Er I ikke snart færdige med at sige ‘modtaget’, når I mener ja/okay/helt sikkert/nå?

Vi har hørt jer. Også dig, Anders Breinholdt.

Prøver virkelig at finde mit indre overskud frem. Og fokusere på, at jeg var tidligt oppe og fik en masse praktiske ting gjort inden klokken blev 1. Fik ikke bare skrevet ansøgninger, men faktisk også sendt dem af sted. Og støvsugede ikke bare i hjørnerne – løftede også tæppet, og tog faktisk også brusekabinen, nu jeg var i gang. Ved ikke helt hvorfor. Og jeg fik også sagt et passende undskyld for en spids tone, jeg krydrede en e-mail til min a-kassevejleder i går. Fandme ikke hendes skyld, at hendes arbejdsplads ikke lever i det papirløse NemID-samfund, men i et parallelsamfund, hvor ‘printer’ og ‘scanner’ og ‘underskrifttyranni’ stadig trumfer ‘onlineformularer’. Hun tog det nu pænt.

God dag med godt overskud. En frostklar dag, der dog er nærmest russisk smuk i sit udtryk, ikke? Men uanset de brede, flotte linjer i billedet, så kan hele livet synes en lillebitte smule uendeligt op ad bakke, når man finder ud af, at der stadig findes mennesker i den nære omgangskreds, der ikke lader au pair blive udtalt o-pær, men går rundt i ramme alvor og gør grin med Nordsjællands filippinske… aw-pæærs.

Hvad blev der egentlig af udtrykket ‘nord for Alperne’? Jo jo, det vi gik og sagde i senfirserne og halvfemserne. At den og den havde den bedste røv nord for Alperne. Eller det flotteste smil nord for Alperne. Jeg kan godt lide mådehold med geografisk præcision af lige dén slags, og jeg finder det er ærgerligt, at vi vist helt har lagt den slags på hylden og udvidet til det simple, storhedsvanvittige ‘verdens bedste’ eller ‘verdens flotteste’ ditten og datten. Jeg tror i de fleste tilfælde, at det er at tage munden for fuld.

… og den lader vi lige stå. Mens Legelandet.dk finder ud af, om det er nødvendigt for besøgende at bære pas (eller skal vi lave gule davidsstjerner i stof til dem… vent… det var nogle andre) på legepladsen, eller om de ansætter en særligt kyndig dørmand med indbygget etnicitetsscanner. Og om de egentlig befinder sig i den rette branche.

…

Men nu tænker jeg bare højt, mens vi sammen ignorerer den pauvre grammatik på skiltet. Hvad er det, der sker den 1. maj, som gør, at disse ‘episoder’ ikke gentager sig? Er vi ude i, at somaliske familier lider af vintersindssyge? Eller bare er særligt ubehagelige op til jul og påske og alt derimellem? Ja, Legelandet.dk, sig så noget om somalierne som homogen gruppe?

Gu’ glæder I jer da ikke en skid til 1. maj 2012.

Jeg har ladet mig fortælle, at man i næste udgave af Retskrivningsordbogen har tænkt sig at tilbagetrække hele den der lempelse med, at vi selv måtte vælge, om vi ville stave makrel-i-tomats bedste wingman majonæse eller mayonnaise. Begge dele var lige korrekte – indtil lige om lidt, hvor vi går to skridt tilbage til det gamle.

Ja, jeg forestiller mig, at I er lige så chokerede som mig. Det hvide bad taste på tube fortjener sgu en vulgærlækker stavemåde. Ikke flere ture gennem vridemaskinen. Vi er et klamt folk, som skal opdrages til at stå ved, at det er forankret i vores dna at være grisefarvede og nordiske og lavkulturelle – af sind, hvis ikke af udseende.

Kan man virkelig det der? Først holde stædigt på den franske staveform. Så frigive en fordanskning. Og så nogle år senere fortryde fordanskningen og gå tilbage til det franske. Med hjemmel i, at befolkningen ikke tog den lempede stavemåde til sig, og derfor stryge den.

Det er sgu inkonsekvent opdragelse. Som at sige til en 13-årig, at hun skal rydde op på sit værelse. Men hun er i opposition og kontrær og har 1046 hormoner dansende rundt i kroppen i døgndrift, og derfor gider hun ikke rydde op. Så skal forældrene lissom ikke bare sige, at det da er helt okay så. Hvis hun ikke vil. Hun skal sgu rydde op på sit værelse, for man bliver dum og syg og kan ikke begå sig i verden, hvis man ikke lærer at forstå autoriteter. Tror I Dansk Sprognævn ville holde én time på de danske kaserner, hva’, hvis man vænnede militærets fremtid til, at regler er noget, man følger, hvis man gider?

De har sgu gjort det før, de der staverepræsentanter og Dansk Sprognævn og Kulturministeriet, og hvem der ellers sidder med bestemmepinden i de der sager. Jo jo. Der var engang, hvor man måtte stave cognac konjak. Og yoghurt jogurt. Men vi sprogbrugere – som alle vi med sprog så fint hedder – gad det ikke. Og så trak de de nye modeller tilbage. Helt ærligt. Giv os dog lidt tid, mand.

Derfor foreslår jeg, at vi alle hjælper bestemmerne med at stå ved, hvad de udskrev. Og holder fast på majonæse. Og resurser. Og smider nogle flere med i puljen, nu vi er i gang. Akseptere. Pånsj. Sjarme. Frisyre. Vi har gjort det før, vi vænnede os til linje, ikke linie, og til portræt, ikke portrait. Og til bolsjer, ikke bolcher.

Bloggers and tweeps and folk med adgang til internettet; unite. De overvåger os alligevel. Fordanskninger og mundrette staveformer FTW.

Majonæse!

.