkøbsmedicin tager du oftere end én gang om ugen (anfør venligst også vitaminer, kosttilskud eller urter)? Æhm… antihistamin? Jerntabletter? Vil I vide det? Jamen, så okay da.
• Lider dine forældre eller dine søskende af følgende: Gigt, Astma, Diabetes, Livmoderhalskræft, Blodmangel, Tarmkræft, Brystkræft, Depression, For Højt Blodtryk, Højt Kolesteroltal, Alkoholisme? Hør lige. Hvorfor er det relevant? Hvis I virkelig var interesserede, så spurgte I jo til hvilken type af fx diabetes, der var i familien, da type2 er langt mere arvelig end type1. Fjolser.
• Lider du af eller har du lidt af: Kyssesyge, Psoriasis, Panikanfald, Depression, Søvnforstyrrelser, Spiseforstyrrelser, Mavesår, Synsforstyrrelser, Indlæringsvanskeligheder eller Malaria? Altså. Jeg sætter ikke kryds ved noget af det der. Men jeg vil jo heller ikke se for normal ud. Så fatter de jo mistanke?
  
• Hvor gammel var du, da du fik din første menstruation? Jeg var 11. Hvad rager det dig, so.
  
• Hvor mange dage varer din menstruation normalt? Glem det. Jeg svarer 15 dage og kravler ind på klinikken med formularen her i hånden og et lidende, blodfattigt look i øjnene.
• Hvordan lød resultatet af din seneste gynækologiske undersøgelse (brug venligst blokbogstaver på linjen)? GLEM DET, BLEV DER SAGT!
  
• Hvor mange gange har du været gravid? Ingen. Tror jeg?
  
• Hvor mange børn har du? Hvad? Ingen, sagde j… nårh. I vil afsløre, om jeg er løs på tråden og bruger drab som prævention. Yes. Velkommen til Amerika. Ha. Snedigt.
  
• Drikker du alkohol (hvis ja, angiv ugentlige genstande)? Ingen kommentarer.
  
• Ryger du cigaretter eller cigarer? Æhm… nej? Fnis.
  
• Bruger du snus? Nej. Jeg er dansk. Ikke svensk, vel.
  
• Bruger du sikkerhedsbælte? Når jeg kører bil, eller mener du sådan mere generally in life? Kunne faktisk godt bruge et ekstra sikkerhedsnet, hvis du har et.
  
• Føler du dig usikker i dit nuværende parforhold? Ja, meget. Min mor og jeg har et ustabilt forhold, som jeg ikke er sikker på er normalt. Mange highs og lows. Men hun er virkelig sød, det er hun altså. Den bedste mor i verden, faktisk. Jeg er en ond datter. Ond, siger jeg.
  
• Er du seksuelt aktiv? Ha. Jeg er meget inaktiv, tak fordi du spørger, har du tænkt dig at gøre noget ved det?

• er så tynd, at man ligner Snøvsen, når man er træt
• behøver at fortælle nogen henne i virkeligheden, at min online jagt på smækbukser  endte i ydmygelse. Trendsales.dk og dba.dk lærte mig – på den virkeligt unfair grimme måde, I might add – at den slags tøj åbenbart er forbeholdt børn og gravide. Men jeg er altså ligeglad. Jeg skal et virkelig varmt sted hen, og jeg gider ikke være stuck med den samme model kjole i fem forskellige urimeligt grimme hawaiimønstre (som er min rejsegarderobe lige p.t.), bare fordi dansk sommertøj ikke passer mig. Jeg vil eje et par. Også selv om damen i Noa Noa, hvor jeg efter den online mislykke endte, forklarede  den tøjmæssige trafikulykke her, at “den slags nok tidligst kommer på mode fra næste forår”. Med hønserøv og elevatorblik (helt ærligt. Ansatte i et firma, der blev kendt på sandfarve og beige burde ikke føle sig ret meget hævet over øblen).
• er blevet tvunget til afblæse vigtig landing i Kabul, så medierne nu i en ny agurkerus kan kaste sig over en, fordi de ikke har andet at gå op i.
• hedder Wahl til efternavn.