. du siger ‘flyveren’. Med mindre du taler til et fireårigt barn, hedder det et fly, flyet, flere fly, alle flyene. Også i Nyhederne.
. du går op i, om brættet er slået op eller ned. Eller toiletpapiret vender indad eller udad på holderen. Jeg troede faktisk ikke, at du fandtes. Det gør du!
. du bestiller en ‘ekspresso’. Det gør Google i øvrigt også. Prøv selv.
. du ikke har hørt om Rungstedlund.
. din belysning udelukkende består af Herstal.
. du er flabet over for tjeneren/kassedamen/buschaufføren/ekspedienten, fordi du mener, at sådan må du gerne tale til folk i servicefag, når du selv har en dårlig dag. Er der noget i vejen med betjeningen, så påpeg det – sarkasme og indforståede fnis blandt dig og dine venner er for lavt.
. du fortæller, hvordan du har pruttet prisen på en håndsyet hængekøje ned fra 100 kroner til 40 kroner. I en ludfattig landsby ved Amazonas, hvor de skideflotte hængekøjer var syerens eneste og højst ustabile indtægtskilde. “Jamen, man skal da prutte om prisen! De forventer det!” For fanden. Know your crowd and stick to it, forpulede chartersegment.
. du siger “så hudt jeg hvisker”.



