Det er svært at passe sin blog ordentligt, når livet kommer i vejen. Ikke kun fordi der ikke er timer nok i døgnet til både at være travl, fuld, udhvilet, klog, afslappet, udknaldet, ren, tjekket og pleje omgangskreds og huske fødselsdage, men fordi man ind i mellem det hele er nødt til at sidde og stirre ud i luften og holde op med at tænke.

… så ville jeg blive så glad, når jeg åbnede mit Akismet spamfilter og så alle de autogenererede kommentarer, der bare skal aborteres.

• “But a smiling visitor here to share the love (:, btw great design and style”. Kh fra en bot med 35 volapykisk sammensatte konsonanter som e-mailadresse.
• “Nice commentary. I uncovered this internet internet site and desired to permit you be conscious that i’ve been gratified, heading via your site’s posts. I should certainly be signing equally as much as the RSS feed and can wait around for another post. Cheers, Glen”. Kh altså fra en Glen. Hans website hedder noget i stil med paininlowerabdomen.com/galdesten.
• Jackualine skriver: “Thanks for one’s marvelous posting! I actually enjoyed reading it, you could be a great author. Have a nice holiday weekend!”
• Dagens yndlings kommer fra Polen. “Simply superb,” skriver Odziez under et indlæg om dårlig ånde og tyggegummihøflighed. Han vil gerne have linket til sin hjemmeside for salg af arbejdsuniformer. Der nu faktisk er et klik værd.

Har ofte lyst til at udgive dem. Nu sagde jeg det bare.

Tusind tak for al den fine tilbagemelding i går. Jeg tyder på det hele, at I godt forstår, at jeg ikke gider sidde og blogge gratis, når nu der er indtjeningspotentiale i det for mig. Og så æder vi sammen de der annoncer. I skal se; det er værre for mig end for jer.

Og NU har vi snakket om det principielle i annoncer på blogs, ikke? Eller hur?

Mens jeg og min nye bedste teknikven fra Bloggers’ Delight sidder og niver og hiver og tweaker og barberer for at få designet til at være at its best, så kan I jo smutte andre steder hen. Hvad med hen til den svært inspirerende onlineudgave af den omrejsende fotoudstilling, The SCAR project? En brystkræftfremstilling af fotografen David Jay, hvis lige jeg vist aldrig nogensinde har set.

Det kan ikke rende rundt længere.

Jeg bruger efterhånden så meget tid på at blogge, at jeg ville være et ganske godt parti, hvis tjansen kom med en timeløn. Og en tiggerknap duer ikke, så meget fattede jeg. Tak for debatten, den var god og vigtig og sober.

Der findes alternativer, hvis man vil tjene en skilling på sin yndlingshobby her. Har derfor sammen med en håndfuld andre bloggere solgt min sjæl indgået samarbejde med annoncefællesskabet Bloggers’ Delight. Ja, dem med modebloggerne og Linse Kessler og Mascha Vang – og så en helt ny livsstilskategori til blogs som denne.

Jeg gad godt, at jeg levede i en cyberverden, hvor bogkontrakterne og konsulentansættelserne og merchandiseudviklingen og de faste job væltede ind til folk som mig, der alligevel bræger løs. Og at man ikke skulle æde en stak objektivt set grimme annoncebannere for overhovedet at holde skindet på næsen. Men når nu det skal være, så er jeg glad for at være kommet i stald hos nogen, der ikke har noget imod at vi kalder bannerne for grimme, for reklamer er grimme, og sådan er det. Og som siger, at vi kan snakke om hver enkelt kampagne, hvis der er nogen anker af nogen art.

Derfor (…skal nok lade være at gøre problemet større end det er, men visse læsere synes, at en blogger har svært ved at keep it real, hvis hun er i lommen på sin egen økonomi): råb op hen ad vejen, hvis der er det mindste ved de annoncer – de kommer på inden for nogle timer eller nogle dage, who knows – der får dig til at tænke, at så vil du hellere holde dig væk.

For – og nu bliver det ømt – hvis ikke I er her, så er jeg her ikke.

Har lavet en afstemning. Den er skrevet med en pen af Selvjante og overmod.

Det virker måske ikke altid sådan, men der går mange arbejdstimer og også en hel del journalistisk håndværk ned i denne blog. Indholdet kommer altid til at være frit tilgængeligt – men kunne man forestille sig, at nogen satte så meget pris på det, at I ligefrem ville spytte i kassen med et beløb efter eget valg, så mit rigtige liv også kan dreje rundt? Om sig selv?

Jeg er selv meget i tvivl. Men mere i humør til at lufte min frustration. Der er ikke arbejde til mig ude i den rigtige journalistik, så min kassekredit er på overarbejde hver måned, selv om jeg langt fra lever over evne. Og jeg kan simpelthen ikke forstå, at det skal være sådan, når der hver dag er flere tusinde danskere, der læser mine ord.

Gør mig en tjeneste og giv mig din mening om en PayPal-donationsknap her på siden. Et koncept, der lever i bedste velgående i Alle Blogs Moderland, USA, men som koncept herhjemme er enten frowned upon eller belejligt ignoreret.
Kan du ikke finde et udsagn i afstemningen i menuen til venstre, der passer, så tøv ikke med at hælde din mening ind på dines snabela infotainer dot dk eller ned i kommentarfeltet herunder. Bare du ikke vil fortælle mig, at jeg er grisk. Eller vent. Jo, også det. Måske kan jeg ikke selv se det.

Tak.

Afstemningen er lukket, tak for den gode debat.

.