Det er lidt som ovre på Twitter. Man skal helst followe de privatpersoner, som spontant giver sig til at followe én. Det er en slags regel. Man kvitterer for ulejligheden. Den kan gå begge veje, jeg er også selv skyldig i at følge den. Hvis jeg klikker ’follow’ på en med nye, spændende, friske tweets, og hun (… eller han) ikke i løbet af nogle dage også begynder at followe mig, går der ”Nå! Hvad fanden jeg gjort hende?! So.” i den. Og der kan godt straffes med et ’unfollow’, med mindre hendes tweets er virkelig underholdende (og fri for nyheder om iPhone-applikationer. I hate that.).
Nåm. Lidt sådan har jeg det med min blogroll her i højre side. Mine anbefalinger til læseren om, hvilke andre blogs, man måske vil kunne lide, hvis man kan lide min. Jeg kan se på andre blogrolls rundt omkring, at jeg figurerer på en del – og jeg kan mærke et irriterende stik af dårlig samvittighed over ikke at returnere tjenesten. Men modsat Twitter holder jeg her streng justits. Jeg vil ikke have en alenlang, forvirrende liste, derfor har jeg en enkelt, ufravigelig regel om, at jeg kun sætter de blogs på, som det klør i mine egne fingre for at besøge dagligt. Derfor har jeg associeret lidt over, hvad det er, der får mig til at vende tilbage til netop jeres blogs. From Infotainer with love:
. Jeres posts er vinklede. Det vil sige, at de ikke handler om løst og fast i dagbogsform, de handler om noget bestemt. Og ikke nok med det: der sorteres i, hvad der hører hjemme på bloggen, hvorfor jeg får serveret et fortygget uddrag af jeres liv, som får mig til at tænke over mit eget.
. Der er ret langt mellem de meget kryptiske og poetiske posts. I ved, dem, hvor I er de eneste i hele verden, som kan tyde meningen og pointen. Men den pointe er så sadens vigtig for jeres eget liv, at den må have plads på bloggen. Men alligevel er den for farlig at have stående i udpenslende form, hvis nogen fra jeres virkelige liv nu læste med og kunne sig selv og jer – så derfor er det overklistret i kryptisk poesi. Men læseren fatter ikke et klap.
. I skriver godt, korrekt og flot. Men det er ikke det hele. I tænker over jeres formidling, nogle gange har der måske endda været kladder involveret? I kommer til sagen, I økonomiserer med sproget og får luget det meste uden relevans bort, og I serverer de der sproglige godbidder. Nice. Det er historiefortællingens kerne.
. Jeres frekvens er hyppig. Der bliver opdateret hver eller hver anden dag. Sjældent mere eller mindre. Et dogme, jeg tror, jeg vil tage til mig i nærmeste fremtid. Har læst et sted, at stabilitet er den vigtigste nøgle til en fast læserskare. Det læste jeg faktisk her.
. Og så den vigtigste. I er så morsomme, at jeg enkelte gange har kastet lidt op i munden af grin over jeres observationer.
